Viser resultater 1 til 24 af 24
  1. #1
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Jeg har samlet nogle citater fra et debat om emnet på et par andre debatsider....

    "De skal selv betale. Lesbisk er ikke en sygdom, men et valg."

    "Jeg ser ikke børn som en menneskeret og er man i en situation hvor man ikke kan få dem må man betale selv."

    "Betal selv - sygehusene og de offentlige midler er til dem der er syge."

    "Jeg kan ikke se de skal ha betalt af det offentlige. Tænk på hvor mange adoptanter der betaler i dyre domme, for at få et udenlandsk barn. Og nej, det er ikke de offentliges ansvar."

    "Nej, det skal ikke være gratis. Vil lesbiske og bøsser have børn, må de få dem som alle vi andre. Bryder de dem ikke om at hoppe i kanen med en mand, er de selv ude om det."

    "Jeg synes de ikke skulle have børn, for et barn har den menneskerettighed at have en rigtig, kendt far, som de kan agere med. De skal derfor ikke have lov til at holde børn."

    "Lige på det område er jeg nok lidt konservativ, og mener ikke at homoseksuelle skulle have børn på kunstig hvis. De må arbejde for dem lige som os andre..."

    "Jeg ved snart ikke hvad jeg skal sige, men jeg synes nu det havde været rimeligt om disse kvinder selv skulle betale denne behandling. Hvis det åbenbart ikke lader sig gøre på gammeldags maner."

    "Jeg er enig med Helge Adam Møller. Børn har krav på at have og opvokse hos en mor og en far - i hvert fald som udgangspunkt. Jeg er stærkt imod, at lesbiske skal havde statsstøtte fertilitetsbehandling."

    "Med hvilken ret, skal lesbiske kunne foretage et sådant fravalg (af en far), på et forsvarsløst barns/menneskes vegne??"

    "Konsekvenser af frie valg skal ikke betales af andre uskyldige skatteborgere. Tøserne kan da bare betale selv. Men hvornår har man set en kvinde betale noget selv, som hun kunne få en mand til at betale? Iøvrigt skal de slet ikke have lov, så den potte er ude for min del."

    "Det er hendes valg. Hun kan også lade være. Ingen tvinger hende til at tillægge sig børn og opfylde sin drøm om en kernefamile. Det er vold overfor et uskyldigt barn at tvinge det ind i et arrangment med to lesbikere."

    "Når min skat kastet i grams til noget så useriøst som lesbiskes børnehold, så vil jeg have lavere skatteprocent og flere og større fradrag."

    "Sørgeligt at børn er en 'rettighed'. Synes der for tiden er en tendens til at kvinder får 'trofæ-børn'. Hvorfår kan de lesbiske ikke bare adoptere et barn, så kan de få deres behov for børn dækket, og de vil gøre livet 1000 gange lykkeligere for et barn fra et østeuropæisk eller kinesisk børnehjem. Men neeeeeeej. De skal af en eller anden grund GRATIS have stillet kunstig befrugtning til rådighed, samtidig med at de påstår at homoseksualitet ikke er en sygdom. Det må være enten eller."

    "Jeg mener at det er en privat sag om "man" (kvinder) vil befrugtes eller ej. Men jeg mener altså at alle kvinder (også lesbiske) kan gå ud at blive gravide på normal vis hvis de ikke selv vil bekoste at få et barn ved kunstig befrugtning. Sygehusene er til de syge og hvis en kvinde lesbisk eller ej kan blive gravid på almindelig vis, så må hun selv betale hvis hun ikke vil blive det på "den gammeldaws facon"

    "Men jeg mener også, at hvis hun ikke kan blive gravid på almindelig vis, så har en lesbisk ligeså meget ret til at få gratis hjælp på et sygehus, som en der er i et normalt ægteskab/forhold."

    "På netop dette område er jeg mere konservativ end de konservative. Børn har krav på en far og en mor, og det totalt latterligt at samfundet nu skal til at betale en flok frustrerede kællingers skøre ideeer. Det burde absolut aldrig have været vedtaget."

