Citer Oprindeligt indsendt af Linda Se indlæg
Endelig kan jeg skrive lidt igen.

Jeg havde en helt normal opvækst - eller det vil sige, set i bakspejlet at den jo nok ikke var så normal endda. Min mor har nok været forud hendes tid, eller måskè sagt på en anden måde, aldrig stukket op for bollemælk.

Da hun var ganske ung og nyuddannet insisterede hun på at få ligeløn fra starten, hvilket var uhørt på daværende. Hun trodsede den autoritære ledelse, og mødte op på sit arbejde iført habit og slips, med påstand om at nu lignede hun da en mand og dette så måtte afstedkomme ligeløn. Og hvis ikke ville hun fortsat iklæde sig mandeklæder. Vi er tilbage i begyndelsen af tredserne - så jo - hun var rigtig uartig. Rebel til fingerspidserne. Senere i livet - op igennem mine ungdomsår havde hun en sag kørende mod domstole og div instanser, da der var begået en grim uret mod hendes ejendom. Hun kørte selv hele forløbet - og efter 20 års lang kamp vandt hun endelig. Min mor havde sin egen lille græsrodsbevægelse, og med Ilse Markholm som sin allierede.

Nå. men jeg møder min mand i 1989. I 1992 bliver gift på Rådhuset i en frokostpause - ha ha.

I 1993 starter vi en virksomhed op sammen, og i de første mange år har vi en skøn og fantastisk tid sammen. Så skete det utænkelige. Vi blev ramt af en invaliderende sygdom.

Jeg har lokket min mand til at skrive om sine oplevelser med sin sygdom og hospitalsindlæggelser, og vil så komme med mit besyv i ny og næ fra sidelinjen, og synsvinklen som pårørende. Mine indførte bemærkninger skriver jeg med "kursiv".

kh
Linda
Subject: Ang: "Min mands liv med Crohn's sygdom "
Date: Wed, 12 Oct 2016 22:12:49 +0000

Kære Linda

Jeg er en ung pige i tyverne, som selv har fået konstateret crohns sygdom nogle år tilbage. Det er yderst hårdt at læse historien om din mand Dennis og alt hvad han har måtte gå igennem. Jeg kan i 2016 stadig genkende flere lægefejl og svigt i jeres historie i min egen. Min historie er ikke så hård som Dennis', men jeg kan genkende proceduren, hvilket gjorde det til en smertefuld læsning.

Jeg er klar over at artiklen er flere år gammel og at du måske har fået mere afstand til forløbet nu. Men der var én ting som jeg har en stor interesse i at vide, hvilket er hvilken naturmedicin i gjorde brug af? Jeg regner ikke med at få svar, da jeg forstår smerterne, som må være involveret og tiden som er gået. Men skulle der være den mindste mulighed for, at jeg kunne opnå mere viden omkring netop dette, med henblik på egen behandling, ville jeg være taknemmelig!

Med venlig hilsen
K.K.