Hvorfor mon måles kvindens dygtighed i dag med hendes forretningssans og størrelsen af den omsætning hun frembringer i virksomheden, som leder, eller undtagelsesvist, som ejer.
Ja, det undrer også mig, men jeg har et bud.

Jeg tror, det er, fordi mændene har siddet på de poster i verden i mange år, hvor de kan sidde og prale ad det, der kan måles og vejes, mens flertallet af kvindernes præstationer har været derhjemme bag hjemmets 4 vægge.

Og det, der kunne måles og vejes der (rengøring, børnepasning og madlavning), forsvandt "ud i det blå" på få sekunder.
Og iøvrigt måske også en nødvendighed dengang, at arbejdsdelingen var sådan.

Men vi ser det jo stadigvæk. At det, der ikke kan måles og vejes, har mindre betydning. Det ses stadig i mange ting - både i hverdagen, men så sandelig også på universitetsniveau.

Det er jo fortsat den forskning, der kan måles og vejes (den naturvidenskabelige), der tæller mest... og måske også er den, der kan give det største økonomiske overskud. Det kan de bløde forskningsemner ikke (de humanistiske).

Vi ser det i lønningerne i kvindefagene, hvor slagsmålet stadig foregår.
Kvindefag er dårligere lønnet end mandefag.

Men hvorfor? Der er jo brug for alle. Hvis ingen gider de bløde fag, hvem skal så tage sig af mændenes mødre, fædre og børn?

Det er godt nok en meget lang og sej kamp, hvis ligestillingen skal blive fuldstændig 100 procent.

Og med den politik, der føres p.t., har jeg i den seneste tid tænkt meget på, om den skjulte dagsorden reelt er, "at få kvinderne tilbage til kødgryderne, barfodede i køkkenerne, hvor de kan føde nogle børn". For nu er det nedgangstider, og så må mændene forsørge kvinderne, for deltids-a-kasse er snart umuliggjort, og ægtefælleforsørgelsen er blevet skærpet. Med alle de sygemeldte, der er i dag, som mister deres forsørgelsesgrundlag efter 52 uger, så skal de "syge koner" også forsørges. For samfundet er ikke længere sikkerhedsnettet som før. Det skal være familien (ifølge det, jeg oplever, der sker i praksis).

Så lad os se, hvad der sker de næste 10-20 år. Jeg tror, flere "tvinges" til at gå hjemme... på trods af, at vi har en såkaldt ligestillingsminister.

Så hvis der kommer flere kvinder af Valentinas kaliber, bliver det i fremtiden - som dengang - en sjældenhed, fordi vores frihed begrænses af den politik, der føres p.t. - både lokalt, men også i Europa.