    Jeg linker ikke til de pågældende debatter, for det handler (for mig) hverken om de lesbiske eller de enlige. For mig handler det meget mere om det menneskesyn "vi" udviser, når snakken falder på "offentlige" midler, og om hvor vidt vi alle er klar over, at vi sidder i samme båd, på godt og ondt..... og om at ingen... i-n-g-e-n i denne samme båd o-v-e-r-h-o-v-e-d-e-t kan undværes.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  2. #2
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Jeg linker ikke til de pågældende debatter, for det handler (for mig) hverken om de lesbiske eller de enlige. For mig handler det meget mere om det menneskesyn "vi" udviser, når snakken falder på "offentlige" midler og om hvor vidt vi alle er klar over, at vi sidder i samme båd, på godt og ondt..... og om at ingen... i-n-g-e-n i denne samme båd o-v-e-r-h-o-v-e-d-e-t kan undværes.

    Når det er sagt - falder det mig gruelig meget for brystet, hvor "let" mange af os sender de lesbiske på madrasserne hos de eneste "lovlige" befrugtningsdygtige - mænd...

    Jeg kan let forestille mig, at når man er fuld af accept, medfølelse og forståelse for en person - mand som kvinde, der er blevet tvunget ud i en samleje med en voldtægtsmand, et dyr eller een af samme køn, når vedkommende selv er heteroseksuel, eller et "lovligt" voldtægt af kvinder i ægtesengen, burde man også kunne anerkende, at en lesbisk kvinde kan ikke tåle at lade sig røre af en person af det modsatte køn, og at vi har så svært ved at acceptere netop denne kendsgerning, stammer måske fra at vi selv - kvinderne som helhed - i generationer overlevede på at "bide i det sure æble" og lade os bestige af enhver drukkenbolt, psykopat, eller bare èn, der havde den økonomiske magt over os, og derfor kunne tillade sig ethvert overgreb, uden at vi havde en chance for at undslippe, hvis ungerne (specielt) skulle have mad på bordet også dagen efter.

    Det andet, der falder mig for brystet er, at vi taler så meget om de offentlige midler, og om hvem der har retten til div. ydelser. Svaret burde være enkelt, men desværre ser det ud til, at kun de færreste af os har fattet at:

    1. Vi er alle, fuldt ud gyldige borgere i dette samfund.... også lesbiske og enlige kvinder;
    2. At der ikke står skrevet på enhver skattekrone, hvem der har indbetalt den - for det gør vi ALLE;
    3. At den offentlige kasse er vores egen EJENDOM, vi alle har RET til at forvente os STØTTE fra, fordi vi ALLE har betalt til den og SPARET OP i den;
    4. At vi burde anerkende, at børn er kun delvis en "privat sag" og at det er i vores egen, helt grundlæggende og fælles interesse, at der fødes børn og at de vokser op under forhold, der giver dem mulighed for at udvikle sig til de gode samfundsborgere, der driver samfundet videre fra den dag vi ikke længere magter selv at gøre det;
    5. At vi alle, på den ene eller den anden måde støttes af denne offentlige kasse - og mener man ikke, at der er penge nok i den til alle - betyder det "kun", at nogle (for)bruger for meget på forkerte mål og her mener jeg IKKE, at vi, menige samfundsborgere gør -

    .....men at pengene siver ud til et fåtal i det danske og det europæiske administrationsapparat, til skade og afsavn for pengenes MENIGE EJERE - dig, mig, de lesbiske, de syge, børn, gamle, hjemløse, dem i arbejde og dem uden - altså alle os af begge køn, der SPARER OP, så de, vi valgte til at forvalte kassen - bruger pengene på det DE synes, pynter bedst op på DERES egne hatte!

    DE får OS til at slå HINANDEN i hovederne i forgrunden, mens DE selv i baggrunden, i ro og mag fører endnu flere penge ud til deres egne politiske forlystelser, og således beskæftiget med kampen for "en god sag", går vi alle de få andres ærinder end vores egne.

