Statens Seruminstituttet skriver på hjemmesiden:

Er der fastsatte grænseværdier for indtag af kviksølv via føden?

En ekspertgruppe under FN's fødemiddelmyndighed (FAO) og WHO har anslået et acceptabelt ugentligt indtag af kviksølv til 1,6 mikrogram/kg kropsvægt. Dette niveau vurderes at være sikkert selv for de mest sårbare personer, dvs. gravide og fostre. Anerkendte grænseværdier for kviksølv (methylkviksølv) i fx børnemad er 50 mikrogram/kg og i fisk 500 mikrogram/kg. Indholdet af ethylkviksølv i Pandemrix® er således mange gange mindre end de tilladte mængder af methylkviksølv i fødevarer. (5. november 2009) Kilde.

Hmm... vi spiser ikke kviksølv i Pandemrix®. Vi får det sprøjtet ind i kroppen. Det er noget ganske andet i og med at kroppen bearbejder kviksølvet ganske forskelligt, afhængig af hvordan kviksølvet kommer ind i kroppen, og i hvilken kemisk forbindelse.

Hanne Koplev skriver følgende om de danske eksperters forsikringer om, at kviksølv i H1N1 Pandemrix® er mindre af og mindre farligt end det kviksølv, der findes i "en dose makrel" eller "en dose tunfisk".... og dermed ikke værd at bekymre sig om:



MYNDIGHEDERNES FORKLARING / KAN VI STOLE PÅ MYNDIGHEDERNE?

I en artikel i Ugeskrift for læger i år 2004(5) udtaler en repræsentant for Statens Serum Institut, at den mængde kviksølv, en thiomersalkonserveret influenzavaccine indeholder, svarer til kviksølvindholdet i en tredjedel dåse tun i olie(6). Thiomersal fraspalter den organiske kviksølvforbindelse ethylkviksølv, og fisk indeholder metylkviksølv, så det drejer sig altså ikke om samme kviksølvforbindelse.

Ved vaccination sprøjtes en kviksølvholdig væske direkte ind i kroppen og spiser man fisk optages kviksølvet igennem tarmkanalen. Giftvirkningen af kviksølv kan variere afhængig af den måde, som kviksølvet kommer ind i kroppen på.

Ved undersøiske vulkanudbrud frigøres kviksølv kontinuerligt, og dette kan af visse svampe og bakterier (som forekommer i f.eks. havvand) omdannes til methylkviksølv.

Mennesker er konstrueret således, at vi kan tåle en vis belastning med kviksølv f.eks. via spisning af fisk, som indeholder metylkviksølv. Prof. i kemi Boyd Haley beskriver, at methylkviksølv i fisk er bundet til selenholdige proteiner og derfor er mindre biotilgængeligt og dermed mindre giftigt(7). Udtalelsen fra Statens Serum Institut om, at en vaccine indeholder, svarer til kviksølvindholdet i en tredjedel dåse tun, tyder derfor på, at de ikke har styr på deres biokemiske viden.

Et dansk projekt(8 ), hvor man siden år 1990 har undersøgt fedtfattige organer som lever, nyrer og milt for det fedtopløselige methylkviksølv, viser ligeledes manglende viden blandt danske såkaldte eksperter.





Læs Hanne Koplevs øjenåbner om kviksølv i relation til den tidsaktuelle influenza-vaccine - i næste indlæg. Hanne Koplev har ingen anden agenda end os mennesker, og vores bedste.