Kære Anina!

Dine ord ER sat i arbejde - sammen med mine egne! Faktisk går jeg og funderer, mærker efter og - i underbevidstheden - bearbejder en masse ting.

Et eller andet er der allerede sket, for jeg føler mig lettere til mode, mere glad og bedre i stand til at nærme mig min mand med et knus og et smil. Det er DEJLIGT .

Jeg har ellers i lang tid holdt mig utroligt meget tilbage - både fysisk og psykisk, og det har været meget belastende for os begge. Negativ tænkning og fastholdelse af alt det mindre gode - - jeg kunne simpelthen ikke komme ud af den væremåde igen, selv om jeg egentlig gerne ville. Og sortsyn på snart sagt alle ting omkring mig ...

Der er stadig et stykke arbejde forude, men jeg ser lysere på vores forhold og mine muligheder lige nu. Den proces håber jeg fortsætter!

Jeg vil fortsat ind i mellem vende tilbage til dit hjertegribende indlæg efter inspiration.... det ser ud til at kunne være med til at bringe mig en del af vejen frem mod "mit gamle og længe savnede jeg" igen.

Så STORT KNUS og TAK igen til dig!!!

Kærlig hilsen
Dinah