Viser resultater 1 til 8 af 8
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Icon3 Den syge sygeforsikring ("Sicko")


    Michael Moores film Sicko beskriver amerikanske tilstande indefor sundhedsvæsen styret af "sundhedsforsikringer".


    Klik her (Word.doc 117 KB) for at læse danske undertekster til "Sicko". Selv uden billeder, kan man fange filmens plot og samtlige pointer....

    Læs forresten også en anden emnerelateret tråd: Fogh Junior, Michael Moore og "amerikanske tilstande"
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Den syge sygeforsikring ("Sicko")


    Politikens iByen.dk har den 21. september 2007, på dagen for præmieren af Michael Moore` film "Sicko" publiceret artikel Danske filmanmeldere er uenige om 'Sicko' med indledningen: "Anmelderne på de store danske aviser er ikke enige om kvaliteten af Michael Moores nye dokumentar om det amerikanske sundhedsvæsen."

    Hvis vores journalisters talent og verdenskundskaber samt evnen til at fokusere på essensen i budskabet - var kun halvt så stor som deres hovmod - havde vi kunnet prale med at have en uvildig presse og dygtige journalister. Sådan er det bare ikke og når man filosoferer over et journalist-menneske, der sidder i en behagelig stol et sted i byens bedre kvarter eller på en fin adresse i bladhuset, varmt og lunt, med velforsynet kantine et sted i huset, med sit sygesikringsbevis i tegnbogen, friværdi derhjemme, ægtefællen og rollingerne med hver sin mobiltelefon i lommen og lillemor på plejehjemmet....

    .... og gør sig klog på indholdet og udformning af en film som har et klart budskab at formidle og skulle gerne udvide vore horisonter til at fatte, at også vi kan komme til at rutsje ned ad den borgerlige vision om de "rigtige" og de "forkerte" borgere, opfatter jeg deres diskussion, specielt på den naive, bedrevidende kritiske side, som alene værende udtryk for en trang til at markere sig.

    For man markerer sig nu engang bedst ved at hagle, snitte, årelade, angribe og kværulere! Disse og en del andre tvivlsomme "egenskaber" er nu vore journalister bedst til, desværre - hvilket også fremgår tydeligt af dækning af politiske begivenheder inkl. folketingsvalg de sidste to perioder - og dette enorme tab af faglig integritet, hvilket amerikaniseringen af samfundet rider højt og flot på!

    Nuvel... de, der gerne vil selv se filmen og "dømme" - kan købe den online, f.eks. hos min yndlingsfohandler Laserdisken.dk til 99 kr. + fragt. Jeg er ikke klar over om man kan låne filmen på biblioteket.

    Man kan også se "Sicko" på Vimeo (se første indlæg i tråden).

    Det, der ellers undrer mig er, at når danskere kritiserer Michael Moore for hans måde at tilrettelægge filmen på, lyder det som om det var danske forhold han havde under lup og så de, de ægte patrioter de er, selvfølgelig tage til genmæle. Hallo! Det handler om USA!

    Manden har studeret indgående problemerne med sundhedsvæsenet styret af forsikringsselskaber i hans eget land USA. Hvorfor må en amerikaner ikke have frihed til at kaste lys på forholdene i hans eget land og hvorfor skulle vi have et problem med det?

    Har vi selv et problem i forhold til indførelsen af sundhedsforsikringerne her i landet? Og er det derfor, at "Sicko" ikke huer fortalere for denne "forsikringsvelsignelse", fordi rygterne fra USA kan svække den folkelige (læs: politikernes) opbakning til denne syge idè om at erstatte et socialt vandtæt sundhedsvæsen med forsikringsvæsen for de "rigtige" og fingeren til de "forkerte".

    Eller værre endnu, for manden beskæftiger sig ikke engang med dem, der ikke har sundhesforsikring. Han beskæftiger sig hovedsageligt med dem der har en sundhedsforsikring og hvor lidt de egentligt får ud af den, når der ikke er læger men kancelister og "papirlæger", der bestemmer om man skal have sin behandling, eller - om man slet ikke skal have nogen behandling - uagtet at man faktisk ER syg.

