Julekalender 2005

[Joanna]

Julekalender 2005

(Start - side 1)

De blev hurtigt enige om, at de nok hellere måtte aflevere fru Frederikkes gebis. Det er trods alt bedre at få en gang god risengrød med en dejlig smørklat i, " istedet for at sulte". Som sagt så gjort. Junior fik æren at aflevere fru Frederikkes gebis uden ikke at blive set, men det var lettere sagt en gjort, for lige pludselig hørte junior en mærkelig lyd. Inde i enkefru Frederikkes soveværelse!!! Han var så bange, at han ikke turde gå ind og lægge hendes gebis på natbordet, men til sin store forbavselse var det bare fru enkefru Frederikkes ...

... seng der brasede sammen, godt nok var Lars en stærk mand, men åbenbart en dårlig håndværker, for bundbrædderne var åbenbart ikke tømret ordentligt.

Junior blev meget forskrækket og løb så hurtigt han kunne tilbage med Fru Frederikkes tænder, helt ind i nissestuen, hvor han nu stod og pustede efter denne forskrækkelse, men nu havde Senior fået nok, alt den ballade og slæb frem og tilbage med gebisset, han så meget bestemt ud, kløede sig i skægget, og rystede energisk på sit gamle nissehoved… Han var nemlig ikke meget for at skulle aflevere tænderne tilbage, han var jo slet ikke færdig med at undersøge det dejlige og spændende menneskegebis.

Sofie derimod var henrykt ved tanken om at slippe for at stå og koge grød hver dag, hun var en sød og kærlig nissekone, ingen tvivl om det, men lidt doven til tider…

Århhh, kom nu, sagde Junior, - og drejede rundt som en top, af bare ivrighed. Vi giver bare hende den gamle dame tænderne tilbage, og i stedet får vi frisklavet risengrød hver dag i hele julen, med smørklat. Unge Junior slikkede sig om munden, bare ved tanken…

Ja, du har helt ret min dreng, - sagde Sofie og kiggede meget bestemt på nissefar, - det er jo tradition at vi nisser får grød serveret af mennesker hele julen, så vi nissekoner kan slappe lidt af, og også nyde den gode juletid. Og ved du hvad, - forsatte Sofie, alt i mens hun træk sin nissemand kærligt i skægget, - så bliver der jo mere tid til at du og jeg rigtigt kan hygge os, op pynte fint op her i nissestuen. Jo, jo Sofie var en klog kone og vidste lige hvordan hun kunne sno sin lidt træge mand.

Til sidst måtte Senior give sig. Af med tænderne måtte han jo! Men han havde hele dagen indtil i nat, til at udforske og banke på de dejlige smilende tænder, der stod midt i stuen og lyste op. Det var da altid noget….

[Bea]

Senior gik rundt om gebisset alt imens han med hæs stemme sang nogle julesange. Sofie og Junior kikkede på hinanden, og sammen morede de sig over Senior. Dog var de enige om, at gebisset skulle afleveres til deres ejer, så de kunne få dejlig julegrød hver dag.

Senior var efterhånden også blevet træt i sine små nisseben, og havde nu også studeret så meget, og han var nået til den erkendelse at det store gebis fyldte for meget i nissehulen, og han følte sig også lidt klogere på menneskets anatomi. Senior sagde, jeg kan godt at forstå fru Frederikke savner sit gebis, så i aften afleverer jeg selv gebisset, men først når det bliver mørkt. "Ingen må se mig". "Ingen må se mig".

De snakkede også sammen om, at de synes fru Frederikke var sød, når hun ville give dem julegrød hver dag. Det var som om Fru Frederikke troede, der fandtes nisser, men hun var jo også en gammel dame, der havde oplevet meget i sit liv.

Alle i nissehulen ventede spændt på at det skulle blive mørkt og Junior og Sofie, havde hjulpet Senior med gebisset, da han havde fået et hold i ryggen, da han baksede med gebisset alene. De var lidt bekymrede for, hvordan Senior skulle få afleveret gebisset, når han havde ondt i ryggen. Senior var den snedigste, da han var den ældste, så han måtte i gang med den store opgave.

Nu var det mørkt og den store time var kommet.

Fru Frederikke var ikke på sit værelse, så det var nu det skulle ske. Senior asede og masede og pustede alt imens gebisset klaprende blev skubbet ind i værelset. "Bare nu der ikke kommer nogen". Junior havde bestem, han ville lægge gebisset, så de mærkelige mennesker nemt kunne få øje på det.

Pludselig gik døren med et brag.....

[Joanna]

... og Lars kom ind, bærende på sin værktøjskasse. Han løftede madrassen af Fru Frederikkes sammenfaldne seng, og begyndte at hamre og banke.

Nisserne smuttede hurtigt ind i hullet igen med det uhåndterlige tandsæt. De stod nu i nissestuen igen, kiggede på hinanden og rystede på deres huer. Udenfor hamrede og bankede Lars, så hele det lille nissebo rystede og gebisset klaprede.

Holder den skrækkelig larm dog aldrig op? - udbrød Senior og tog sig til hovedet.

Udenfor i soveværelset på den anden side af panelet hamrede og bankede Lars stødt videre, kun afbrudt af diverse udbrud så som - av for pokker, min tommeltot, gamle møgseng, og andre gloser som ikke skal gengives her…

Ved al den larm og banken inde fra Frederikkes sovegemak, var Stakkels hjemløse Kloge Margo langt om længe vågnet op nede i gulvspanden, ude på badeværelset, hun havde sovet godt og varmt i næsten 24 timer, indviklet i den lidt surt lugtende, men dog tørre gulvklud. Hun var nu med møje og besvær kravlet op af spanden… Ihhh, hvor var hun sulten og tørstig, det var jo længe siden hun havde fået vådt og tørt.

Badeværelse døren stod åben, og hurtigt pilede hun ud på gangen og forsatte ind i familiens opholdstue. Herinde var der noget der lugtede sødt, hun stod lidt og sniffede, og blev til sidst enig med sig selv at duften kom oppe fra det høje spisebord. Med stor anstrengelse kravlede hun først op på en stol og derfra hoppede hun op på bordet. På bordet stod en frugtskål med æbler, og den stakkels meget sultne Margo kastede sig straks over det største røde æble og spiste løs af herligheden.

Nej, - hvor hun spiste, til sidst lå kun æbleskroget tilbage…

På bordet stod også en karaffel, med en god slat vin tilbage i bunden. Stakkels forædte, men meget tørstige Margo kravlede op ad karaflen, stak hoved og overkrop ned i åbningen i håb om at kunne nå helt ned til bunden. Men Margo fik overbalance og styrtede helt ned på bunden, hvor hun landede med et ordentligt plask midt i den gode rødvin!

