Hej Hejdien

Du rammer noget helt centralt med hensyn til hvorfor Dansk Folkeparti har så stor indflydelse, som de har i dag. Folk er bange og det kan jeg godt forstå. Det er jeg også selv.

Jeg har ikke stemt på Dansk Folkeparti, men har virkelig haft tanker der fortæller mig, at de er de eneste der tør stå frem og prøve at kæmpe for et Danmark, der skal vedblive at være dansk. Vi skal kæmpe vores kamp for vores kultur. Den må på ingen måde trues. Jeg føler den er truet. Vi skal også værne om vores demokrati. Når vi så har gjort det, kan vi efter vore regler og vores kutur/retssystem skabe rum, således at også indvandrere kan leve her. Jeg mener de skal have de samme vilkår, men jeg mener altså de skal respektere vores kultur og indordne sig under den. Vores demokrati og kultur er så bred, at den sagtens kan rumme andre kulturer.

At folk er bange, skal der gøres noget ved, og det kan ikke gå for hurtigt. jeg vil tænke lidt mere før jeg udtaler mig om, hvad der kan gøres og hvordan. Jeg er nemlig i tvivl. Men en ting er sikkert. Dansk Folkeparti kaprer stadig mange stemmer fra mennesker der er bange.

Jeg håber selv jeg når som langt som Hejdien, at jeg får øje på lyset med hensyn til indvandrer problematikken. Jeg har ikke set lyset endnu, og det kan man jo nok sige det er lidt trist.

Bea