    Sådan en ironisk kommentar fra en moderat spydig kommentator har jeg læst i Ugeskrift for læger nr. 38 d. 14. september 2007, hvor professor Kjeld Møller Pedersen, Syddansk Universitet, skriver med slet skjult fornøjelse over at kunne påpege, at antallet af "patientcases"/eksempler i "Sicko" - ikke var særlig imponerende:

    "En række enkelthistorier viser, hvordan forsikringsselskaberne eller HMO'erne (sammensmeltning af forsikring og levering af sundhedsydelser) rationerer behandlingen til patienter og forsøger at undgå at betale - af hensyn til profitten naturligvis. Person-cases er et stærkt våben, især filmisk: en mand med to afsavede fingre og valget mellem, hvilken af dem, der skulle sys på til en pris på henholdsvis 12.000 dollars eller 60.000 dollars; et barn, der kun må få Cochlear-implant i det ene øre; en kræftpatient, der ikke må få en eksperimental kræftbehandling osv. Vel i alt 7-8 enkelthistorier fra USA."

    Hmm... hvor mange cases mon, ville professor Kjeld Møller Pedersen anse for at være tilstrækkeligt som bevis på Moores budskab? 20? 100? 1000?

    Jamen, kære professor Kjeld Møller Pedersen - hvad med over 25.000, hvilket er antallet af patienthistorier, Michael Moore har modtaget fra hele USA, som svar på hans efterlysning af mennesker, der netop kom i klemme mellem sundhedsvæsenet og forsikringsselskaberne. Michael Moore har modtaget de 25.000 beretninger på bare en uge!

    Mener den kære professor Kjeld Møller Pedersen, at alle 25.000 beretninger skulle med i filmen "Sicko"? For at gøre "Sicko" mere troværdig end de sølle "7-8 enkelthistorier" professoren Kjeld Møller Pedersen ikke mener, er grundlag nok for belysningen af filmens budskab?

    Hallo! Professor! Vågn så op! Har De overhovedet set filmen? For hvis De har - har De enten sovet, eller kun set den med et øje. Michael Moore gør netop rede for dokumentationsgrundlaget for filmen "Sicko" lige i begyndelsen af filmen..... Så burde det være på plads, ikk'?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #3
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    83
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Den syge sygeforsikring ("Sicko")

    Følgende anmeldelse af filmen fandt jeg på Kommunikationsforums hjemmeside.

    Citat: Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig til alle med interesse for kommunikation. Målet med sitet er at oplyse om nye tiltag, tendenser og trends indenfor kommunikations- og medieverdenen samt skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde.

    Sicko: Det er dødssygt
    Tirsdag d. 21 august 2007

    Den Oscar-vindende filminstruktør Michael Moore tager med filmen SiCKO temperaturen på det amerikanske sundhedssystem. Diagnosen er klar. Systemet er sygt. Behandlingen er en politisk vækkelse af amerikanerne. Formen er noget, der ligner dokumentar, men det er mindst lige så meget skuespil og manipulation. Kforum bad Lægemiddelindustriforeningens kommunikationschef Lars Bech Pedersen om at anmelde filmen, der om noget anklager den industri, han arbejder for.

    Michael Moore er uden tvivl en dygtig manipulator. Eller sagt mere præcist, så omgås Moore sandheden noget lemfældigt. Det spørgsmål, man uvilkårligt må stille sig selv, er derfor: Hvorfor egentlig bruge tid på Michael Moores film? Svaret er, at det skal man, fordi den mand nok er selviscenesættende, grænsende til det ulidelige, men samtidig en mand, der gang på gang lykkes med film, der gør en forskel. På trods af, at man kan være nok så uenig i budskabet og stilen. For naturligvis betyder indpakningen noget. Uanset om det er en kortærmet skjorte, en benzinslugende bil eller en håndtaske. Dokumentarfilm eller skuespil.


    Link til anmeldelsen: http://www.kommunikationsforum.dk/ar...t-er-doedssygt
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Den syge sygeforsikring ("Sicko")

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg
    Følgende anmeldelse af filmen fandt jeg på Kommunikationsforums hjemmeside.