Stakkels hjemløse Margo lå nu på bunden af karaflen og slugte den ene mundfuld efter den anden af husets bedste rødvin. Til sidst var karaflen helt tom, og Kloge Margo lå helt udmattet og bøvsede højlydt, med en oppustet mave, der jo i forvejen var temmelig omfangsrig, også inden hun faldt i vinen…

Hvordan skulle det dog ende med Margo? Kloge Margo som alle sine dage havde levet et stille og roligt liv i klædeskabet, godt tilbagetrukket i lommen på den gamle sømandsfrakke, der jo havde tilhørt Fru Frederikkes saglige far, som for øvrigt aldrig i levende live takkede nej til en dram…

[Bea]

Oppe i stuerne havde Fru Frederikke ikke taget skade, da bundbrædderne røg ud. Hun synes dog at Lars var lidt af et skvat, så hun havde skældt ud med en hvislende stemmelyd, efter som hun ikke havde tænder i munden. Børnene grinede bag Frederikkes og Lars ryg, det lød "skide skægt" når Frederikke læspende skældte far ud.

Efter skideballen tænkte Lars, at han ville tjekke værelset en ekstra gang, og lige inden han skulle til at tage i håndtaget faldt han over en af Lises sko. Han råbte og skreg og drønede lige ind i døren som gik op imens junior var ved at fuldende sin mission.

Junior brugte de sidste kræfter på at kaste gebisset langt væk og pilede afsted hen til åbningen til nisse hulen. Lars lå nu lige så lang han var på gulvet og så Frederikkes tænder "grine" lige foran hans næsetip.

Lars bøjede sig ned og samlede gebisset op. Han kløede sig i nakken og kom i tanke om, at han vist også havde set noget rødt drøne langs fodlisten. Han sagde højt til sig selv "jeg tror ikke på nisser" og så gik han ud i køkkenet, hvor familien var samlet og afleverede gebisset.

Frederikke åbnede munden og puttede gebisset ind på plads, klaprede så et par gange og så var hun ellers klar til at spise julemad. Frederikke var igen tilfreds og hun sagde højt "det er nisser der er på spil". Vi må lave noget julegrød.

Lise lavede risengrød til alle i familien, og Frederikke glædede sig over igen at kunne spise med tænder i munden, selv om risengrød ikke var det værste at spise uden tænder. Lise havde efter Frederikkes ordre lavet ekstra risengrød til nisserne, som hun dryssede med kanel og sukker, og så puttede hun en ordentlig smørklat i midten.

Hun satte den dampende varme grød oppe på loftet, og lukkede med et smil lemmen op til loftet igen. Efter familien havde spist risengrød og drukket nisseøl til, satte de sig alle ind for at se fjernsyn.

Stakkels Margo vågnede ved lyden af fjernsynet og familiens kvidren. Hun var blevet fuld af rødvinen og havde nu de forfærdeligste tømmermænd. Hun blev bange, fordi hun var spærret inde i karaflen og gik helt amok. Hun sparkede og hoppede, så karaflen væltede omkuld på bordet.

"Hvad var det" spurgte Lisa og gik efter lyden. Hun fandt den væltede vinkaraffel og kiggede spørgende på den. "Der sker altså noget underligt her i huset" sagde Lisa, hvorefter hun tog karaflen og bar den ud i køkkenet.

Margo havde i slingrende fart løbet alt hvad hun kunne, og var sluppet væk uden nogen bemærkede hende. Hun var nu ude i familiens forgang, og hun anede ikke hvor hun skulle sove i nat. Margo tog sig til sit bankende hoved og gav sig til at græde...

[Joanna]

Stakkels hjemløse Kloge Margo....

Helt fortumlet og forgrædt, kravlede hun op i Lars's ene store træsko, der stod ude i forgangen. Åh, hvor hun dog savnede sin gode gamle trygge lomme i den gamle sømandsfrakke. Den eneste trøst for Margo, midt i al elendigheden var at træskoen ikke lugtede det mindste af jul,- men af noget helt andet. Langt om længe faldt hun helt udmattet i søvn.

Natten havde sænket sig over familiens lille hus. Dagen i dag havde gået sin gang.

Indenfor i huset, i soveværelset, lå Lisa ved siden af sin mand, med åbne øjne, og filosofere lidt over dagens hændelser. Sikke en dag det havde været igen i dag!

Nåh, men mor fik da tænder i munden, og det var sandelig godt, - tænkte Lisa. Tænk at mor kan heale, det har jeg da aldrig vidst! - Måske der er mange ting jeg aldrig har lagt mærke til ved min mor? Måske hun skal kigge lidt på Lars’s tommelfinger i morgen, den fik jo nogle ordentlige gok men hammeren, da han bankede den gamle seng sammen igen. Lisa kastede et kærligt blik på Lars, der som altid sov dybt og støjende, hans strittende tommeltot iført en stor forbinding stak op over dynen. Drengene og Frederikke lavede dejlig risengrød her til aften, og tænk at mor går helt op på loftet med en skål, som hun og drengene satte til nisserne i taknemlighed over at have fået gebisset igen! Nisser, findes da ikke… eller gør de? Med disse, dagens sidste tanker, faldt Lisa endelig i søvn.

I børneværelset sov drengene trygt og godt. De drømte om farmor og nisser på loftet…

Inde i gæsteværelset sov Enkefru Frederikke med et sagligt smil om munden, tænderne lå ved siden af hende i et glas med vand. De smilede også… Sengen knagede ikke længere, bundbrædderne lå nu solidt og godt tømmeret fast.

Ude i familiens forgang, lå stakkels Kloge Margo i Lars’s store træsko, dybt bedøvet, ikke bare på grund af sit livs første brandert i en alder af næsten 250 år, men omgivet som hun jo er, af en lidt speciel aroma inde i træskoen. Ja, så er det jo spændende om hun overhovedet vågner op igen i morgen? Og hvis hun gør, mon så ikke hun har ondt under huen????

Inde i nisseboet bag panelet sov alle tre nisser dybt og godt. De var faldet i søvn overmætte af risengrøden, som de havde hentet ned fra loftet. De smilede alle i søvne, måske de tænkte på al den risengrød med smørklat der ville blive sat til dem på loftet igen i morgen?

Natten var stille og mørk. En lille brise, en duft så forunderlig, blev bragt af vinden. En duft af gran, nelliker, og brune kager. En duft af JUL.

