Nanopartikler i solcreme og tandpasta

[Anina W.]

Anina

Du skrev et indlæg om fluor, hvor du anbefalede tandpastaen "BioRepair". Den havde jeg overvejet i forvejen, da jeg så den i en helsekost!

Det var godt nok lidt længe siden, men foruden at jeg allerede den gang forsøgte at finde fluor-indlægget, hvor jeg skulle anbefale "BioRepair" - har jeg endnu en gang i dag forsøgt at finde det. Forgæves. Enten ved jeg ikke hvad jeg selv skriver eller er det måske er andet sted du har læst det? Søgningen på "BioRepair" her på sitet, giver kun et træf og dette er denne tråd.

Nu har jeg lige været inde på en side - googles "Nanoteknologi, nyskabelser til morgendagens verden" (EU), som jeg stødte på (da jeg søgte på tandplast). Under sundhed (side 34), står der noget, der fik mig til at tænke på den pågældende tandpasta!

Når den inderholder "mikropartikler, der reparerer" - tænkte jeg pludselig, det er vel kun nanopartikler, der er små nok til! Der står også netop ”biomineralisering”, side 37.

Mon det ikke handler om nanopartikler "indpakket" i det harmløse udtryk "mikrokrystaller"?

Til gengæld står der under chancer og risici (side 47) at nano netop kan trænge helt ind i organer .... men at nano i solcreme ikke er sundhedsskadelig (har læst, de skulle være er pakket ind, så de ikke kan gå dybere eller noget i den retning).

Hvorfor overhovedet behøve at komme med "frivillige" forklaringer på, at nanopartiklerne er "indpakkede" og dermed ude af stand til at gennemtrænge hudens dybere lag?

Vi er mange forskellige mennesker, med mange hudtyper, hvoraf nogle har tynd hud mens andre er mere "tykhudede".... Der er jo også de helt individuelle variationer omkring hudens absorptionsevne, farvepigment-mængde og frem for alt - mængden af fedtopløselige provitaminstoffer, der jo netop skal i kontakt med UV-lyset, før vitaminsyntesen kan fuldbyrdes osv.... Alle disse nævnte og de endnu ukendte faktorer der har indflydelse på hundens funktion, robusthed eller (over)følsomhed - gør sådanne forsikringer om "indpakkede" nanopartikler usikre og nærmest kun til pynt. Meningen er jo at foregribe hvad folk måtte have hørt eller læst kritisk om nanopartiklerne, hvor selv videnskaben ikke er i stand til at kortlægge nanopartiklernes eksakte virkning på de levende væv.

Ligeledes har man jo i nærmest hundrede år forsikret om, at kviksølvet i amalgamlegeringer, tandlægerne stoppede i munden på folk - skulle være "bundet" således at det ikke kunne sive ud af tandfyldningerne og trænge ind i det omgivende væv i mundens slimhinder.... Nu ved man (selv om langt fra alle (an)erkender det), at ikke alene "damper" kviksølvet ud af tandfyldninger, men endda ved tæt kontakt (f.eks. ved kys) overfører man egne kviksølvdunster til andre mennesker. Se den "rygende" tand her. Så hvor meget den slags forsikringer om "indpakning" er værd kan man kun vurdere ved at overveje, hvor mange chancer man selv er villig til at tage - eller ikke.

Der er ikke megen hjælp at hente i videnskaberne. De kan hverken bevise stoffernes eksakte skadelighed eller eksakte u-skadelighed, når man går dem tæt på klingen. Man må derfor - mener jeg - gøre op med sig selv, hvor mange risci man er villig til selv at acceptere på egne og sine kæres vegne. Som tingene ser ud nu - kan man lige så godt stole på sig selv som man kan stole på forskerne. Hvorfor så ikke vælge at stole på sig selv og beslutte sig for ikke at gamble med sit helbred, bare fordi forskerne siger, at der er ikke noget at være bange for?

Vil de måske stille op til juridisk ansvar for, når/hvis det alligevel går galt? Og hvem ellers har mest at tabe ved, at forbrugerne bliver selvbevidste? Jamen, så vidt jeg kan se kan forbrugerne udmærket klare sig uden nanopartikler i forbrugsvarer, mens nanopartiklerne i forbrugsvarer IKKE kan klare sig uden forbrugerne. Dem, der har mest at tabe råber også højest om sin egen fortræffelighed, så flest muligt forbrugere hopper på limpinden og sikrer omsætningen for producenterne af nanopartikkel-holdige produkter.

Hmm... "mikrokrystaller"?