    Citat: Kommunikationsforum er et branchesite, der henvender sig til alle med interesse for kommunikation. Målet med sitet er at oplyse om nye tiltag, tendenser og trends indenfor kommunikations- og medieverdenen samt skabe en aktiv debat, hvor alle med kvalificerede meninger og holdninger kan komme til orde.
    Hej Anne

    Nu er det lidt svært for mig at svare, fordi du ikke har kommenteret anmeldelsen fra Kommunikationsforum og jeg ved derfor ikke, om du har postet denne anmeldelse fordi du er enig med hovedkonklusion i den - eller det modsatte. Derfor vil jeg blot kommentere selve anmeldelsen af filmen på Kommunikationsforum.

    Min egen hensigt med interessen for Michael Moores film er ganske anderledes og jordnær end anmelderens fra Kommunikationsforum. Det er simpelt hen min egen skræk for, at vi her i landet er ved at få sneget sygeforsikringer ind i samfundet ad bagvejen og kan indenfor en årrække ende med at opleve lignende tilstande, som dem Michael Moore beskriver i filmen "Sicko". Set i dette lys kan jeg ikke rigtig forholde mig til anmeldelsen fra Kommunikationsforum fordi denne anmeldelse fokuserer mere på Michael Moore som person og hans påståede manipulation med "facts" samt anmelderens tydelig utryghed ved at filmen "Sicko" ikke er dokumenteret med passende statistikker.... hvilket gør den (filmen) så umådelig sværere at angribe af dem, for hvem statistik er et kærkomment tveægget redskab, der som bekendt - kan anvendes forskelligt afhængigt af hvem der skal bruge den (statistik) til hvad. Og således kan en og samme statistik føres som bevis på to eller flere diametralt forskellige påstande.... Ja, jeg kan godt forstå, at når "statistikken" mangler - må anmelderen gå i kødet på Michael Moore på en anden måde - for Michael Moore skal selvfølgelig ikke have ret.... Og da slet ikke ret medgivet af en Kommunikationschef ansat i Lægemiddelindustriforeningen, tilhørende branchen der i den grad befinder sig under anklage i filmen "Sicko"....

    At lade en så "inhabil" person anmelde Michael Moores film - svarer til at lade ulven vogte fårene. Dette ses tydeligst i den part af anmeldelsen hvor Kommunikationschefen for Lægemiddelindustriforeningen - Lars Bech Pedersen kommenterer de 25.000 patientberetninger Michael Moore har modtaget fra nært og fjernt i USA forud for tilblivelsen af filmen "Sicko".

    Se bare, hvad han skriver om det og hvis man skulle sætte et lighedstegn mellem den mistroiske holdning manden lægger fo dagen her - og Lægemiddelindustriens holdning til mennesker i nød, altså de samme mennesker Lægemiddelindustriens produkter gerne skulle komme til gode.

    Sikken afslørende mangel på indsigt og empati, hvor der gerne skulle gælde mindst lige så vidtrækkende tvivl om "skyld", som i retsvæsenet hvor man er først skyldig når man reelt dømmes skyldig - i dette tilfælde gældende tvivlen om sandfærdighed af disse patienthistorier Michael Moore har modtaget som dokumentation på og tilskyndelse til at skabe denne film, og som Kommunikationschefen for Lægemiddelforening Lars Bech Pedersen drager i tvivl i sin anmeldelse:

    Sans for sandhedsvidner og syge historier

    SiCKO virker, fordi Moore har sans for sandhedsvidner og syge historier. I researchen til filmen bad Moore på sin hjemmeside om, at læserne indsendte deres egne skrækhistorier om sygeforsikring og behandling. I løbet af den første uge fik Moore mere end 25.000 e-mails med individuelle sygehistorier. Hver historie repræsenterer derfor en paradoksal virkelighed, grænsende til det groteske. Der er pigen, hvis udgift til ambulancen efter en ulykke bliver afvist af forsikringsselskabet, fordi udgiften ikke er forhåndsgodkendt. Der er historien om kvinden, der får afslag på at få dækket udgifterne til en operation, fordi hun i en fjern fortid blev behandlet for ufarlig svamp. Der er historien om et hospital, der dumper fattige patienter – stadig iført hospitalsskjorte – på gaden. Der er historien om den lille pige, som var født døv, og hvis forældre fik besked fra forsikringsselskabet om, at de kun kunne få udgiften dækket til et Cochlear Implantat på det ene øre. Alle er det historier, som vi først forfærdes over, så griner vi lidt ad det, for det kan umuligt være sandt. Dertil er historierne for absurde. Og dog. Vi ser det jo. Så må de jo være rigtige. Eller måske er de rigtige.