Højt oppe over skyerne, hvor intet øje rækker, svævede Julefeen hurtigt forbi huset, siddende på sin røde hjerteformede sky. Klædt i sin smukke grønne dragt dekoreret med de dejligste små bitte gyldne klokker, på vej til Nordpolen for at besøge sin kære gamle onkel.

Når Julefeen svæver over by og land i den stille nat, bringer hun duften af gran fra de dybe fyrretræs skove, duften af liflige nelliker og nybagte brune kager, og hendes små gyldne klokker med de smukke spæde toner, ringer julen ind, for store og små, i syd og i nord, i øst og i vest…

Nu et punktum for dagen i dag vi sætte.

Hvad i morgen vil ske? vi ej kan gætte!!!

[Joanna]

4. december 2005

Det var søndag formiddag. Hele familien havde sovet længe denne morgen. Nu sad de omkring morgenbordet og hyggede sig. Et kalenderlys der stod midt på bordet var næsten brændt ned til 4 tallet på lyset. Og lillebror sad parat til at puste flammen ud.

Fru Frederikke var i strålende humør denne morgen, hun havde jo sine gode tænder i munden, så hun smilede over hele ansigtet. Det var lidt underligt med disse tænder, de glimtede og var funklende hvide, ja de lignede ung pige tænder, og som de smilede… Måske nisserne havde brugt lidt magi på disse tænder, men det vidste familien ikke, måske Frederikke havde en lille anelse. I hvert fald smilede hun med de fine tænder, som aldrig før.

Efter den sene morgenmad, blev hele familien enige om at gå op på loftet for at se om grøden var væk, som de havde sat deroppe i går aftes. I en lang række gik de op af trappen til loftet. Lars gik forrest, så det var ham der lukkede loft lemmen op. Han stak hovedet ind af lemmen, gav et højt udbrud fra sig, og smækkede lemmen i med et brag, og kiggede bestyrtet ned på resten af familien der stod bag ham.

Grøden er VÆK! - sagde Lars og så helt forvildet ud i ansigtet. Hele familien asede nu ind gennem loft lemmen, og der midt på det mørke loft, stod en helt tom grødskål. Ikke et eneste lille risengryn lå tilbage.

Hvad sagde jeg - Fru Frederikke smilede triumferede med de glimtende tænder, og kiggede sig omkring på loftet. - Det er nisser der er på spil! Lars og Lisa stod lidt og tænkte på alle de forunderlige ting der var sket i huset de sidste par dage. Nej, - sagde Lars og rystede på hovedet, - det kan ikke passe, jeg tror vi har rotter på loftet! Fra nu af må der ikke stilles mere grød herop på loftet. Ikke om jeg vil have hele huset fyldt med rotter, - slut med grød på loftet. Lisa sagde ingenting, hun så lidt betænkelig ud.

Fru Frederikke, snøftede højlydt, kiggede hvast på Lars, og marcherede ud fra loftet, med sammenkneben mund, og ikke et glimt var at se af de fine smiletænder. Drengene stod betuttede og kigge op på deres far, rystede på deres hoveder, og sagde i kor. IHHH FAR, HVOR ER DU ALTSÅ TARVELIG, - og så marcherede de også ud fra loftet!

Tilbage på det mørke loft stod nu kun Lisa og Lars. Lisa vidste ikke rigtigt om ikke Lars var lidt for streng, mod Frederikke og drengene, men på den anden side, at fodre rotter, var jo ikke så hensigtsmæssigt, og en rotte kunne jo hurtigt blive til mange.

For at lette lidt på stemningen, tog Lisa en stor kasse der stod på loftet, den var fyldt med julestads, hun tænkte at hele familien kunne hjælpes med at pynte lidt op i stuen i aften, måske det ville sætte humøret lidt op hos dem alle. Lars og Lisa lukkede lemmen og gik ned af trappen, men inde i en mørk krog på loftet…

[Anina W.]

.... gemte sig naboens kat Filur og vogtede det nu tomme fad medens den lyttede til sangen fra et lille hul i panelet i den fjerneste ende af loftet...

...På loftet sidder nissen med sin julegrød,
sin julegrød, så god og sød,
han nikker, og han spiser, og han er så glad
for julegrød er hans bedste mad.
Men rundt omkring står alle de små rotter,
og de skotter, og de skotter:
"Vi vil så gerne ha' lidt julegodter,"
og de danser, danser rundt i ring.

Men nissefar han truer med sin store ske:
"Vil I nu se at kom' af sted,
for jeg vil ha' min julegrød i ro og fred,
og ingen, ingen vil jeg dele med."
Men rotterne de hopper, og de danser,
og de svinser, og de svanser,
de kikker efter grøden, og de standser,
og de står om nissen tæt i ring.

Men nissefar han er en lille hidsigprop,
og med sin krop han gør et hop:
"Jeg henter katten, hvis I ikke holder op,
når katten kommer, skal det nok bli' stop."
Så bliver alle rotterne så bange,
åh, så bange, åh, så bange,
de vender sig og danser et par gange,
og en, to, tre, så er de væk!

Hvordan det mon nu skal gå, uden grød på loftet til alle nisser?

Mon Lars besinder sig, eller bliver de andre nødt til at smugle grøden op på loftet hver aften fremover, og kan katten Filur holde rotterne væk?

[laura]

Drengene syntes at deres far var meget streng!!, så de besluttede sig for at de hver aften når deres forældre sov, ville gå op på loftet med deres risengrød ! som de ikke spiste, men i stedet fik puttet ned i en pose, som de havde i deres lommer, når lommen var fyldt , ville de lade som om de var færdige med at spise deres risengrød.

Men lige nu sad de og hyggede sig med at lave chokolade og marzipan og nødder, sammen med enkefru Frederikke og hørte julesange.

Nisserne var meget bestyrtet over, at de nu ikke kunne få noget risengrød! så derfor besluttede senior at de måtte holde et møde, og finde ud af hvordan de kunne få noget ( de vidste jo ikke hvad drengene havde havde planlagt), og så skulle de lige finde ud af hvordan de kunne komme uden om katten.

Katten troede nemlig at de var rotter og ville derfor ikke lade dem komme forbi, når de skulle ud for at se om der var noget risengrød, næh? Istedet for spiste den selv alt risengrøden, uden at nisserne havde fået smagt på noget af det, og håbede på at den også vil kunne få fat på de der hersens rotter!!

Senior har fået en ide. Han ville få fat i noget reb, som han ville binde omkring en bjælke på loftet. I enden af rebet ville han binde en sten. Når katten kom for at spise grøden ville Senior stå gemt mellem en af de mange papkasser og holde i rebet. Når katten satte sit grimme fjæs hen over grøden, ville han slippe rebet og Katten ville bare få ondt i hovedet.

