Lisa var tavs, kunne ikke sige noget. Tårerne løb ned af hendes kinder.
Endelig udbrød hun med halvkvalt stemme. Åhhhh Lars... Jo, jeg husker bakketoppen og firkløveret.... Tænk, engang hvor tiden er gået, min elskede....

I det samme brød det grå dagslys gennem nattemørket udenfor.... Det var blevet 1. december... en ny dag ...