    Hvad er så disse "vore egne" ærinder? Vores ærinde er det, at vi alle er u-u-n-d-v-æ-r-l-i-g-e for hinanden. Lige meget hvilken race vi tilhører, uanset hvem vi går i seng med, uanset om vi tjener "nok" eller ikke, uanset om vi er syge eller raske, unge eller gamle, hvilken gud vi tilbeder og hvilken politik vi støtter.... ikke een af os kan undværes, fordi vi - hver enkel af os har en funktion og konstant leverer bidrag til fælles bedste - både når vi yder OG når vi nyder!

    Vi burde ikke lade os splitte ad og vores fælles nævnerne spredes for alle vinde - for at gøre plads til de få, med deres egne forestillinger om hvad de mene vores fremtid bør være. Det vil svare til, at man vil stoppe en orkan med en tandstik. I historiens perspektiv kan det kun mislykkes - hvis vi fraviger de "fællesskabslove", der i første omgang alene har muliggjort samfundenes opståen, og vores overlevelse!

    "Man kan ikke ændre, hvad man ikke erkender" sagde en poppet talkshov-vært engang. Poppet eller ikke - sandt er det! Vi må snart få gjort noget ved disse fordomme, hvis vi da ikke skal påføres skade af det - hele bundtet, og "støttepillerne" trives bedre og bedre imens.

    Vi er nødt til at lære (igen) at se på sidemanden frem for på "formanden", og forstå, at det er ikke samfundets top, der drager ud i felten når du skal reddes. Det gør sidemanden derimod. Det kan være at det bliver den lesbiske eller den enlige kvinde, der står nærmest og trækker dig op igen. Det gør hverken statsministeren eller folketingsmedlem, når uheldet er ude.

    Det burde vi lære... at passe bedre på hinanden, så det ikke ville være muligt, at opdrive krænkende citater som dem, der har lokket mig ud af starthullerne i dag. Nogen gange skammer jeg mig i den grad, over den nederdrægtighed hvormed så mange af os - mennesker - møder hinanden. Og skader hinanden. Og ødelægger hinanden, i De Hellige Fordommes Navn.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  3. #3
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    For mig handler det meget mere om det menneskesyn "vi" udviser, når snakken falder på "offentlige" midler og om hvor vidt vi alle er klar over, at vi sidder i samme båd, på godt og ondt..... og om at ingen... i-n-g-e-n i denne samme båd o-v-e-r-h-o-v-e-d-e-t kan undværres.
    For mig handler det mest om det barn der kommer ud af den historie. Selvfølgelig kan et barn undvære en far, eller en mor, og naturligvis kan 2 kvinder opdrage et barn ligesåvel som andre. Men men men. Børn er nogen ubamhjertige små , og skal barnet ikke drilles, være flov over sine forældre o.lign skal der minsandten være "hår på brystet" hos sådanne 2 kvinder.

    Jeg bryder mig ikke om at jeg skal betale skat til sådan noget, det gælder nu iøvrigt al slags kunstig - ikke - nødvendigt - noget. Også kunstig befrugtning af "normale" ægtepar, større barm, mindre næse, smallere bagdel, aborter, det Kongelige teater, bistandsponyer, uha listen er lang.

    Jeg mener at hvis man brænder for at få et barn, så betal selv hvad det koster, ligesom man kan være nødt til at låne til en ny bil, en ferie, nyt køkken o.lign. som man brænder for at få.

    Iøvrigt har du ret Anina, vi har ret til at forvente os støtte fra det offentlige...ikke krav.

  4. #4
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Sisse
    For mig handler det mest om det barn der kommer ud af den historie. Selvfølgelig kan et barn undvære en far, eller en mor, og naturligvis kan 2 kvinder opdrage et barn ligesåvel som andre. Men men men. Børn er nogen ubamhjertige små , og skal barnet ikke drilles, være flov over sine forældre o.lign skal der minsandten være "hår på brystet" hos sådanne 2 kvinder.
    Du har ret i, at børn kan være nogle små sataner, der kan finde på at mobbe alle der ikke lige præcist ligner dem selv. Det dog også min ufravigelig erfaring, at dette sker i meget høj grad som følge af det, ungerne selv hører og oplever hjemme hos forældre og/eller ude på legepladsen m.m. Uanset hvor det kommer fra - bliver det ikke taget hånd om af de voksne - kommer mobningen. Mobning blandt børn er i min optik ikke ungernes egen skyld - men udelukkende forældrenes. Ikke børnehavens, ikke skolens, ikke andre børns - kun forældrenes.

