Julekalender 2005

[Joanna]

Julekalender 2005

(Start - side 1)

De blev hurtigt enige om, at de nok hellere måtte aflevere fru Frederikkes gebis. Det er trods alt bedre at få en gang god risengrød med en dejlig smørklat i, " istedet for at sulte". Som sagt så gjort. Junior fik æren at aflevere fru Frederikkes gebis uden ikke at blive set, men det var lettere sagt en gjort, for lige pludselig hørte junior en mærkelig lyd. Inde i enkefru Frederikkes soveværelse!!! Han var så bange, at han ikke turde gå ind og lægge hendes gebis på natbordet, men til sin store forbavselse var det bare fru enkefru Frederikkes ...

... seng der brasede sammen, godt nok var Lars en stærk mand, men åbenbart en dårlig håndværker, for bundbrædderne var åbenbart ikke tømret ordentligt.

Junior blev meget forskrækket og løb så hurtigt han kunne tilbage med Fru Frederikkes tænder, helt ind i nissestuen, hvor han nu stod og pustede efter denne forskrækkelse, men nu havde Senior fået nok, alt den ballade og slæb frem og tilbage med gebisset, han så meget bestemt ud, kløede sig i skægget, og rystede energisk på sit gamle nissehoved… Han var nemlig ikke meget for at skulle aflevere tænderne tilbage, han var jo slet ikke færdig med at undersøge det dejlige og spændende menneskegebis.

Sofie derimod var henrykt ved tanken om at slippe for at stå og koge grød hver dag, hun var en sød og kærlig nissekone, ingen tvivl om det, men lidt doven til tider…

Århhh, kom nu, sagde Junior, - og drejede rundt som en top, af bare ivrighed. Vi giver bare hende den gamle dame tænderne tilbage, og i stedet får vi frisklavet risengrød hver dag i hele julen, med smørklat. Unge Junior slikkede sig om munden, bare ved tanken…

Ja, du har helt ret min dreng, - sagde Sofie og kiggede meget bestemt på nissefar, - det er jo tradition at vi nisser får grød serveret af mennesker hele julen, så vi nissekoner kan slappe lidt af, og også nyde den gode juletid. Og ved du hvad, - forsatte Sofie, alt i mens hun træk sin nissemand kærligt i skægget, - så bliver der jo mere tid til at du og jeg rigtigt kan hygge os, op pynte fint op her i nissestuen. Jo, jo Sofie var en klog kone og vidste lige hvordan hun kunne sno sin lidt træge mand.

Til sidst måtte Senior give sig. Af med tænderne måtte han jo! Men han havde hele dagen indtil i nat, til at udforske og banke på de dejlige smilende tænder, der stod midt i stuen og lyste op. Det var da altid noget….