Om TERM-modellen og lægernes ukrænkelighed.

Berlingske Tidende har oprettet en ny kategori under overskriften I LÆGENS HÆNDER. Jeg ved ikke hvor længe denne kategori bliver opretholdt - om den er kommet for at blive, eller bliver den lukket når nyhedsværdien er faldet bort. Men indtil videre er kategorien åben og der tilføjes nye input hver dag.

Begivenheden, der havde lukket op for sluserne var da en lille dreng døde efter at have slugt et batteri, og hvor selv 11 (?) vagtlæger ikke kunne formå at svinge sig op til at sende drengen videre til en seriøs undersøgelse med noget af det billigste vores sundhedsvæsen kan levere - en røntgenundersøgelse.

Temaet har udviklet sig med fokus på vores lægevagtordning, dennes styrker men først og fremmest - svagheder. Der er fremkommet adskillige beretninger, forslag og kommentarer - alle dog fokuseret hovedsageligt på lægevagtordningen og vagtlæger.

Alle synes at glemme, at lægevagtordningens praksis tegnes af de læger, der kører lægevagt og disse lægers indstilling til vagt-patienterne må nødvendigvis afspejle deres indstilling til både deres egne patienter i dagkonsultationen samt - indstillingen til patienterne generelt.

Ingen synes at være opmærksom på, at lægerne er mennesker på godt og ondt som alle andre mennesker, men betragtes i praksis som de var, lægerne, skabninger af en helt anden race end vores. Overmennesker? Guderne?

Det er hovedsageligt lægerne selv der omhyggelig plejer og opretholder dette skel mellem lægestanden og det øvrige samfund. Dertil hører så også, at denne kløft-opretholdelse hviler i høj grad på lægernes opfattelse, at kritiserer man en læge - kritiserer man dem alle.... og skulle man overhovedet formaste sig til at kritisere lægerne - skal man for det første selv være læge, og for det andet - skal man være parat til at bøde for kritikken og endda kan forvisses fra det danske sundhedsvæsenet, som tilfældet var med den gudsbenådede, en af verdens bedste hjertekirurger Gösta Pettersson ("Hjertenes mester") danske læger med hjælp fra Lone de Neergaard/Sundhedsstyrelsen har frosset ud, så dette gode og dygtige menneske nu redder amerikanske hjerter på en af verdens bedste non-profit klinikker. Hvor mange danske hjerter mon er afgået ved døden, som en direkte følge af vores lægers "ukrænkelighed"?

Ja, sådan går det når man trodser den samlede lægestand og sætter patienterne først! Så langt så godt, problemet for lægerne i den aktuelle dagens mediefookus blot er dette - at lægestanden kan ikke fryse ud, udvise, blackliste eller chikanere ganske almindelige borgere, der omsider tager blader fra munden og beretter om deres erfaringer, om deres skuffelser og om den sorg de har oplevet som følge af unødvendige dødsfald, der kunne være undgået hvis lægen havde udført sine opgaver under devisen "patienten først". Og så er det, at Berlingskes tema I LÆGENS HÆNDER giver genlyd i alle afkroge af landet tillige med postyret blandt de folkevalgte og deres embedsmænd.

Vi må ikke glemme at de folkevalgte og deres embedsmænd har fjernet alle forhindringer for, at opløsningen af de gamle værdier der grundlagde tilliden til lægerne før, nu er ophævet eller på vej dertil - ved at psykiaterne, nærmere betegnet Liaison-psykiatere har undermineret lægestanden indefra, ved udviklingen og udbredelsen af TERM-modellen.

En "behandlings-model", der er så demokratisk at hverken høj eller lav kan undslippe den, undtagen de velhavende, der har råd til privatbehandling. Alle vi andre - vi må enten tage til takke med at blive behandlet som hypokondere indtil det modsatte er bevist (det modsatte = dødsfald) eller - må vi afvise enhver kontakt til vores sundhedsvæsen og overdrage os selv til Guds nåde. Når valget står mellem TERM-modellen og Gud, er det altså Gud der vinder min tillid, som tingene er ved at udarte sig. Det er altså ikke hver dag, at en svoren ateist som jeg, vælger Gud før andet. Det må kunne tale sit eget sprog, formoder jeg.

Tilbage til den aktuelle debat i Berlingske og andre steder... Også på lægernes egen Portal for læger og studmed'er (studmed.dk/indlaeg71437.html) skrives der en lille smule om den seneste tids røre i medierne....