    Hvorfor er jeg så skråsikker?

    Fordi og selv om min søn voksede op i et mobbe- og fordom-frit hjemmemiljø - havde han selvfølgelig sin gang ude blandt mange (forskellige) mennesker og sugede til sig af det ene og det andet, jeg ikke havde indflydelse på. Derimod havde jeg indflydelse på det der blev sagt og "luftet" herhjemme, og her lod jeg ikke noget slippe igennem nåleøjet. Ikke tale om. Derfor ved jeg også, at det kan lade sig at gøre, hvis man vel at mærke er villig til at betale prisen (som forælder).

    Dette er grunden til, at jeg ikke kan anerkende dette argument som eksklusivt gældende for børn i lesbiske eller eneforælder-familier. Det burde gælde alle børn, uanset hvilket liv de lever og hos hvem.

    Citer Oprindeligt indsendt af Sisse
    Jeg bryder mig ikke om at jeg skal betale skat til sådan noget, det gælder nu iøvrigt al slags kunstig - ikke - nødvendigt - noget. Også kunstig befrugtning af "normale" ægtepar, større barm, mindre næse, smallere bagdel, aborter, det Kongelige teater, bistandsponyer, uha listen er lang.
    Jeg er faktisk meget enig med dig, selv om mit indlæg ellers lyder ret "frelst", måske lige bortset fra det med fertiliteten. Ser du - vi kan faktisk ikke vide, hvilken påvirkning af miljøet vi havde foranstaltet gennem at føre den økonomiske politik de sidste 30-40 år - og dennes indflydelse på vores forplantningsevne. Det kan vi bare ikke vide. Ikke andet, i hvert fald - at det ser ud til, at det er sværere end før, overhovedet at undfange. Specielt i Danmark og specielt unge knægte, hvis et stort antal af har været testet og undersøgt i anledning af værnepligten og har fået konstateret en overvældende procentrate af uduelige sædceller. Dårlig "livsstil" er ikke et svar jeg vil anerkende som enegyldigt. Mændene har altid spist forkert, røget og drukket + passede ikke deres helbred, som de ellers burde. Alligevel kunne de avle børn, i modsætning til i dag, hvor det er betydeligt mere svært.

    Jeg er faktisk tilbøjelig til at lade tvivlen komme de fertilitets-svage til gode, og jeg er villig til at bidrage med mit til at de også kan få de børn, vi som samfund og under alle omstændigheder har brug for.

    Citer Oprindeligt indsendt af Sisse
    Jeg mener at hvis man brænder for at få et barn, så betal selv hvad det koster, ligesom man kan være nødt til at låne til en ny bil, en ferie, nyt køkken o.lign. som man brænder for at få.
    Her er jeg nok uenig. Ikke fordi jeg mener at du har uret i, at man selv skal betale for at få sine ønsker opfyldt. Det kan jeg gå med til, men ellers mener jeg ikke, at børn er "ens egen sag". Ikke udelt i hvert fald. Børn er vores fælles sag. Vi skal have dem, vi skal passe dem bedst muligt, vi skal give dem de redskaber og færdigheder, der skal til den dag de skal tage hånden om dem selv og om os, gerne på en bedre måde end i Fælledgården...

    Godt nok vil jeg ikke betale til børnenes mobiltelefoner, g-streng til otteårige o.l. - men jeg er mere end villig til at betale til førsteklasses sundhedspleje, super-uddannelse og alt andet, der fremmer udvikling af en næste generation i balance og med de ægte, ufordømmende værdier med i bagagen til rejsen mod fremtiden. Det vil jeg gerne betale til uden at pive, lige meget hvor børnene kommer fra, hvordan de ser ud og hvem har bragt dem til verden.

