I mellemtiden, mens hun snorkede i huen, henkastet i hjørnet af entreen, kom Gammel Mads forbi for at få sig en juledram sammen med Lars. Basse, en kæmpestor Sankt Bernhard fulgte altid med i hælene på sig herre - slentrede i entreen, lagde sig tilrette ved skohylden og ventede på Mads.

Langt om længe har "drengene" omsider fået nok indenbords og Gamle Mads gjorde sig klar til afgang. Det tog sin tid at få liv i Basse, som ingenlunde havde lyst til at vandre ud i kulden, men der var ingen kære mor, de skulle hjemad, skulle de, mumlede Gammel Mads og Basse vidste at begynder Mads først at mumle er det bedst at tage sig sammen - ellers vanker det.

Den gamle hund havde dog ikke i sinde at gå tomsnudet hjem og lige i forbifarten snuppede han den henkastede hue, og luntede ud af døren efter Mads. Dyrene i stalden skulle lige hilses på inden sengetid og mens de fortsatte mellem båsene - slog Basse en kolbøtte efter at have gledet på det unævnelige og tabte huen lige foran snuden på Magda....

Margo kommer nok til at hade det Juleglade hjem endnu mere når hun dagen efter vågner op i naboens stald, i bidende kulde og foran snuden på koen Magda.