... overrasket blev hun. Tænk at han kunne se hende og hun ham for de var jo det, der i almindelige menneskers øjne kaldtes fantasifigurer, og det sagdes at kun børn og dyr kunne se dem, og så nogle enkelte gamle mennesker, men her stod de altså og kiggede på hinanden og Fru Frederikkes far, som hed Julian, da han levede, sagde oven i købet noget og Margo forstod det, jo hun var meget overrasket.

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv for hun var en meget genert dame, som i sin ungdom havde gemt det bag en maske af hårdhed, men inde under denne maske var hun en meget blød, gammeljomfruelig nisse som egentlig havde drømt om nissemand og nissebørn da hun var yngre, og nu stod dette gamle spøgelse og flirtede med hende. Hun slog bly blikket ned og sagde...