    Dette her er ikke engang "en mening" jeg har. Dette er faktisk en tilstand i sindet jeg på denne måde giver udtryk for - og måske netop derfor er det ret svært "bare" at debattere. Man debatterer jo heller ikke "vind og vejr", "årstiderne" eller "månen i verdensrummet". De er der bare.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  5. #5
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Hmm... ved nærmere eftertanke kan jeg se (tror jeg), at det måske ikke er helt i orden, at gøre dette emne til et spørgsmål om holdninger.... også elv om de fleste af os oplever den mening de har om emnet - som en holdning.

    Mon det ikke, i virkeligheden handler mest om følelser? Og om følelserne omkring dette og hint, overhovedet lader sig diskutere efter alle kunstens regler, og uden at kunne undgå, at såre hinanden i processen?

    Måske burde man "bare" koge det hele ned til, at når der er en medicinsk behandling til rådighed - må denne rådighedsret være tilgængelig for alle, der måtte have brug for behandlingen, uanset hvad årsagen til deres behov måtte være.

    Begynder vi først tillade at differentiere... kan lavinen nemt begynde at rulle og vi kan risikere i at ende der, hvor kun de sunde, de raske og de, der lever "rigtigt" , altså - dem, der ikke har behov for en behandling - er dem, der kan få det.

    Eftersom der faktisk eksisterer "argumenter" for snart enhver form for sygdom, man kunne finde på at fejle, selv de arveligt betingede sygdomme kunne man afvise at behandle "gratis", men henvisning til, at forældrene "bare" kunne screene deres fostre "i tide" og derfor kan de nu "bare" selv betale for behandlingen.

    Man kan snilt forestille sig en situation om f.eks. 20 år.... mit barn kommer til at fejle noget arveligt. På dette tidspunkt er han 50 år gammel og jeg får lov til at få en regning, fordi det var mit ansvar at lade ham screene inden han blev født. Jo, det er at dreje det helt ud i ekstremer, men alligevel - er det ikke det samme man gør i dag, når man begynder at true overvægtige med at nægte dem behandling fordi de selv er ude om at grovæde sig til deres (over)vægt, eller diabetikere, der for en stor dels vedkommende drev "sig selv" ud i sygdommen fordi dit og dat...? Og man kunne blive ved og ved.

    Jeg mener simpelt hen ikke, at det kan være i orden - at inddrage plejesektor, sundhedsvæsenet og sygdomsbehandling med i økonomiske funderinger af den slags. Vi ødelægger allerede nok i forvejen, ved at tro, at alderdom og sygdommene venter på, at bevillinger og folketingsvalget er på plads. Vi lader kræftsyge vente på livsbevarende behandling, vi træffer afgørelserne om hvem skal og hvem skal ikke leve videre og nu også - hvem skal og hvem skal ikke have børn.

    Måske er dette her ikke et emne man kan diskutere, for her er tale om både etik, de grundlæggende værdier og følelser. Måske bør man bare gøre det nødvendige, ud fra devisen at alle har ret til at blive forsøgt helbredt - også for fertilitetsfejl. Hverken mere, eller mindre. Er det fair, overhovedet at lade det komme an på en diskussion.?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  6. #6
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    83
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Det var en stor mundfuld, og da det er langt over min sengetid nu, kan jeg ikke skrive et fyldestgørende indlæg.

    Jeg må indrømme, at jeg er imod, at fertilitetsbehandling skal være gratis. Der er så mange områder inden for sundhedssektoren, der i den grad er forsømt på grund af pengemangel, at jeg synes, de penge en fertilitetsbehandling koster, kunne bruges bedre andre steder - fx tilskud til tandlæge!

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    Er det fair, overhovedet at lade det komme an på en diskussion...?
    Det er et stort og følelsesladet emne, men måske vil vi netop have godt af at diskutere det. Holdninger kan jo flyttes!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  7. #7
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Jeg må indrømme, at jeg er imod, at fertilitetsbehandling skal være gratis. Der er så mange områder inden for sundhedssektoren, der i den grad er forsømt på grund af pengemangel, at jeg synes, de penge en fertilitetsbehandling koster, kunne bruges bedre andre steder - fx tilskud til tandlæge!
    Pengemangel!

