Så er alle julegaver i hus.... på nær een . Den eneste jeg ikke kunne skaffe over Nettet og skal den tunge gang efter - til en lædervarebutik (skriver ikke mere om hvad og hvor, fordi jeg ved at Junioren kigger herind en gang imellem og skulle nødig få nys om sine julegaver i utide).

En ting er i hvert fald sikker! Der er no way, at jeg ville være i stand til at finde og skaffe disse ting, jeg ved vil gøre lykke - hvis jeg skulle afsted flere gange over mange uger.... og ellers "nøjes" med at handle, hvor jeg kunne komme til, uden ligefrem at skulle ud på flere rejser mellem byerne....

Min valgfrihed og omfanget af granskningen af priserne er blevet forøget i en uhørt grad af, at jeg kan bevæge mig frit på Internettet. Skulle jeg gennemføre samme indkøb inkl. "research" på den almindelige måde: ved at køre ud til de forskellige butikker og/eller foretage telefoniske forespørgsler - er det sikkert, som amen i kirken, at det højst ville være kun delvis, at jeg kunne opfylde de juleønsker jeg opfangede og har noteret mig i løbet af året..... Desuden ville den samlede pris for julegaverne være, helt sikkert - meget højere.

Et typisk eksempel kan være en spontan julegave sendt afsted i går, indeholdende et par bøger fra mine egne boghylder. Bøger, jeg selv sætter pris på og ville ellers ikke kunne drømme om, "bare" at forære dem væk.... Men et lille smut på Antikvariat.net gav pote og de samme bøger jeg havde pakket og sendt afsted i går - i dag ankom fra et Antikvariat i Egå og til en "brugt-pris", hvilket dog ikke var det primære.... men mere, at få "erstattet" de bøger, der var sent afsted.

Det ville være betydelig mere svært, idet den ene bog er faktisk udsolgt fra forlaget og kan ikke fås ved et besøg hos en boghandler i nærheden. Så på denne måde kan man faktisk gennemføre en masse af gode hensigter og finde netop de ting, man har brug for - uden samtidigt at køre i kilometersvis samt svæve i usikkerhed om det man finder for enden af vejen , også er det man leder efter. Så hurra herfra - for Internettet!

Nærmere om hvad og hvor - mht. til julegaverne herhjemme - det skriver jeg meget gerne om, men først efter Juleaften.

Hvad så piger? Er I færdige med juleindkøb eller skal I først til dèt?