    Det er tydeligt, at Kommunikationschefen for Lægemiddelforening Lars Bech Pedersen er en heldig mand. Så heldig, at han simpelthen end ikke kan forestille sig, at baggrundshistorierne vist af Michael Moore kan være sande. En moden mand, der i sit livs midte fortsat tror på blomster og bier, og af en nådig skæbne er blevet overbevist om, at verden kan kun være lige så lyserød som han ser den gennem sine egne briller.

    Disse "briller" er der mange andre der også bærer, og ser igennem på den verden vi lever i, og hvor der sker kun pæne ting og hvor alle mennesker - i hvert fald i vores civiliseret del af verden - udelukkende handler ubetinget etisk korrekt, og retfærdigheden bare sættes højest fra den mindste til den mægtigste inkl. lægemiddelindustrien og sundhedsvæsenet. Selvfølgelig.

    Alligevel føles det både farligt og hjælpeløst på en gang - når både en mægtig mand fra Lægemiddelforeningen og medløbende politikere, mediefolk og presse - alle som èn - udviser de en trang til at stoppe hele verden ind i denne lille "kasse" hvis størrelse akkurat passer til omfanget af den opfattelsesevne Kommunikationschefen for Lægemiddelforening Lars Bech Pedersen, og andre som ham - magter at opfatte!

    For verden bliver altså ikke anderledes end den er - blot fordi Kommunikationschefen for Lægemiddelforening, Lars Bech Pedersen og andre som ham har besluttet dem for, at verden skal være sådan som de ser den! Verden har sit eget liv og sit eget indhold, og sine egne "adfærdsmønstre", der på ingen måde lader sig ændre af, at Kommunikationschefen for Lægemiddelforening, Lars Bech Pedersen og andre som ham ikke ønsker at anerkende tingenes tilstand i et land på den anden side af Atlanterhavet - og ej heller ønsker at erkende, at der findes altså en verden hinsides deres eget vid, erfaring og fantasi. Samme verden, hvis skyggesiderne er i lige linje på vej mod vores eget danske smørhul, og hvor vi, de almindelige menige mennesker ikke kan regne med et forsvar - hvis vores mægtigste anbringer dem selv på en lyserød sky og omhyggeligt plejer deres skyklapper....

    Enten det eller, hvem ved, måske nogle andre mægtige økonomiske interesser, hvor forsikringsindustri sammen med lægemiddelindustri og sundhedsindustri øjner en ny chance for at kanalisere samfundets penge ind i deres egne lommer gennem omfattende privatiseringer, og ud af lommerne på os, små menige borgere, der fremover - når amerikanske tilstande bliver en realitet i Danmark - får lov til at punge ud til ingenting eller til uforholdsmæssigt for lidt! Præcist som det allerede sker i USA og som Michael Moore beskriver så afslørende, at dette må nødvendigvis afføde bølger af desperate reaktioner fra repræsentanter for de brancher, der ser deres dividender (fortjeneste/profit) skrumpe som følge af Michael Moores afsløringer. Hvis hans budskab vel at mærke trænger igennem til de samme, små menige borgere, der allerede punger ud langt mere, end de har råd til.

    Om Michael Moores budskab trænger igennem eller ej - afhænger alene af om vi, små vælgere reelt tror på det han beskriver. Og her kommer f.eks. Kommunikationschefen for Lægemiddelforening, Lars Bech Pedersen og andre som ham - og sår tvivl om patienthistoriernes ægthed....