Senior gik i gang med forberedelserne i tilfælde af, at der alligevel ville være en af menneskene der forbarmede sig over nisserne og gav dem grød. Senior var sikker på at fru Frederikke vidste at nisserne var der, og hun skulle nok finde en løsning. Han stolede på den gamle dame, og at hun nok skulle bestemme, også over Lars, der bare var så irriterende og naiv. Det kunne være sjovt at drille Lars lidt mere. Senior tænkte " Vi skal nok få lært den herre at der findes nisser".

Nu var Senior klar med projektet, så manglede han bare julegrøden og katten. Ho ho, det var spændende at være nisse i familiens hus.

I mellemtiden, mens både nisser og mennesker udspekulerede og planlage finter og tricks for at få grød på loftet, var Kloge Margo vågnet op i nede Lars’s træsko, som stod i husets forgang. Og hvilken brat opvågning! Pludselig mærkede hun noget stort og stygt der klemte hende godt og grundigt sammen nede i træskosnuden.

Ude af sig selv, og frygtelig bange for at blive mast helt flad, satte hun sine tænder i det vederstyggelige. Som faktisk tilhørte Lars, da det var ham der lige havde stukket fødderne ned i sine træsko, da han ville smutte over i brændeskuret efter brænde. AV - skreg Lars, og hoppede rundt på et ben, mens træskoene fløj rundt i luften. Stakkels Kloge Margo, blev slynget ud af træskoen og fløj helt ind i spisestuen, hvor hun endte med et bump, midt på gulvet. Her sad hun nu, helt fortumlet, med både ondt i hoved og bag!

Lars hoppede stadig rundt ude i gangen og bandede og svovlede, mens han råbte op om både rotter på loftet og i træsko…

[laura]

Lisa hørte Lars bande og svovle, mens hun kom ud i gangen, og spurgte hvad der var galt. De blev hurtig klar over at de hellere måtte købe nogle musefælder og noget rottegift, for nu syntes de ikke at det var særligt morsomt længere.

De kaldte på drengene og sagde at de måtte lægge musefælder og rottegift oppe på loftet og nede i kælderen, for så skulle de nok få bugt med de dumme rotter! Men det var drengene ikke særlige glade for. De var nemlig helt sikre på, at det måtte være noget andet der var på færde! De skulle bare lige være helt sikre i deres sag. Derfor gik de op på loftet og prøvede at kalde på...

Julekalender 2005

(Start - side 1)

Lisa hørte Lars bande og svovle, mens hun kom ud i gangen, og spurgte hvad der var galt. De blev hurtig klar over at de hellere måtte købe nogle musefælder og noget rottegift, for nu syntes de ikke at det var særligt morsomt længere.

De kaldte på drengene og sagde at de måtte lægge musefælder og rottegift oppe på loftet og nede i kælderen, for så skulle de nok få bugt med de dumme rotter! Men det var drengene ikke særlige glade for. De var nemlig helt sikre på, at det måtte være noget andet der var på færde! De skulle bare lige være helt sikre i deres sag. Derfor gik de op på loftet og prøvede at kalde på...

... nisserne.

Nisserne ville ikke komme frem i lyset, for det KAN nisser ikke. Senior sagde højt til Junior og Nissemor "nisser skal ikke ses, dem skal man tro på", så børnene kaldte forgæves.

Drengene råbte advarende, at far er helt rundt under "taget" og han tror der er rotter og vil lægge gift over det hele. Da drengene ikke fik nogen respons lukkede de loftlemmen og gik slukøret ned igen. De kiggede på hinanden og sagde i munden på hinanden, måske findes der ikke nisser alligevel ?

Oppe i Nissehulen var der stor opstandelse, de måtte nu passe på alt hvad de spiste, så de ikke kom til at spise noget af det modbydelige rottegift. Hvis der blev sat julegrød op på loftet, ville de ikke turde at spise det.

De talte længe sammen og var meget kede af at julehyggen var spoleret, på grund af Lars og hans evindelige hysteri. De blev enige om, at bruge nissemagi, for at ændre stemningen i huset. Junior skulle bruge sin tryllestav og puste tryllestøv ud over alle i huset...

[Joanna]

Drengene kaldte endnu engang på nisserne, denne gang MEGET HØJT!

NISSE NISSE KOM NU FREM! Og hvad var det? Henne fra den fjerneste mørke krog, kom en skygge frem. Langsomt kom skyggen nærmere. Da skyggen kun var et par meter fra drengene, var de lige ved at tabe både næse og mund af overraskelse. For frem fra den mørke krog, kom naboens gamle hankat spankulerede med halen lige op i vejret!

Hankatten Filur gned sig op af deres ben og spandt af glæde over at få lidt selskab oppe på loftet. Storebror løftede katten op i sine arme, og han og Lillebror skyndte sig ned af lofttrappen med den kælne Filur. Både Lars og Lisa blev meget overrasket over drengenes fund oppe på loftet. Lisa havde lige forbundet sin mands storetå med en solid forbinding. Og som altid når hun puslede om Lars blev han lidt mere medgørlig, så da hun med et lille koket smil, sagde, - NÅ, LARS DER HAR DU DIN ROTTE PÅ LOFTET, - lo Lars højt, og blev lidt rød i kinderne. Okay, - så sparer vi udgifterne på musefælder og rottegift!!!

Drengene åbnede hoveddøren, og den finurlige Filur strøg ud i haven, forsvandt ud gennem et hul i hækken, og ind til naboen, hvor den jo hørte hjemme.

Inde bag panelet i forgangen, stod Sofie, hun havde hørt alt hvad der var foregået. Hun trissede nu af sted på sin små runde nisseben tilbage til nissestuen. Senior, Junior - råbte hun højt, - nu skal i bare høre… Og hun dansede rundt om sig selv, så hun blev helt rundtosset, og nissefar måtte gribe hende, da hun endelig stod stille, ellers var hun dejset lige om på gulvet!

Jo, jo - så sandelig, sagde Sofie helt forpustet, den lede kat er væk, og Lars sætter alligevel ikke musefæller op! Her bliver ikke brug for nissemagi, og det er kun godt, - sagde Sofie alvorligt, - for magi må nisser kun bruge i yderste nødværge… Det står klart og tydeligt skrevet i Håndbogen for alverdens nisser.

Alle tre nisser var igen i højt humør, de trallede og dansede rundt, så alle huerne sad skæve!

Nu ventede de bare på at få serveret deres risengrød….

