Når den jævne borger uden formue stemmer borgerligt....

Om nogen tid vender jeg tilbage med et indlæg med mine betragtninger om de jævne, hverdagsmennesker uden de store indtægter, uden formuer og ikke født med sølvske i munden. Mennesker, der lige har nok til dagen og vejen, men ikke nok til at spare nævneværdigt op til tynde tider på sine ældre dage.... - og som alligevel stemmer borgerligt.....

.... stemmer på dem, der kun varetager egen og de lige"værdiges" interesser og dem, der mener at de svage, de syge og de fattige er værdiløse - uden tanke på hvem det er, der ved at trælle livet igennem - bærer de "rigtige" på sine skuldre og kyser hånden, der pisker dem. Og alligevel stemmer de på dem.....

Er det angsten for at blive slået i hardkorn med de mindre "pæne" og de "sølle", der gør, at man forsøger at lægge størst mulig afstand til andre i samme situation ved at sætte sit kryds ved dem, man ellers selv så gerne ville have tilhørt? Er det fordi man gerne vil skabe en illusion af, at høre sammen med de "stræbeværdige" - at man, anført af de "pæne" sætter efter sine egne og slutter sig til hylekoret mod dem, man selv tilhører..... almindelige, hverdagsmennesker?

Hvad mon grunden er, at almindelige, hverdagsmennesker i den grad saver den gren de selv lever på og tager til takke med sølle krummer fra de "pænes" bord, de selv (hverdagsmenneskerne) har dækket til med gods og guld....

Dette og et par andre spørgsmål vil jeg skrive om en dag, om ikke så længe - når jeg har fået tid til ikke at skulle rejse mig fra computeren, før jeg er helt færdig med at tænke og skrive om èt af de vigtigste spørgsmål, som gang på gang får mit blod til at fryse til is af forundring og angst for den fremtid, vi almindelige hverdagsmennesker er ved at blive manipuleret til at skabe - på vores egen bekostning og til gavn kun for de få..... der ikke er os....

Jeg kan selvfølgelig kun tale for mig selv og kan derfor umuligt gøre mig håb om at kunne fremkomme med enegyldige svar.... jeg vil derfor, med kyshånd lytte til andres bud på, hvad årsagen kan være til, at vi ikke længere er solidariske med hinanden og vælger heller at logre for de mægtige - vi selv efterhånden havde limet fast til taburetterne...