Hej
Jeg føler det er et stærkt emne at tænke på her hvor vi lige har mistet Bea
Men ikke desto mindre er det dog noget man bør tage stilling til synes jeg :idea:
Jeg er selv organdonor og har været det længe, jeg har sagt til mine pårørende, at de aldrig må sige mit ønske imod, hvis det forfærdelige skulle ske og de skulle tage den endelige afgørelse.

Jeg tænker, at hvis jeg gerne vil modtage, så må jeg også være istand til at give, når det gælder, og er jeg først hjernedød skal jeg ikke bruge organerne selv, så er der så gerne nogen der må få dem

Vi så i familien, hvor dejligt det var, at der var et storsindet menneske der hjalp, så min nevøs søn kunne få et ordentligt liv udenfor hospitals verdenen ved at spendere sin knoglemarv f.eks.

Jeg ved godt det er noget helt andet, men det reddede dog også hans lille liv, som just skulle til at begynde rigtigt

Jeg er heller ikke i tvivl, hvis noget skulle ske med mine nærmeste, så er det da tåbeligt, at begrave eller brænde noget, som et andet menneske måske kan bruge.

Knus Biddi