Ældre kvinder får fertilitetsbehandling i udlandet
Danske kvinder, der er blevet for gamle til fertilitetsbehandling i Danmark, tager bare til udlandet, hvor de samme strikse love om alder ikke gælder.

Af Anne M. Sørensen

Kirsten mødte manden i sit liv, kort før hun faldt for den danske aldersgrænse for behandling af barnløshed.

I dag har parret alligevel to børn, begge undfanget i Spanien på en privat fertilitetsklinik, og Kirsten var 53, da hun fik det sidste.

»Jeg måtte jo vente på den rigtige far«, siger Kirsten i dag. Hun og hendes mand, Niels, mødte hinanden sent.

Derfor blev de et af de danske par, der tager til en privat klinik i udlandet, når den danske lovgivning sætter en stopper for behandling i Danmark. Det gør den, 9 måneder før kvinden fylder 45 år.

Lind strøm af danskere
Andre lande har dog langt mere liberale love, og for eksempel bekræfter fem private fertilitetsklinikker i London over for Politiken, at de løbende behandler danske kvinder over 45 år. Men selv om der findes denne ’fertilitetstrafik’ over grænserne, giver det alligevel rigtig god mening at have en dansk lovgivning på området, mener forkvinden for Jordemoderforeningen, Lilian Bondo.

»Jeg synes, vi skal tænke meget over, hvad vi gør på det område af etiske årsager. Og jeg vil hellere diskutere, hvorfor fertiliteten i befolkningen falder, og hvad vi kan gøre, så mennesker får børn, mens de er unge og stærke«, siger hun.

På den private fertilitetsklinik Bridge Centre i London behandler læger adskillige danske par hvert år. Klinikkens medicinske direktør, professor Gedis Grudzinskas, er helt uenig med Lilian Bondo.

»Hvad kommer den enkelte kvindes alder staten ved? Hvis lægerne vurderer, at en kvinde er fysisk og mentalt i stand til at få børn efter overgangsalderen, må det være kvindens egen afgørelse, om hun vil forsøge at blive gravid«, mener han.

Lille chance for succes
Det er dog langtfra alle par, der vender tilbage til Danmark med ønskebarnet i maven. For når kvinden er over 45 år, er hendes fertilitet ikke den samme som tidligere.

Professor Gedis Grudzinskas vurderer, at allerhøjst 10 pct. af de ældre kvinder bliver gravide med egne æg efter en behandling. Tallet er højere, hvis man bruger donoræg fra yngre kvinder.

I Spanien brugte lægerne Kirstens egne æg, og det gik godt to gange i træk. Kirsten og Niels fortryder ikke et øjeblik, at de valgte at få to ønskebørn.

»Jeg er stærk og har et godt helbred. Hvorfor så det latterlige formynderi fra statens side«, spørger Kirsten.

I lørdags fødte en 67-årig spansk kvinde tvillinger og erhvervede sig dermed titlen som verdens ældste mor.

Kilde - Politiken, Tirsdag 2. jan 2007

Uhadada....
Jeg står forrest i køen af kvinder, der er kede af kun at havde fået et barn, og havde det været i dag - gjorde jeg en del for at opklare - hvorfor jeg ikke blev gravid igen, trods ingen prævention i årevis. Men så var man fortravlet af at sørge for os to og ellers regnede med at det ville være lige så nemt som med den første. Så jo, jeg vil fortryde min passivitet til min dødsdag, men når det er sagt -

- så må jeg bare, helt og udelukkende på egne vegne erklære at tanken om et spædbarn i min alder, og en teenager når (hvis) jeg bliver 70 - fylder mig med en god, gammeldags skræk!

Jeg er ellers meget enig med dem (i artiklen) der tager stilling mod statens indblanding i den enkeltes rettigheder til selv at bestemme om de vil eller ikke vil være mødre i en sen alder, men personligt forstår jeg altså ikke at de tør.

I vores alder kan det ellers gode helbredsmæssige status vende øjeblikkeligt på et frimærke og fra rask og rørig - kan vi blive til syge og svage, og hvad så med barnet eller den unge? For slet ikke at forglemme, at uanset hvordan vi vender det og drejer - dør vi altså fra børnene før de er gamle/modne nok til at tage vare på sig selv.

Nogen gange er jeg selv stiv af skræk ved tanken om den dag, min voksne søn ikke længere har mig i "baghånden", i baggrunden et eller andet sted at vende sig til når livet en dag måske gør for ondt, når jeg ikke mere er der, og her har vi kvinder, der med helt åbne øjne går netop denne skæbne imøde.

Jeg fatter altså ikke at de tør og jeg fatter endnu mindre at de kan byde det deres børn, altså at stå enten forældreløse eller bare alene på tærsklen til deres - engang voksent liv....