[Bea]

Børnene havde igen fået risengrød til aften, Lisa havde lovet at hun ville lave grød til dem hele december måned, hvis de gerne ville have det. De besluttede, at de ville gerne ville have en klat grød hver aften med nisseøl til. De kiggede på hinanden med et blik der fortalte, at de ville prøve at sætte grød på loftet igen, så de kunne se om der var nisser. Nu vidste de at der ikke var rotter og de vidste også at Filur var hjemme i trygge omgivelser.

Børnene sagde til Lisa at de gerne ville rydde op efter aftensmaden, så Lisa, Lars og Frederikkeat forlod køkkenet og lod ungerne klare det kedelige arbejde. Drengene tog de sidste rester af risengrød, puttede sukker, kanel og smørklat på, og skyndte sig op af trappen med grøden. Nisserne kunne snart fange duften af dejlig grød og dansede lystigt omkring.

Alt åndede fred iog idyl.

Stakkels Margo måtte nøjes med noget af en pære som en af børnene havde glemt ude i entreen. Hun havde fundet en hue, der lå henkastet i et hjørnet. Omtåget, fortumlet, forslået, og ikke mindst hjemløs, lå hun nu inde i huen og talte i søvne. Margo HADEDE JUL i virkeligheden…. også i den grad…

[Anina W.]

I mellemtiden, mens hun snorkede i huen, henkastet i hjørnet af entreen, kom Gammel Mads forbi for at få sig en juledram sammen med Lars. Basse, en kæmpestor Sankt Bernhard fulgte altid med i hælene på sig herre - slentrede i entreen, lagde sig tilrette ved skohylden og ventede på Mads.

Langt om længe har "drengene" omsider fået nok indenbords og Gamle Mads gjorde sig klar til afgang. Det tog sin tid at få liv i Basse, som ingenlunde havde lyst til at vandre ud i kulden, men der var ingen kære mor, de skulle hjemad, skulle de, mumlede Gammel Mads og Basse vidste at begynder Mads først at mumle er det bedst at tage sig sammen - ellers vanker det.

Den gamle hund havde dog ikke i sinde at gå tomsnudet hjem og lige i forbifarten snuppede han den henkastede hue, og luntede ud af døren efter Mads. Dyrene i stalden skulle lige hilses på inden sengetid og mens de fortsatte mellem båsene - slog Basse en kolbøtte efter at have gledet på det unævnelige og tabte huen lige foran snuden på Magda....

Margo kommer nok til at hade det Juleglade hjem endnu mere når hun dagen efter vågner op i naboens stald, i bidende kulde og foran snuden på koen Magda.

[Joanna]

Nattens stilhed havde sænket sig over landskabet. Luften var mild, og det støvregnede.

Oppe på taget af familiens hus begyndte sneen at smelte. Ude i haven stod den stolte snemand ikke så flot og rank mere… han var sunket godt sammen, og hans gulerods næse var faldet af, og lå i en pyt på jorden.

Indenfor i huset, ved siden af Lars, lå Lisa i sengen og lyttede til sneens smeltevand dryppe ned fra tagskægget. Hun puttede sig godt ind til Lars, dog passede hun på ikke at støde til hans storetå, som stadig var øm og pakket godt ind i en forbinding. Sikke en dag det har været igen i dag, tænkte hun… Hun kiggede kærligt på sin mand, som så meget fredsommelig ud når han sov. Hhhmmm, - tænkte Lisa, han har godt nok haft nogle uheldige dage, bare han holder julen ud. Med et lille fnis, kyssede hun Lars på munden, der smagte lidt af aftens sidste dram, og han kvitterede straks med et højlydt snork…

Inde i børneværelset sov begge drenge trygt og godt, helt uvidende om at vejret var slået om, mens deres, nu næseløse snemand var skvattet sammen ude i haven…

I gæsteværelset smilede de fine hvide tænder nede i glasset til Enkefru Frederikke der faldet i søvn, godt tilfreds med dagens afslutning. Nisserne havde fået deres grød, det havde hun og drengene sørget for.

Inde i Nisseboet sov alle tungt med maverne fulde af den dejlige risengrød som de havde fundet oppe på loftet.

Stakkels, stakkels ja meget stakkels, uheldige og hjemløse Kloge Margo. Intetanende om morgendagens barske realiteter sov hun tungt inde i huen, som hunden Basse tabte lige ved siden af Gammel Mads bedste malkeko Magdas bløde mule….

Ja, så fik denne dag jo også sin ende, måske i morgen alt vil vende????

[Anina W.]

5. december 2005

Inde i huen var Margo ved at vende sig da hun hørte blide gumlelyde, og længere væk lyden af en fællessang og flere glade stemmer. Margo stak hovedet op over huekanten og - udstødte et halvkvalt skrig, slap grebet og skvattede ned igen... Rrundt om et tændt fyrfadslys stimlede en flok glade mus og sang til lyden af banjo...

Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
hør på Søren Banjomus, han spiller nemlig nu.
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
kom og syng og dans med os, det syns vi, at I sku
Vi glæder os til juleaften, så blir træet tændt
og vi får fine julegaver, iihh, hvor er vi spændt!
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du,
bar´der altså snart var jul.

På loftet sidder nissen, ham I ved der er så sød
han er så mæt, for han har spist et stort fad julegrød.
Nu sidder han i stolen, og han snorker som en bjørn
og drømmer om de gaver han skal gi´ til byens børn.
og Lurifax, hans kat, som altid er så fræk
den drømmer sødt om røget sild med flødeovertræk.
Så pusler det og pludselig fra musehulllet klang
en munter lyd af banjo-sang.

Kom med, sa´ Søren Banjomus, de sover begge to
nu skal vi lave skæg, JUHU skreg musene og lo
og frem fra musehullet mødte store mus og små
ja, selv den allermindste mus, som knap nok kunne gå.
Og Lurifax og nissefar, de dansede en vals
og lille Tim bandt nissens skæg i missekattens hals
og mens de slæbte bort med ost og julelækkeri
så nynnede de denne melodi:
Skillema-dinke-dinke-du, skillema-dinke-du
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente,
Bar´ det altså snart var jul, kan ikke vente....

Nu stod verden ikke længere! Otto Brandenburgs musesang! Hhvad sørren er det for noget? Hvor er jeg? Hvordan er jeg kommet her og hvor er mine egne.... tænkte Margo febrilsk og på randen til panik. Pludselig var tanken om hendes slægtninge, ja, selv Julen føltes ikke så slem mere. Alt er bedre end at havne her blandt alle de syngende og fremmede mus, og alt for tæt på den enorme Magda, som tomme for tomme nærmede sig stille og roligt strikhuen, Margo forgæves forsøgte at trække væk fra Magdas mule.

