Min lyst er helt væk.... hvad gør man?

[Anina W.]

Men - for mit eget vedkommende føler jeg nok, at mange ting går op ad bakke, og jeg har en tendens til at trække mig noget tilbage, da jeg ellers bare vil lufte en masse negative ting - og hvad kan I andre, eller jeg selv, bruge det til??

Hej Dinah
Lad nu "os andre" bekymre os om os selv senere. Nu bekymrer vi os om dig. Punktum.

Jeg vil gerne opfordre dig til, at du i dit næste indlæg bestræber dig på, at finde frem til alt det negative du overhovedet kan komme i tanker om og skriver det i indlægget. Og jeg mener alt. Om det så også er negativt og ikke f.eks. et led i en konstruktiv process i at finde et nyt ståsted til erstatning for det nu smuldrede - vil vise sig når du ser det på skrift, muligvis ledsaget af kommentarer fra os, der hver især, på den ene eller den anden måde er eller har været hvor du er nu.

Tænk ikke på et det du skriver er "pinligt" eller "flovt" - bare skriv.... og i processen kan du højst sandsynlig opdage følgende:

1. ved at dele med andre her er du ikke længere alene med disse tanker;
2. ved at skrive og se det skrevne - kan du etablere en lille distance, der gør dit udsyn bredere og tillader en betragtning, til dels fri for selvets blokeringer, indre tabuer, den ubevidste indgroede vanetænkning m.m. (du ved - "skoven for bare træer...);
3. du læsser af og dermed får en lettere hverdag, med flere kræfter til konstruktive daglige mellemsløsninger;
4. ved at skrive og gemme en kopi af dit indlæg/tråden i dine private gemmer - kan du tage det op efter en tid og se, hvor mange af de aktuelle problemer er undergået en transformation over tiden og hvorfor;
5. du kan på hvilket som helst tidspunkt bede Admina om at gemme væk eller slette helt dit indlæg - hvis du en dag vil have det....

Ovennævnte er blot et forslag som jeg giver videre, after at jeg har modtaget et lignende for en del år siden - og som senere viste sig at være med til at redde mit liv. Hermed givet videre til dig... specielt nu Sissan har foreslået at du prøver at definere din bundlinje - er den aflastning du herigennem kan skaffe dig, særlig værdifuld.

Jeg går ligefrem og glæder mig til at blive pensioneret engang om ca. 10 år (!!), så jeg kan få tid til at slappe af, nyde livet og måske "finde mig selv igen" Ja, det lyder helt skørt, ik'? For det er jo NU, livet skal leves og nydes....

Af egen erfaring kan jeg betro dig, at hvis dit indre liv fortsætter på denne pinefulde måde - er der hverken kræfter eller overskud til at nyde dit otium til den tid og man står fuld af forundring og skuffelse over, at det man har håbet og ventet på - orker man ikke at realisere.

Jeg ser den process der har "kidnappet" dig, på mere end en måde som en heldig omstændighed. O.k. det er slemt, hårdt og afkræftende nu - men du har en del god tid at gøre godt med i modsætning til mange kvinder, som har gjort en dyd ud af at udholde deres liv og leve på alle andres præmisser end sine egne, og nu, på deres gamle dage har kun det næste måltid at se frem til.

Jeg ser den enorme "epidemi" af depressioner blandt ældre og gamle som et udtryk for, at de har forpasset deres chancer for en livsoprydning medens tid var og de endnu havde kræfter til det. Se gamle kvinder vegetere forbitrede på deres gamle dage, og de gamle mænd over 70 år som tager deres liv fordi de ikke ser nogen mening i at fortsætte med at leve.

Det du nu er i gang med burde være obligatorisk for os alle - så kunne vi måske opleve det modsatte - en epidemi af lykke og meningsfuldhed til glæde for os selv, og en model for de unge. Få tørret tårerne af, Søde - du kommer nok ud på den anden side med dig selv i behold, sammen med dem der vil/tør følge dig. Dem der ikke tør følge med, betaler med at miste chancen, hvor prisen er det personlige mod, og belønningen - en fremtid.

Jeg står således lidt i et vadested - og nok derfor er jeg mest med på "en lytter". Dermed ikke sagt, at jeg ikke gerne vil bidrage, når, og hvis, der er noget, jeg mener at kunne bidrage med!

Du har allerede bidraget. Mange tak for det.

Så hvis du kan bruge det her til noget...så prøv at finde din bundlinie.
DET er det allervigtigste, det andet, det løser sig.

Sissan!!!
Jeg kunne kramme dig herfra til Strøby Egede - så fint et menneske du er

Du har ikke omtalt denne bog længe og jeg selv begyndte at glemme den lige så småt. Jeg var ikke klar over, at den er kommet til at spille så positiv en rolle i dine tanker, som du giver udtryk for. Så tillykke med det
Knus. Anina