    Come on Lars Bech Pedersen! Kan alle 25.000 patienberetninger Michael Moore havde modtaget være et opspind?

    Og hvad får dig til at tro, at ud fra samtlige 25.000 patienthistorier er netop de få han anvender som filmens ledetråd - tilfældigvis usande?

    Og tror du virkelig på, at der ikke findes sande patientberetninger i den kæmpe bunke Michael Moore har modtaget på blot en enkelt uge, under sin ressearch til filmen?

    Kan det virkelig passe at 25.000 løgnhalse havde rottet sig sammen mod bl.a. Lars Bech Pedersen, og sendte 25.000 falske patientberetninger afsted?

    Der er ingen tvivl om, at der skal forekomme en lemfældig omgang med sandheden, når man beder en bred befolkning om den slags tilbagemeldinger. Til en vis grad. Det er helt sikkert. Men hele 25.000 løgnehistorier?! Dèn køber jeg altså ikke! Selv hvis kun 50% var sande (til ære for dem, der kan lide statistikkerne) er det mere end rigeligt for mig at stole på!

    Hvorfor?

    Fordi indenfor denne "halvdel" der taler sandt om forsikringsklemmen og følgerne deraf - vil måske en skønne dag være mig selv, eller mine børnebørn, eller mine venner, eller bare mine egne medmennesker her i landet - hvis vi tillader at privatiseringen af sundhedsvæsenet fortsætter - som de danske, amerikanskdrømmende borgerlige politikere og deres ungdomsorganisationerne allerede er i gang med at præparere befolkningen til.

    Jeg ser Michael Moores film "Sicko" som en rungende advarsel mod at træde i de amerikanske fodspor og så er jeg komplet ligeglad med, hvad skolastikerne i medievidenskab og kommunikation får ud af at obducere Michael Moores film - perfekt blinde for budskabet og det overordnede menneskesyn filmen fremmaner og maner til opmærksomheden på!


    Menneskesyn! Glem ikke menneskesynet!! I morgen er det måske din og min tur til at være syg og prisgivet!!
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  5. #5
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    610

    Standard Re: Den syge sygeforsikring ("Sicko")

    he-he... Anne. Tak for linket.

    Det er da helt til grin at læse en anmeldelse af en, der føler sig "trådt over tæerne", fordi det er HANS branche, Michael Moore også er ude efter.

    Der er da også kommentarer til hans anmeldelse, som simpelthen rammer plet med meget få ord:

    A-hva forn noget?

    Det er en fed idé fra K-forums side: at få kommunikationschef, Lars B. Petersen, fra Lægemiddelindustriforeningen til at anmelde Moores utvivlsomt manipulerende film, SiCKO. Moore giver nemlig, som Lars beskriver det, ikke meget taletid til industrien i filmen. Når man har set filmen kan man kun være enig i Lars’ gode beskrivelser af Moores kommunikative virkemidler, men man fornemmer også, at Lars på det indholdsmæssige område ikke adskiller sig fra den amerikanske industri.

    Lars ser nemlig helt bort fra Moores åbenlyse hovedpointe når Lars skriver at ...

    ”Moore "glemmer", at sundhedsordningerne i stedet er skattefinansieret. Det er jo ikke gratis. Alting har en pris, spørgsmålet er hvem og hvordan den skal betales. Den sandhed fortaber sig lidt i sygehistorierne”

    Moores pointe – gentaget mindst 6 gange gennem filmen – er jo netop det åbenlyst fornuftige i, at det i alle andre vestlige lande end USA, er en selvfølgelighed at man kan få skattefinansieret behandling når man er syg. Moore ”glemmer” sgu ikke noget: Alle de åbenlyst overdrevne og ekstreme sygehistorier fungerer jo netop som argument for denne sandhed.

    http://www.kommunikationsforum.dk/de...rticleid=12800

    Men uanset hvad, så er Moores hensigt at få skabt en verdensomspændende debat om, hvad der foregår i USA. Han fik jo sat våbentilladelser på dagsordenen med sin "Bowling for Columbine" og nu sundhedsvæsnet.

