... at tænke på hvor ensom hun i grunden var.

Bedst som hun sad i fru Frederikkes stue, helt opslugt af sine sørgmodige tanker, opdagede hun at der stod nogen bag ved hende. Margo vendte sig om, men hun kunne ikke se nogen som helst. Pludselig tonede en skikkelse frem foran hendes øjne, og der stod fru Frederikkes saglige afdøde far, den muntre gamle sømand, som aldrig i levende live havde sagt nej tak til en god dram.

HALLØJ SKIB OHØJ sagde den gamle søulk, med sin dybe, rungende spøgelsestemme, og blinkede til Kloge Margo, med sit ene øje, for over det andet sad en klap. Han svajede usikkert på sit træben og tog en ordentlig slurk af sin lommelærke. Jo, såmænd - Enkefru Frederikkes fader, var nemlig en rigtig gammel søulk, der i sin tid havde sejlet på ikke mindre end de 7 verdenshave.

Margos øjne blev store som tekopper, og var lige ved at trille ud af hovedet på hende, så…