Brugeren "Niemann" stiller spørgsmål: "Hvad mener I om sagen? Er det primært lægerne, der er for ringe - eller ligger problemet også hos Nyrup/Fogh/Løkke eller andre?"

Lige så lidt som på chefredaktøren Lisbeth Knudsens Blog (kan-man-skrive-kritisk-om-laeger /kommentarsporet findes ikke længere online, men er arkiveret her på hjemmesiden) - lige så lidt på lægernes og studmed'ers egen debat studmed.dk/indlaeg71437.html - kommer der andre svar, end benægtelser. Ingen konstruktive betragtninger eller kommentarer. Ikke engang forsøg på at besvare "Niemann's" spørgsmål. Total tavshed ud over uklædelige defensive og fornærmede afvisninger.

Brugeren "juks" (ja, hvorfor mon vælge dette uheldige nick?) endda kommer i tvivl om han overhovedet vil være læge, på baggrund af den aktuelle debat: "I det hele taget er jeg led og ked af at læger altid skal høvles ned i medierne. Vi er åbenbart både fagligt uduelige, arrogante og pengegriske. Jeg er tæt på at miste lysten til at være læge. Det er ikke fedt at knokle dag og nat til en halvdårlig løn for derefter at se sin faggruppe lynchet i aviserne."

Jamen, kære juks - man kan ikke fikse hvad man ikke erkender. Kan du ikke genkende og erkende problemet, der jo reelt findes blandt dine kommende kollegaer - hvad siger det så generelt om din erkendelsesevne og din objektivitet? Eller er disse kun forbeholdt solidariteten med andre læger? Med denne holdning - juks - vil du gøre verden og dig selv en tjeneste, hvis du i tide, afstår fra at være læge.

Det er jo denne selvsamme, misforstået solidaritet der gør, at tilliden til hele lægestanden er for nedadgående - for, som jeg også skrev på Lisbeth Knudsens Blog - det er lægerne selv, der udelukkende bruger det kollegiale til at holde hånden over egne brodne kar, der alene er ansvarlige for, at blive slået i hartkorn med disse brodne kar. Kom så ikke og brok jer over kritikken!

Men det er netop det der sker på Lisbeth Knudsens Blog på Berlingske.dk - flere hundrede kommentarer til emnet "Kan man kritisere læger" indledes med mange massive protester mod at lægerne kritiseres. Der bliver henvist til bitre, hævngerrige patienter, til uvidende befolkning, til dumme journalister bedrivende tabloid-journalistik osv.

Alt i alt fremgår det tydeligt, at lægerne selv overhovedet ikke er indstillede på at tage imod nogen form for kritik fra det samfund de er en del af og som de føler dem hævede over. Graver man dog noget dybere - viser det sig, at heller ikke lægerne selv må fremlægge kritikken af deres egne kollegaer. Disse læger kan ikke engang selv sidde højt nok på strå til at være beskyttede mod chikane og fagpolitisk forfølgelse. Ikke alle kan bare flytte væk hvor deres positive syn på medicin og patienterne er velkommen, som tilfældet var med Gösta Petersson.

Andre dør fra problemet, som den nu afdød overlæge Mogens Kjær, Aalborg Sygehus, der sagde til Jyllands-Posten i 1995 "Hvis en af mine nærmeste fik konstateret kræft, ville jeg øjeblikkeligt sørge for, at han eller hun hurtigst muligt kom til USA og blev behandlet der". Menige læger derimod må og skal "knytte sylten og makke ret"! Lægestanden vedbliver med at forbeholde sig retten til ikke at blive underkastet nærmere eftersyn.

Lægerne nærer ganske forældede forestillinger om, at når borgeren først er blevet syg, kommer borgeren tilbage krybende i støvet og beder om godt vejr, idet det er jo lægerne der sidder med magten til at gøre borgeren rask igen. Wrong! Flere og flere borgere, herunder undertegnede, tager konsekvensen af deres krakelerede tillid til vores læger og søger enten andre veje eller slet og ret på forhånd opgiver lægebehandlingen. Så er beslutningen om at forlade denne jammerdal, i det mindste ens egen.

Tilbage til Lisbeth Knudsens Blog på Belingske.dk. Jeg har undersøgt retningslinjerne hvori jeg læser at ophavsretten til mine egne indlæg tilhører mig. Jeg vil derfor følge op på dette emne ved at poste mine indlæg fra Lisbeth Knudsens Blog her i tråden.

Hold øje.