    Og hvis der skal manipuleres, overdrives osv. for at råbe folk op, så er det fint med mig, for der går IKKE røg af en brand, uden at der er ild.

    Men, som Anina skriver, så lyver 25.000 borgere vel ikke. Det skriger jo til himlen, at EEN enkelt dansker stiller sig op og påstår, at 25.000 lyver.

    Hvem har ret? Een enkelt mand fra lægemiddelindustrien eller 25.000 ofre?

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

  6. #6
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Den syge sygeforsikring ("Sicko")

    Citer Oprindeligt indsendt af Zuzan Se indlæg
    Der er da også kommentarer til hans anmeldelse, som simpelthen rammer plet med meget få ord:
    http://www.kommunikationsforum.dk/de...rticleid=12800
    Hmmm.... hvis jeg var smart, havde jeg læst på kommentarerne - og I kunne slippe for en hel (min) roman

    Læs forresten også en anden emnerelateret tråd: Fogh Junior, Michael Moore og "amerikanske tilstande"

    God "fornøjelse"
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Den syge sygeforsikring ("Sicko")


    Meget passende indfinder sig i dag en kronik i Jyllands-Posten, under overskriften Anders Foghs snigende privatisering...

    ... og en anden fra i går: Det syge sygehusvæsen, der tager temperaturen på tilstande, der allerede dækker en del af statsministerens hensigt, idet så mange penge fra de offentlige kasser er allerede kanaliseret over i den private sundhedssegment, (der dog efterlader udfordringerne (medicinsk faglige) hos det offentlige), at det tegner et billede af sundhedsvæsenet, der allerede er i gang med at bevæge sig mod privatisering. Beskrivelsen er ikke for sarte sjæle.

    Og endelig, for ca. tre uger siden skrev Sigrid Wilbeck en kronik i Jyllands-Posten under overskriften: En desillusioneret skatteborger. Fogh Rasmussens plan, inspireret af Ronald Reagans taktik Udsult Bæstet (’Starve the Beast’), åbenbart allerede fungerer i Danmark. Jo flere "desillusionerede skatteborgere" desto bedre for Fogh Rasmussens plan om at transformere Danmark til en lille Amerika på det europæiske kontinent.

    Så snart flere og flere Fogh-skabte "desillusionerede skatteborgere" forener sig i fælles had til vores danske sundhedsvæsen, kommer Fogh Rasmussen dem til undsætning, ridende på en hvid hest, rækkende dem en hjælpende, privatiseringens hånd. For nu må det være nok! Nu må de sunde markedskræfter komme til, og gøre det hele meget bedre, end Danmarks samtlige, udsultede økonomisk læger, sygeplejersker og resten af de dovne, offentlige ansatte, er i stand til.

    God (mis)fornøjelse
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #8
    Registreringsdato
    Jun 2007
    Indlæg
    610

    Standard Re: Den syge sygeforsikring ("Sicko")

    Det bliver da værre og værre, hvad man læser.

    Tænk sig, at NOGEN kan mene, at det fungerer "fint" i USA.

    Gud er helt klart amerikanernes mest troværdige hjælper. I hvert fald stoler de mere på ham, end på lægens ord, når det kommer til sygdom.
    http://ekstrabladet.dk/nyheder/samfu...cle1046232.ece

    Survey: Many believe in divine intervention
    https://hods.org/pdf/press/cnn.pdf

    Fremtiden bliver måske i Danmark med kombinationen TERM og forsikring, at flere ateister melder sig ind i Folkekirken.

    Tro, håb og en kæmpe pengepung, så klarer man sig bedre.

    ATLANTA, Georgia (CNN) -- Linda Lewis says that when she had back surgery two years ago, her surgeon didn't do what was best for her health; he did was best for his bank account.
    http://us.cnn.com/2008/HEALTH/08/21/...cts/index.html

    "Gammeljomfruer er damer, som har hornhinden i behold" (Siw, 10 år).
    "Børn bader nøgne, men voksne vil helst skjule sine ældre dele." (Peter 8 år)
    "De ældre kan ikke få børn. Deres æggestokke er slidte, og desuden har mændene problemer med protesen." (Christian 8 år)

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind