Janne efter blodprop i hjertet

[Tante Ana]

Fra tråden: Statiner - kolesterolsænkende lægemidler:

Jeg har en veninde, Janne. Janne er overvægtig, selv om hun har vendt vrangen ud på sig selv de sidste mange år... Hun fik diabetes for en 20 år siden og fulgte behandlingen slavisk, uden kommentarer.

Ligeledes fulgte hun behandlingen lige så slavisk efter at hun fik en blodprop i hjertet for et år siden. Hun var allerede holdt op med at ryge for flere år siden, så dèt var på plads. Nu skulle hun så følge en stram diæt og indtage statin medicinen for resten af hendes liv.

Janne er i dag omkring de 50 år gammel. Inden hun fik sin blodprop var hun evigsmillende, rørig, energisk, initiativrig og sad ikke stille et øjeblik. Altid i fuldt sving med noget fornøjelig for sig selv og andre. Ikke den slags stress man bliver syg af - for på ånd og sjæl var Janne altid den der var i balance og den, der altid kunne holde hovedet kold og velovervejet. Et rigtigt livsstykke. Uden den mindste hang til depressioner, fortvivlelse eller andre form for kriser. Hun tog altid tyren ved hornene "nu-og-her". I al den tid jeg kendte hende, en god nabo siden sidst i halvfjerdserne.

I dag sidder Janne i sin sofa. Hun tager regelmæssigt ud for at motionere, men mest fordi det er noget hun har fået besked på. Før i tiden var det frivilligt og med glæde. I dag er hun initiativforladt. Orker ikke engang at reagere på nyhederne i tv-avisen eller rundt om i sit eget liv. Hun er totalt udmattet. hendes mentale færdigheder rækker lige akkurat til at slå øjnene op om morgenen og længes efter at sove igen om aftenen. Godt nok går hun på arbejde, men nu hyppigt sygemeldt da medicinens bivirkninger tærer på hende. Hun er bleg, med tyndt, gennemsigtigt hud. Hun har en tyrkertro på sine læger. Følger slavisk sin diæt. Hendes hår hænger klæbet tyndt til hendes hoved og hun ligner i hvert fald ikke den tidligere Janne fra for et år siden.... Hun så sørme sundere ud dagen efter sin indlæggelse med blodprop i hjertet, end hun ser ud i dag.

En læge stiller interessante spørgsmål omkring statiner i Ugeskrift for Læger: "Indikationen for brug af statiner udvides konstant og omfatter efterhånden kæmpemæssige patientgrupper. Det er derfor tiltagende vigtigt at være opmærksom på mulige negative virkninger af stofferne. I de hidtidige opgørelser, som typisk redegør for opfølgningstider på 3-5 år, har man ikke observeret nogen faretruende tegn på alvorlige statinbivirkninger, men spørgsmålet er, hvad man kan forvente efter 10-20 års brug af et statinpræparat." Læs mere...

Jeg kan, i hvert fald se, at på Janne kan man tydeligt se, at hendes helbred nu er skadet af noget "der ikke var der før".... og der er kun gået et sølle år siden hun er blevet sat på statiner.

Og jeg ved også, at der foregår en diskussion om disse stoffer mellem lægerne indbyrdes, dog under overfladen, hvor vi andre ikke har en naturlig anledning til at søge efter.

Jamen - søg så på søgeordet statiner og se, hvad du finder... og tænk selv den dag din læge foreslår et kolesterolsænkende lægemiddel....

Hmm.... Jeg sidder her i dag og tænker tilbage på den tid jeg har kendt Janne. Vi var naboer længe og jeg kunne følge med i hendes livsstil, kost og hendes livsfilosofi, hvoraf en stor del bygger på tillid til systemet, til lægerne, til diætisterne fra Diabetesforeningen osv.

Jeg tænker videre på hendes kostvaner tidligere og i dag - hvilke er der ikke den helt store forskel på, idet Janne har altid rettet sig nøje efter de anvisninger hun fik fra lægerne og diætister.

Og nu, hvor hun alligevel er blevet indhentet af sygdom, og specielt - efterbehandlingen - begynder jeg at tvivle på, om disse lægelige og diætisternes "råd" var nu så nyttige, som de blev fremsat i tidens løb. Det ser nemlig ikke ud til, at det gavner - heller ikke når man tænker på den effekt af medicinen, der nu kommer oven i.

Janne har altid fået at vide fra sine læger og sine diætister, at så længe hun sørgede for en ordentlig, varieret kost, var der overhovedet ikke brug for en daglig vitaminpille eller værre: kosttilskud. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt og indførte en daglig salatskål til frikadellerne, fiskefiletter og hakkebøffer.

Janne fik hos Diabetesforeningen at vide, at hun skulle erstatte sukker med syntetiske sødestoffer. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Fremover kom der en dispenser med sødetabletter på bordet og der blev kun drukket Light-sodavand i huset.

Janne fik nu at vide, efter sin blodprop, at hun skulle leve fedtfattigt. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Ikke et gram fedt kommer nu på middagsbordet og hun opgav selv sin foretrukne leverpostej.

Janne fik at vide af lægerne og Hjerteforeningen, at salt er den visse død. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Der findes ikke salt i huset hos Janne mere.

Janne og hendes mand var aldrig synnerlig begejstrede for al den snak om økologi. Det var noget bønderne fandt på for at spinde guld på og Janne og manden, var "i hvert fald ikke så dumme, at de gad fylde lommerne på de snedige økologister".

Til jul fik Janne en pose Xylitol og et glas økologisk koksolie af mig i julegave. En lille smagsprøve på et alternativ til sødestoffer og til stegning. Gode varer. Sunde varer. De står fortsat uanbrudte i køkkenskabet hos Janne.

Lægen sagde at det var nogen sludder og diætisten fra Diabetesforeningen er gået videre og fortalte Janne, at Xylitol er den rene gift og at hun måtte hellere holde sig til sine aspartam-sødetabletter.

Og således lever Janne nu med sine tomater og agurker i salatskålen, der skal gå for at være "varieret kost". Hun lever helt uden fedtstoffer - hverken vegetabilske eller animalske, sådan som hun har opfattet formanninger. Hun lever totalt saltfrit og hun skyller sin "sunde" kost ned med litervis af Light-sodavand og 5-6 kopper kaffe med sødetabletter i dagligt.

Hun end ikke ser i retning af vitaminpillerne, fiskeolie og ej heller kalk eller andet "mystisk stads, som er altsammen humbug", som hendes mand plejer at sige - småstolt over, at de begge er så smarte at de ikke lader dem lokke af "hippier" til at spilde penge på økologi og kosttilskud-baroner. "Når selv lægerne siger...."

Altsammen takket være summen af den vejledning, Janne havde modtaget fra fagkundskaben i sundhedsvæsenet, Hjerteforeningen og Diabetesforeningen. Hun opfyldte til punkt og prikke alle anvisninger - helt tilbage fra firserne, da hendes diabetes blev konstateret og frem til dag.

Hvorfor sidder hun så i dag som hun gør? Hyppigt sygemeldt og uden andet liv end derhjemme i sofaen, mens hun stirrer trofast på sine sødetabletter og forstår ikke, hvorfor hun har det værre end nogensinde før.... Hun gjorde jo alt hvad der blev sagt.

I skal ikke tro, at jeg ikke holder af Janne fordi jeg skriver som jeg gør. Jeg holder af hende, endda mere, end jeg gjorde før. Men jeg ved også, hvornår jeg kan regne med at blive mødt med et fanatisk modstand, hvis jeg siger noget - der er i modstrid med, hvad hendes "eksperter" allerede har fortalt hende.

Efter så mange års tyrkertro og føjelighed, vil hun slet ikke kunne rumme erkendelsen af, at hendes tillid har bragt hende der, hvor hun kun kan sidde i sin sofa og vente på det uundgåelige. Derfor holder jeg min mund.

[Tante Ana]

Janne fik hos Diabetesforeningen at vide, at hun skulle erstatte sukker med syntetiske sødestoffer. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Fremover kom der en dispenser med sødetabletter på bordet og der blev kun drukket Light-sodavand i huset.

Søgning anbefales:

E950 Acesulfamkalium

E951 Aspartam

E952(i) Cyclaminsyre

E952(ii) Calciumcyclamat

E952(iii) Natriumcyclamat

E954 Saccharin

E954(i) Natriumsaccharin

E954(ii) Calciumsaccharin

E954(iii) Kaliumsaccharin

[Tante Ana]

Janne fik nu at vide, efter sin blodprop, at hun skulle leve fedtfattigt. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Ikke et gram fedt kommer nu på middagsbordet og hun opgav selv sin elskede leverpostej.

Reserveret søgning på: fedtfrit

[Tante Ana]

Janne fik at vide af lægerne og Hjerteforeningen, at salt er den visse død. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Der findes ikke salt i huset hos Janne mere.

Læs her om "Det du IKKE ved om salt og binyrerne!"

[Tante Ana]

Janne har altid fået at vide fra sine læger og sine diætister, at så længe hun sørgede for en ordentlig, varieret kost, var der overhovedet ikke brug for en daglig vitaminpille eller værre: kosttilskud. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt og indførte en daglig salatskål til frikadellerne, fiskefiletter og hakkebøffer.

Janne fik hos Diabetesforeningen at vide, at hun skulle erstatte sukker med syntetiske sødestoffer. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Fremover kom der en dispenser med sødetabletter på bordet og der blev kun drukket Light-sodavand i huset.

Janne fik nu at vide, efter sin blodprop, at hun skulle leve fedtfattigt. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Ikke et gram fedt kommer nu på middagsbordet og hun opgav selv sin foretrukne leverpostej.

Janne fik at vide af lægerne og Hjerteforeningen, at salt er den visse død. Janne lyttede og gjorde hvad der blev sagt. Der findes ikke salt i huset hos Janne mere.

Hmm... jeg har mødt Janne på gaden sidste uge. Hun var ikke til at kende igen.... Jeg spurgte forsigtigt til, om hun måske er blevet sat på en ny medicin - prednisolon eller lignende. Nej, det var hun ikke. Tværtimod - gik det bedre end før og alle hendes blodtests viste en fin fremgang. Der var intet at bekymre sig for, sagde lægerne. Hun skulle bare fortsætte med at blive tjekket hos sin praktiserende læge et par gange om året osv. Alt var fryd og gammen...

... så hvorfor i Helvedet er hun blevet dobbelt så stor end sidst jeg så hende?? Selv den gang var hun altså ingen sylfide!! Hendes øjne kan nærmest ikke ses for fedtfolderne. Hun ser ud som en michelin-mand startende med ansigtet, med en "næse-knold" stukket stramt ind mellem to enorme kinder! Det er simpelt hen for slemt til at være sandt - og alligevel er det, hvad jeg ser....

Hun bedyrer (og jeg tror hende), at hun overholder alle påbud om kost og motion, som hun får fra sine læger og fra de to foreninger hun nu er medlem af: Diabetesforeningen og Hjerteforeningen.

Noget er rivende galt med de kostråd hun får disse to steder.... Jeg ville, fandeme!!! - være lige så stor, hvis jeg åd så meget kulhydrat og syntetiske sødemidler samt saltfattigt og fedtfattigt - som det ser ud til, at begge disse ærværdige organisationer anbefaler. Sikke noget forbandet skidt!

Jeg gider ikke skrive mere om det i dag! Det er for deprimerende. Vender tilbage, når jeg er faldet ned igen, en gang i det nye år!

[Tante Ana]

Jeg gider ikke skrive mere om det i dag! Det er for deprimerende. Vender tilbage, når jeg er faldet ned igen, en gang i det nye år!

Man må sige, at det er laaaangt inde "i det nye år", at jeg følger op på emnet igen. Det er ikke et emne der er opbyggende eller bare nogenlunde ok. Jeg har mødt Janne igen i går. Selv om vi ellers var venner før og bor klods op ad hinanden i flere årtier - er der ingen gnist tilbage at registrere hos Janne. Hun er blevet en social zombie.

Ude på gaden lyder hun som hun plejer. Det går - øh - så godt, gør det. Lægerne er tilfredse med hendes fremgang og hun er glad for sit liv.

At hun ligner endnu mere end sidste år en Michelin Man, betyder øjensynlig ikke noget, selv om netop den slags tyder på, at hendes adrenale hormoner er gået i selvsving.

At statinerne har øjensynligt ædt op hendes muskler, så løs hud flagrer rundt om hendes pindetynde arme og ben, og hun kan dårligt løfte en kaffekop - betyder heller ikke noget, vel?

At hun ikke længere har smerter i kroppens ikke længere eksisterende muskler og også fint, da hun nu er jo sat på stærk smertemedicin og har det "strålende".

At hun virker konfus og ikke kan huske hvad hun selv sagde for et minut siden, for slet ikke at glemme - at hun overhovedet ikke fatter de svar hun selv får - ja, må jo også det være strålende, ikk`?

Og denne kendsgerning, at hun hvert eneste år siden operationen for blodprop og starten af statinbehandling + medicinering for højt blodtryk + antidepressiva + smertestillende - er sygemeldt i op til 100 dage om året - er sikkert også en bagatel, ikk`? Hvad søren skulle man bekymre sig om, særlig når man er ansat indenfor det offentlige. Hun behøver derfor hverken frygte fyring eller værre - at komme ind i systemet som sygemeldt eller klient. Der er endnu 8-9 år (tror jeg) til hun kan gå på efterløn, men hvis jeg skal være helt ærlig - tror jeg ikke hun lever så længe. Det eller et psykiatrisk plejehjem....

Janne er nu grå i huden, skaldet på toppen, slørede øjenæbler, med kæmpe korpus gående på to lange, tynde stilke. Fysisk svag og psykisk kun et skridt fra at være en grøntsag. Væk er det menneske, hun var inden blodproppen. Tilbage er noget levende skal, der før var et menneske. Hun er SÅ OVERMEDICINERET, at det er et under, at hun overhovedet lever endnu.

Hun har dog på intet tidspunkt mistet sin tro på og tillid til lægerne og det eneste emne, som fortsat kan vække en smule energi i hende er netop hendes glæde for at have så gode læger om sig. De fornyer medicinen og skriver nye recepter, lige så snart hun fejler noget nyt, siger hun. Hun spørger ikke om, hvor det "nyt" stammer fra. Nej, hun lægger bare nogle nye piller i hendes pilleæske for den dag og indstiller sin mobiltelefon til at larme på de rette tidspunkter på dagen, så hun "for Guds skyld" ikke glemmer at tage sine piller.

Jeg tror ikke, der kommer noget opbyggende nyt fra denne kant mere. Så skulle det være et mirakel og disse, som bekendt, kun "rammer" dem, der kan passe på dem selv. Janne behøver ikke passe på sig selv. Det har hun lægerne til.

Der kommer derfor ingen opdatering mere i dette emne. Dårlige nyheder florerer der nok af i forvejen.


!Klik her for at finde flere omtaler af kolesterol-relaterede emner.