Citer Oprindeligt indsendt af Anne
Det er vel igen et spørgsmål om pris. 182,50 kr. for 800 gr. er mange penge, for folk, der i forvejen skal vende og dreje hver 25 øre.

Det er skandaløst, at sunde, gode fødevarer skal koste så meget.

Knus, Anne
Eeeeeeeeeenig!!!! Det kan slet ikke diskuteres. Det er dyrt.

Men det er medicinen også, når eller hvis man rammes af sukker-induceret sygdom, mister måske arbejdsevnen eller den forringes permanent. Eller noget helt andet.

At hvidt sukker er så billigt i sammenligningen er jo heller ikke tilfældigt. Det er billigt fordi, der er så meget afsætning på det, til glæde for medicinalindustriens, til ulykke for sød-tands-mennesker og til massiv fordømmelse fra sundhedsvæsen, der så piver og klager over alle disse livsstilssygdomme folk bare går hen og får.

Jeg har aldrig fattet, at sygdomsforebyggelsen så absolut skal rangere under begrebet "privatsag", mens sygdomsbehandlingen er en samfundsopgave - hvor begge dele burde være en samfundsopgave efterlevet i form af 0 moms på sunde, "terapeutiske" og helbredsbevarende fødevarer.

Denne "udgift" (tab af momsindtægten) sådan en momsnedsættelse ville medføre - ville betale sig selv tifold tilbage i form af drastisk fald i kroniske sygdomme og dermed ville behandlings- og facilitetsbehov også falde tilsvarende.

Men det ville Dansukker Koncernen slet, slet ikke være glad for og straks ville de komme og beklage, at sådant et skridt ville koste arbejdspladser... For forretningsfolkene er, på den ene side dygtige til at tjene penge, men på den anden side - er de dumme som bordben, når en produktionssortiment skal afløses af en anden. Næ... den slags gør man ikke uden sværdslag og landmændene ville nok heller ikke gnide dem i hænderne af glæde for at skulle omlægge deres sukkerrørmarkerne til en birkeskov, hvor nogle/flere år efter skulle kunne tappes birkesaften til fremstilling af Xylitol.... Hvorfor ikke gøre begge dele? Dyrke birk til Xylitol og sukkeroer til ethanol til biler? Jeg spørger bare.

Og sådan sidder vi alle sammen og holder hinanden i skruestik, og slår hinanden ihjel med vores beskidte produkter, bare fordi de er nemmere at producere og så er man fri for at skulle lægge om eller tage chancer.

Vi forbrugere har også vores egen andel i ansvaret for denne enorme prisforskel mellem xylitol og almindeligt sukker. Vi køber bare og køber de enorme mængder af sukkervarer, og skaber derved en endnu større tilskyndelse til udvidelse af produktionen og prisernes yderligere fald på sukkeret, mens vi rent faktisk interesserer os slet ikke nok for de helsebringende alternativer. Jeg ville nok kunne forstå det bedre, hvis det var tale om det jeg kalder for basisfødevarer som korn, kartofler eller ris. Men sukker kan vi sagtens leve foruden. I hvert fald i de mængder vi aktuelt, helt tosset forsyner os med.

Råstoffet og produktionsmetoder er billige. Afsætning er skyhøj. Så hvorfor pokker skulle nogen ulejlige sig med at gøre Xylitol mere tilgængelig for almindelige mennesker med almindelig økonomi?

På den anden side - hvem siger, at vi fortsat skal spise så meget sukkerstads som vi "plejer"? Hvorfor ikke skrotte guf på hverdage, nøjes med en weekend-kage og lidt til te eller kaffe, hvis vi kan lide disse sødet? Det er heller ikke meningen, at der skal bruges lige så stor en volume af Xylitol som vi plejer at bruge sukker. For at opnå den gode virkning kan vi nøjes med de egentlige godbider, vi hygger os med meget sjældnere end det ellers er normalt for ude i samfundet pt.

Var vi mange nok, der stod på denne omlægning - ville både bagere og fødevareindustrien hurtigt finde ud af følge trop.... og så ville prisen på Xylitol falde, som følge af den øgede afsætning. I hvert fald på et eller andet tidspunkt.

Og mens vi ventede på, at det sker - ville adskillige af os vinde soleklart under alle omstændigheder. Vi ville blive slankere og sundere. Uanset den dyr pris i begyndelsen.

For mit eget vedkommende må jeg indrømme, at jeg har ikke længere den søde tand siden en del år siden. Jeg bager en frugtkage en eller to gange om måneden og princippet er, at den aldrig skal spises alene, men altid i selskab med en eller flere. Jeg søder ikke min kaffe og ellers kun bruger en spiseske sukker til sovse eller supper, som en smagsforstærker (jeps, virker helt fint). Jeg køber en kg økologisk rørsukker hver anden eller tredje måned og resterne når, som regel også blive stenhårde i bunden af krukken når tiden til en ny forsyning nærmer sig. Så for mit vedkommende kan jeg godt tillade mig at betale den høje pris, men kun fordi jeg kun bruger mini-mængder af Xylitol i hverdagen. Jeg opnår den helsebringende virkning og når jeg har lyst til guf - foretrækker jeg klart hjemmesnittet frugtsalat eller godt med fintrevet gullerød, godt med appelsinsaft i.

Personligt anerkender jeg, at vi alle har vores individuelle måder vi vælger vores guf på og derfor vil jeg på ingen måde risikere, at ovenstående evt. kan fortolkes som en fordømmelse af dem, der vælger anderledes end jeg.... Jeg kan bare ikke forstå, at sukkeret har så stor en plads i vores husholdninger og fra gamle dage, hvor jeg godt kunne fristes til et håndfuld af vingummibamser, et par skumbananer eller en Snickers - husker jeg faktisk, at når jeg var færdig med at nyde guffet, var jeg hverken specielt glad eller tilfreds alligevel. Så godt smagte det mig altså ikke og netop dette var så med til at jeg ændrede mine sukkervaner. Når glæden til noget er større end glæden ved at spise det - er tiden inde til at sparke sig selv bagi og drage konsekvensen.

Tænk bare.... 45 kg sukker i snit pr indbygger om året