Havde jeg bare min lommebog med alle trylleord, tænkte hun fortrydeligt. Lommebogen kastede hun efter en påtrængende nisse-bejler tilbage i byen og fandt den aldrig igen. Bare jeg kunne huske de rette trylleord, jeg kunne bruge til at komme væk herfra, tænkte hun og begyndte at fortryde sin ilter temperament, som igennem hele hendes lange liv adskillige gange har bragt hende i uføre.

Stille... tænke...tænke...befalede hun sig selv... Margo lukkede øjne og...

[Riana]

.... tænkte så det knagede, hvordan var det nu? "Hhillabom, hillabim, hilla send mig hjem"? Og pludselig stod kloge Margo i enkefru Frederikkes stue. Hjemme igen endelig hjemme igen, nu skulle hun godt nok slappe af og hvile sine trætte tanker for her var der ingen mus eller katte der kunne gøre hende bange. Her kunne hun i fred og ro sidde og tænke på alle de oplevelser hun havde været igennem de sidste dage, og som sagt så gjort.
Det havde bare en lille hage dette tænkeri, fordi med et følte hun sig meget meget ensom og hun kom næsten til at græde. Da hun havde været i Lisa og Larses hus havde der alligevel været nogen omkring hende, og hun havde slet ikke haft tid til...

[Joanna]

... at tænke på hvor ensom hun i grunden var.

Bedst som hun sad i fru Frederikkes stue, helt opslugt af sine sørgmodige tanker, opdagede hun at der stod nogen bag ved hende. Margo vendte sig om, men hun kunne ikke se nogen som helst. Pludselig tonede en skikkelse frem foran hendes øjne, og der stod fru Frederikkes saglige afdøde far, den muntre gamle sømand, som aldrig i levende live havde sagt nej tak til en god dram.

HALLØJ SKIB OHØJ sagde den gamle søulk, med sin dybe, rungende spøgelsestemme, og blinkede til Kloge Margo, med sit ene øje, for over det andet sad en klap. Han svajede usikkert på sit træben og tog en ordentlig slurk af sin lommelærke. Jo, såmænd - Enkefru Frederikkes fader, var nemlig en rigtig gammel søulk, der i sin tid havde sejlet på ikke mindre end de 7 verdenshave.

Margos øjne blev store som tekopper, og var lige ved at trille ud af hovedet på hende, så…

[Riana]

... overrasket blev hun. Tænk at han kunne se hende og hun ham for de var jo det, der i almindelige menneskers øjne kaldtes fantasifigurer, og det sagdes at kun børn og dyr kunne se dem, og så nogle enkelte gamle mennesker, men her stod de altså og kiggede på hinanden og Fru Frederikkes far, som hed Julian, da han levede, sagde oven i købet noget og Margo forstod det, jo hun var meget overrasket.

Hun vidste ikke helt hvad hun skulle gøre af sig selv for hun var en meget genert dame, som i sin ungdom havde gemt det bag en maske af hårdhed, men inde under denne maske var hun en meget blød, gammeljomfruelig nisse som egentlig havde drømt om nissemand og nissebørn da hun var yngre, og nu stod dette gamle spøgelse og flirtede med hende. Hun slog bly blikket ned og sagde...

[Tante Ana]

...iih altså ....og atter tav stille....

Fantasifigur eller ej - var Julian jo ikke mindre virkelig end hun selv var. Og flirtede med hende ovenikøbet. Der var dog en ting, som gjorde det hele fuldstændig overflødigt. Julian var stor som et bjerg og skulle han have et knus - ville Margo højst kunne favne hans lillefinger.

Det var som luften var gået af Margo og opgivende slog hun blikket ned. Alt imens hun følte at alt var forgæves (Julian med hans bind for øjet og hans træben var jo en ualmindelig fyr - turde man påstå) slog en tanke ned i hende - Troldmanden Oz! Troldmanden Oz var den eneste der kunne hjælpe. Han kunne trylle mennesker til Nisser og Nisser til mennesker, men kunne han mon trylle et spøgelse fra den anden verden om til en gæv nissemand til Margo? Se, det var noget ingen gjorde før. Men Troldmanden Oz var jo en konge blandt alle troldmænd, så mon ikke netop han ville have mod på at forsøge....

[Joanna]

Julekalender 2005

(Start - side 1)

...iih altså ....og atter tav stille....

Fantasifigur eller ej - var Julian jo ikke mindre virkelig end hun selv var. Og flirtede med hende ovenikøbet. Der var dog en ting, som gjorde det hele fuldstændig overflødigt. Julian var stor som et bjerg og skulle han have et knus - ville Margo højst kunne favne hans lillefinger.

Det var som luften var gået af Margo og opgivende slog hun blikket ned. Alt imens hun følte at alt var forgæves (Julian med hans bind for øjet og hans træben var jo en ualmindelig fyr - turde man påstå) slog en tanke ned i hende - Troldmanden Oz! Troldmanden Oz var den eneste der kunne hjælpe. Han kunne trylle mennesker til Nisser og Nisser til mennesker, men kunne han mon trylle et spøgelse fra den anden verden om til en gæv nissemand til Margo? Se, det var noget ingen gjorde før. Men Troldmanden Oz var jo en konge blandt alle troldmænd, så mon ikke netop han ville have mod på at forsøge....

Alle disse temmelig fantasifulde tanker der kørte rundt i hovedet på Kloge Margo, og ikke mindst hendes kokette opførsel, skyldes at den gamle søulk i ny og næ rakte hende lommelærken, som hun mere og mere fnisende tog nogle, ikke så beskedne nip af!!!

Nu sad hun med et lettere tåget blik, og forsøgte at følge med i den gamle charmørs lange udredninger og pralerier om alle hans bedrifter på de 7 verdenshave.

Pludselig tav spøgelset, så helt bedrøvelig ud og sagde med sin dybe rungende stemme, - ak ja, - hvor jeg savner min dejlige kæreste, den smukkeste havfrue der nogensinde har beboet havet, hendes hale er veldrejet og skinner som sølv i bølgen blå. Hende vil jeg besøge efter Jul.

Stakkels Kloge Margo, der røg alle hendes fantasier og drømme sig en tur. Nå, - tænkte hun resigneret. Hvad skal jeg dog i grunden også med sådan en pralende etbenet sørøver der er forlovet med en havfrue. Hun sukkede dybt, og faldt i søvn.

