Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
d. 19. august 2006
Citer Oprindeligt indsendt af Bea
http://www.jernesalt.dk/ide.asp

Måske kan vi finde lidt af roden til manipulation fra vores politikere ved at læse lidt om de psykiske grundprincipper og artiklen om Anders Fog, der bliver omtalt som et kontrollerende menneske.
Jeg har hørt om denne "fortolkning" før og personligt havde jeg fattet denne "mistanke" allerede da den første regering i Foghs første valgperiode er blevet præsenteret for nationen.

Mens ansigterne skiftedes på tv-skærmen og hver minister blev præsenteret - steg en følelse af at blive ringeagtet og fornedret i mig, efterhånden det gik op for mig, hvilke personer er blevet udpeget til at varetage de forskellige ministerposter.

Specielt tydeligt var, at alle de politisk begavede i Venstre er blevet konsekvent forbigået og man i stedet havde gjort nogle ukendte, farveløse og lidet kvikke personligheder til ministre. Dette støtter faktisk påstanden om, at statsministeren sørgede omhyggeligt for, ikke at komme i den situation, hvor han skulle til at konkurrere om magten, internt i regeringen og samtidigt kunne sikre sig, at hans ord bliver lov for de sløve ministre. Det må siges lykkedes til UG. De får lov til at mugge lidt ud i ny og næ, men ellers hæver de deres løn for at være stråmænd for det enevældige statsministeriet.

Personligt ser jeg kun Connie Hedegård som den eneste kompetente ministerpersonlighed, men selv hun drukner i det "gode selskab" med sine nikkedukker til kollegaer. Det er mig en gåde hinsides alle, at de konservative kan nøjes med Bendt når de har Connie!? Det siger nok mest om de konservative selv.... alene dette fravalg, der vidner om partiets visionsløshed og en dødelig autoritetstro samt en medløbermentalitet - ville få mig til at sætte mit kryds ved alt andet en de Konservative.
He, he... det var den gang, og i dag skriver professor Tim Knudsen i Dagbladet Information - en artikel under overskrift Ministerstolene overtages af amatører.

Hmm.... mig bekendt var ministerstolene i forvejen optaget af amatører.... så her er der ikke noget nyt under solen. Det bekræfter blot, at Statsministeren fortsat holder sin ministerflok i et skruestik og at (de facto) enevælden fortsætter.

Underligt nok, er der ingen der undrer sig over, at der er flere og flere tegn på embedsstandens voksende styrke, idet det er dem der står for sortering af data, og ellers den lovforberedende indsats, ministrene fremsætter som værende deres egne forslag. Dette tiltagende rod i, og så ofte selvmodsigende lovstof, virvaret af betænkninger, forordninger m.v. tyder på, at embedsmændene vitterligt anstrenger sig for at gætte sig til/opfylde, hvad de mener, er ønsker fra højeste sted i samfundet.

At der så sikkert nok, også findes ensomme, embedsmandsriddere, der derigennem også har reelt en mulighed for selv at føre den politik de ønsker, kan ikke komme bag på nogen, med realitetssans i behold. Uanset partifarve. Når ministrene er stråmænd, danser embedsmændene på bordet....

Ja da, sjovt nok er jeg lige nået til at læse Tim Knudsens "advarsel", hvor han citeres for at sige om ministerrollen: "Har ministrene ikke det, kan det ende med, at embedsmændene styrer ministrene." Lige i øjet. Problemet for Statsministeren kan nemt udvikle sig til, at hvor han kan kontrollere sin, trods alt begrænsede i antal, ministerflok - kan han langt fra udrette det samme med den enorme hær af embedsmænd, der nu vejrer (igen) morgenluften og hvor en del af de særlig"selvstændige" af dem - nu roligt kan fortsætte med at støbe deres egen politik.

For kan man overhovedet undgå fristelsen, når man, f.eks. læser om vores vittige Lene Espersen, der spøgte med netop amatorismem i anledning af den nyeste regeringsrokade og sin nye stilling som afløser for Bendt Bedtsen: "Jeg er uddannet økonom, så området har en naturlig interesse. På den anden side sagde jeg også, da jeg i 2001 startede som justitsminister, at det var en fordel, at jeg ikke anede noget om jura, sagde Lene Espersen - der nu har overladt justitsministerposten til den lige så lidt jurakyndige Brian Mikkelsen (K)."

Ja da... gad vide, hvad mere manden kan udrette her, som ikke allerede er ødelagt.

Læs mere HER!