Han er sådan lidt af hver, selvfølgelig er han glad for den smule kontakt han har til sønnerne, på den anden side så ved han også at skal han have hjælp så er det IKKE dem han skal vende sig til, den ene søn havde adopteret en lille dreng fra Kina for 3 ½ år siden, det fik min papfar af vide 2 uger før sin fødselsdag og kun fordi de måtte have ham med De bor omkring 3 km fra ham, i hver sin retning, men ikke om de kommer og ser til ham

Jeg tror inderst inde at han er rigtig ked af at de ikke "gider" ham, på den anden side vil han heller ikke give udtryk for det for ikke at gøre mig ked af det og måske få mig til at føle at det jeg gør ikke er godt nok, selvom at jeg har sagt flere gange til ham, at NU ringer jeg til dem, så vil han alligevel ikke være til besvær over for dem

Den ene var lidt efter mig fordi jeg ikke havde kontaktet dem da min papfar var meget syg i december, men som jeg fortalte ham med STORE bogstaver så er/var det lidt svært eftersom at hverken han eller jeg havde/har deres nummer, nu har jeg så den ene søns nummer, men om jeg vil bruge det tvivler jeg godt nok på

Der var flere fra min familie til hans fødselsdag end der var fra hans egen, og det pinte dem vist lidt