I mellemtiden, hos familien i det lille hus, var børnene nu i skole, Lars var taget på arbejde med en rask og så god som ny tommeltot. Fru Frederikke havde igen brugt sine healende evner, til alles forundring. Nu stod Lisa i køkkenet og vaskede op, mens radioen spillede glade julemelodier. Enkefru Frederikke var gået ind på sit soveværelse for at hænge sin saglige faders nyvaskede, og nu tørre frakke ind i sit klædeskab, og ved synet af sin seng besluttede hun sig for at tage en lille eftermiddags blund - helt uvidende om, at hjemme i hendes gamle, men meget hyggelige lejlighed i Kongens Lyngby, - sad hende saglige gamle fader, den skælmske søulk og spøgelse, i fuld gang med at flirte med en værdig nissedame.

Inde i Nisseboet var der travlhed. Sofie kommanderede rundt med sin kære Senior og ungnissen Junior, Spindelvæv og nullermænd skulle nu fejes ud af stuen…

[laura]

Lars og Lisa skulle ud og have gløgg og æbleskiver på drengenes skole. Det glædede de sig til og så skulle de også lave julepynt til skolens juletræ.

Hjemme i huset kunne nisserne rigtigt boltre sig, for nu var der ikke nogen hjemme, så de besluttede sig i at lave narrestreger. De gemte Larses ene sutsko og Lisas tæppe, og i drengenes værelse besluttede de sig for at gemme deres...

[Joanna]

... to store røde jule sokker, der sad fast med en tegnestift i hver af drengenes sengegavle. Tegnestifterne puttede Junior i sin lomme, sådan nogle tingester kunne han altid bruge til noget sjovt senere.

De røde julesokker bandt Junior sammen med en knude, kravlede derefter op på hovedet af den store plys elefant der stod i hjørnet af værelset, og arrangerede sokkerne så de grangiveligt lignede en nydelig rød sløjfe der dinglede ned i panden på den store elefant.

Sikke et postyr og ballade der blev i det lille hjem den aften!

Lisa kunne ikke finde sin plaid, da hun ville se tv. Hun søgte og ledte, højt og lavt, men nej, hun kunne ikke finde sit tv hyggetæppe. Lars drønede rundt i huset, og undersøgte alle kroge og hjørner, men nej, han kunne ikke finde den højre sutsko. Fru Frederikke rystede på hovedet og gik ud i køkkenet, hvor hun sagde med meget høj stemme, - NISSER, NISSER I ER SLEMME, I AFTEN OG GRØD I KAN GLEMME!

Nisserne kiggede på hinanden, ups…. der var de nok gået over stregen. Det eneste de fik denne aften, var ris til egen rumpe!!! Det viste sig at hele familien havde spist så mange æbleskiver henne på skolen, at ingen kunne spise aftensmad, alle var trætte og drengene ville for en gangs skyld gerne tidligt i seng.

Inde på værelset opdagede Lillebror straks at de røde julesokker ikke hang forenden af deres senge. Ak og ve, det var de sokker hvor der hver morgen lå en lille julekalendergave i til drengene…Nej hvor han blev gal!!! Lillebror skreg så hele huset rystede, selv nisserne bag panelet måtte holde sig for ørerne. Pludselig fik Lillebror øje på sin plyselefant Jumbo. Han løb hen og rev sløjfen til sig, og med Lisa hjælp og et par tegnestifter, sad sokkerne snart på drengenes sengegavle igen.

Men hvor var Lisa dejlige plaid, og Lars’s højre sutsko mon blevet af????

[Bea]

Lisas dejlige plaid var rullet sammen som en pølse, den havde Junior brudt til balancegang, alt imens han morede sig gevaldigt. Da Junior var helt udmattet og ikke kunne lege mere, var Plaiden rullet ind under sofaen, og der lå den inde i mørket. Ingen havde tænkt på at den kunne ligge helt inde ved væggen.
Lars´s højre sutsko havde Junior hængt op på væggen i gangen, med de stjålne tegnestifter. Han havde fyldt skoen med nogle pebernødder, som nissemor havde fundet ude i en skål i køkkenet.
Nisserne havde rigtig nok moret sig.

Nu sad Junior, Senior og nissemor i deres nissehule og så slukøret ud. De var sultne og kunne slet ikke forstå hvorfor de kedlige mennesker ikke kunne klare en lille spøg.

Hjemme hos Frederikke vågnede Margo med et sæt.........

[Joanna]

da den snaksaglige søulk, prikkede hende i siden med sin pegefinger, måske han var blevet træt af at høre på sin egen enetale… Bitte Stump, - sagde han til stakkels omtumlede Margo, - rommen er sluppet op, og jeg må videre på min vej, i min søgen efter min elskede gamle sømandsfrakke… For her i min datters hus, er jo hverken tøsen min, eller min gode gamle frakke… Ved ordet sømandsfrakke, blev Kloge Margo, med ét lysvågen! Mit hjem, MIN elskede frakke og lomme, udbrød hun, befinder sig i det forskrææææækkkelllliggggeee hus, hvor jeg har vansmægtet og lidt i dagevis… Det gamle spøgelse, lyste helt op ved disse ord,
og sagde, - Bitte Stump, siden du er i live endnu, må du have boet i min højre lomme, for i den venstre efterlod jeg, - ved min bortgang, - min bedste ven og følgesvend. Min egen øjesten, min egen lille kælepotte, min bløde lille velvoksne og vidunderlige fugle edderkop, Pjuske… Åhhh, hvor jeg savner min Pjuske, bare tanke om hendes smukke otte øjne og lodne ben… Jeg må have fat i min gamle frakke.. Pjuske, det søde væsen, må stadig ligge i dvæle i venstre lomme… Den gamle søulk, tørrede en tåre af kinden, og kiggede ned på Kloge Margo, og blev meget overrasket over at se, hun var dejset om!!!

Lisa og Lars lå begge vågne, de lå spekulerede på tæppe og sutsko, der var pist forsvundet … Til sidst sukkede de begge tungt, og faldt i søvn…

Inde i børneværelset sov begge drengene trygt og godt. Elefanten Jumbo stod i sit hjørne og lignede sig selv, uden hårsløjfe…

Inde hos Fru Frederikke, smilede tænderne i glasset, en skabslåge stod åben og noget stort og loddent krøb over gulvet… Inde i skabet hang Frederikkes saglige faders gamle sømandsfrakke,
men nu var venstre lomme tom…

Inde i Nissebo, sov alle tre nisser på tomme maver, der rumlede højlydt hele natten…

I Enkefru Frederikkes lejlighed i Kongens Lyngby, sad det gamle spøgelse og græd, han savnede sin gamle veninde Pjuske med de lodne ben… Og Margo, stakkels Margo, var endnu engang dejset omkuld…

Dagen i dag, slutter på uhyggelig vis,
hvad i morgen sker, ingen svar herpå kan gi’s…

6. december 2005

Tidligt om morgenen den 6. december vågnede Lars til en tung, grå himmel og regnen, dunkende monotont på ruderne. Han listede ud af sengen, fik sin slåbrok på og smuttede ned til køkkenet, hvor han satte vand over og rørte vaffeldej så stille som det kunne lade sig at gøre.

En halv time efter var kaffen og en stabel af sprøde vafler færdige, anbragt på en bakke sammen med et par kaffekrus og en juledekoration med et tændt lys i. Det var ikke meningen, at resten af huset skulle vækkes endnu, så han listede forsigtigt op til soveværelset igen.

Duften af nybagte vafler vækkede Lisa. Hun kiggede spørgende på Lars som så på hende med et skælmsk halvsmil... Skal du ikke skynde dig på arbejde - spurgte hun og kunne ikke forstå, at Lars som ellers havde for vane at skynde sig og være småsur om morgenen - i dag havde øjensynligt god tid og var fuldstændig afslappet.

Hmm.... forstår du... jeg har ligesom taget mig en fridag i dag, så vi kan tage til byen og handle et par julegaver, se en juleudstilling med ungerne og jeg har allerede i går ringet til deres klasselærer for at fortælle, at i dag står dèn på familiehygge og knægterne ved ikke noget om det endnu - sagde Lars og så yderst veltilfreds ud.

Lisa har tabt kæben... det er aldrig sket før, at Lars ligefremt ofrede en arbejdsdag på private fornøjelser. Tværtimod .... han har altid sagt, at man må ikke glemme hvor maden på bordet kommer fra og derfor kommer jobbet altid i første række... Ja, altid - bare ikke i dag, for i dag skal hele familie ud og jule i byen...

Hvad har du tænkt på, vi skulle handle af julegaverne, spurgte Lisa. Vi kan jo ikke handle gaverne til drengene.... nu de er med os i byen. Næh - sagde Lars - jeg havde forestillet mig, at din mor burde have en ny frakke. Selv den frakke hun glemte derhjemme er ikke noget at skrive hjem om og foret er så tyndslidt, at det værner ikke mod kulden og det er sørme heldigt, at hun ved en fejltagelse har taget den forkerte frakke på. Havde hun sin egen på da hun var på vej til os - havde hun nu helt sikkert en dobbelsidet lungebetændelse.... så en ny frakke til svigermor skal det være og så er dèn ikke længere...

[Joanna]

Drengene blev mægtig glade for den uventede fridag fra skolen, det havde de dog ikke regnet med, tænk at slippe for at gå i skole på sådan en helt almindelig dag!!!
Familien gjorde sig klar til afgang, iførte sig frakker, halstørklæder og vanter, ja Lisa måtte jo nøjes med en vante, da hun ikke havde fundet den bortkomne endnu!!!
Fru Frederikke ville blive hjemme og hygge sig lidt i huset, mens de andre tog på juleindkøb, og det var måske meget godt, for den nye frakke til erstatning for hendes saglige faders gamle godt slidte sømandsfrakke, skulle jo gerne være en overraskelse…

Ude i haven var sneen væk, og intet var tilbage af den flotte snemand, som drengene byggede for et par dage siden… det var et sørgeligt syn, på jorden lå kun hans gulerodsnæse tilbage… Familien drog ud af havelågen, og snart var de på vej til byen…

Inde i huset var Frederikke alene tilbage, hun gik nynnede ind på sit værelse Da hun fik øje på sin seng, kunne hun ikke modstå fristelsen, men lagde sig ned, - ville lige snuppe sig en lille lur. Ganske få øjeblikke efter sov Fru Frederikke tungt… Men under hendes seng, kom noget MEGET STORT OG LODDENT frem fra sit skjul…

Pjuske, den store og nu meget sultne fugle edderkop var efter mange, mange år våget op af sin dvale i søulkens gamle frakke, som jo hang i Frederikkes klædeskab, i løbet af natten var den kravlet ud af den åbne skabsdør.... Nu skulle hun på jagt, for sulten var hun... Stille krøb hun på sine lange behårede ben hen til
Fru Frederikkes seng, roligt begynte den gigantiske edderkop at kravle op af sengestolpen...

[Joanna]

Imedens Pjuske, sulten og godt gnaven var på vej op til den intetanende og sovende Frederikke, var hendes far, det gamle spøgelse og søulk, vågnet op at sin romtåge, hjemme i sin datters lejlighed… Ingen rom var tilbage i hans lommelærke, ak ve, og i huset fandtes ej mere, det havde han for længst drukket!!! Nede på gulvet var Kloge Margo ligeledes vågnet op, hun var lidt usikker på sine små nisseben, og av for den, - hvor hun havde ondt under nissehuen!!!
Åhhhh, jamrede hun - mit hoved, mit arme hoved, det hamrer og banker i min knold… Den gamle søulk smilede og blinkede med øjet uden klap, og stampende lidt i gulvet med sit træben… Nåh, Bitte Stump - sagde han, nu syntes jeg godt nok vi skal se at finde min gamle frakke, og ikke mindst min gode veninde Pjuske, jeg har drømt om hendes dejlige bløde krop og otte smukke øjne hele natten. Ved disse ord sortnede det for stakkels Margos øjne og hun var lige ved at dejse om igen…. Du må såmænd gerne få min gamle frakke Bitte Stump, sagde den gamle søulk - ja begge lommer, hvis du vil…bare jeg finder min elskede edderkop Pjuske, for hende har jeg savnet i så mange år… Se, det var jo lidt af et tilbud… Margo kunne jo virkelig godt tænke sig at
komme til at bo i den gamle frakke igen, og to lommer, var jo bedre en, sikke dejlig meget plads hun kunne få…
Altså satte spøgelset og Margo sig ned for at planlægge hvordan…

[laura]

Margo kunne komme tilbage i lommerne, og rigtig fylde og få varmen igen. De ville også hjælpe den gamle søulk med at finde sin jakke og hans elskede edderkop pjuske. Spøgelset sagde en remse op som lyder sådan( "i heden huseme mig finde nu skal det findes her" ) vupsi så var frakken der!!! Han gentog sin remse og vupsi var edderkoppen pjuske tilbage igen.
Nu kunne margo endelig komme tilbage til sin lomme og sove rigtig trykt og varmt igen.
Alt imens dette skete var drengende i skole og Lars og Lisa var på arbejdet.
Der var kun gamle fru Frederikke hjemme, og hun nød stilheden med lidt godt julemusik troede hun ,meen hvad var det hun hørte en .........