    Hvad er det?

    Knokler vi ikke en vis legemsdel ud af bukserne?

    Gjorde de syge ikke det samme før de blev syge?

    Hvad nytter det, at vi/de gør - når statsgælden er betalt ud, før tiden, engang i 2010 (?) og en del af dem, der var med til at pukle pengene ind er nu for døde til at nyde "frugterne"? Og hvem er det, der har profiteret af at gælden er blevet stiftet i sin tid? Ikke de samme, der er blevet voksne i mellemtiden og nu skaber sig lige så grusomt over det, de var med til at spise op og nyde godt af - dagens beslutningstagere?

    Hvilken glæde har jeg af tandlægetilskud, velvidende om at at enten har døde mennesker betalt for det eller, at mennesker døde før at penge kunne spares og flyttes?

    Det er nemlig ikke sådan, at der er penge nok i de forskellige sundhedssektorer. penge "mangler" alle vegne i sundheds- og plejesektoren! Hvordan skal jeg så kunne glædes over tandlægetilskud, velvidende om at kræftbehandlingen halter langt bagud og de folkevalgte (= os selv) har den frækhed (!) at udnævne dem selv til en flok små Vorherrer, der "beordrer kræften" at vente til der er plads på hospitalet, eller plads i scanneren, eller plads til kemo, eller at man hver dag fortæller nogle, at det "kan ikke betale sig" at behandle dem, mens det samme end ikke kommer på tale hverken i Puerto Rico eller på Cuba? Og når de enkelte, der endnu ikke har mistet alle kræfter og endnu ikke nåede at formøble alt deres friværdi - rejser udenlands og bliver enten helbredt, eller får nogle gode år tilbage alligevel? Hvad skal man sige til det?

    Og hvad er "pengemangel" egentligt? Er det fordi der mangler penge i kassen? Er det fordi der kommer ikke penge nok i skatterne? Er det fordi vi ikke har pengene? Hvor kommer denne "pengemangel" fra?

    Pengemanglen kommer af, at "nogen" har bestemt, at der ikke skan være flere penge i puljen, end der er!

    Det ville svare til, at du skulle sige til dine børn, at "i dag skal vi undvære mad, fordi vi har spist for meget i går - selv om i går har I kun spist nok til at være mætte, men at farmand har bestemt ved månedens begyndelse, at det og det beløb skal kunne række - så man kunne blive ved med at lægge til side, det man "plejer".

    Til syvende og sidst handler det om, at det faktisk er meningen med familien (samfundet), at denne mindste samfundsenhed er til for, at vi alle overlever og kan spise os mætte hver dag, men ikke for farmand. "Farmand" drømmer om en Ferrari og der skal lægges til side til den, koste hvad det vil, også selv om ungerne er halvsultne hver dag, bliver mere og mere svækket, til sidst bliver syge og dør eller overlever, men med et skrøbeligt helbred, svækket sind og forringede evner til at klare sig. Fra at være dem, der skal/kan løfte fremtiden inkl. os gamle - bliver også de til en omkostning, fordi de er blevet for forsømte til at kunne udvikle sig til selvhjulpne individer, men Farmand fik sin Ferrari og det er det eneste, der tæller!

    Det er sådan jeg ser dagens aktuelle sundhedssektor og det er sådan jeg ser fremtiden - indtil tilstrækkelig mange vågner op og afsætter "fædre" på Christiansborg, der kassetænker, hvor det er utilstedeligt! Tænk bare, hvilken magt kan måle sig med den, der tillader at bestemme hvem der skal leve og hvem der skal dø?

    Efterhånden kun de færreste af os overhovedet har hørt om et løfte, alle læger skal aflægge ved deres indtræden i lægestanden. Læs det lige og fortæl mig, om I kan genkende ordlyden fra det daglige liv som syg eller en pårørende?

    Det danske lægeløfte (1815)

    »Efter at have aflagt offentlig prøve på mine i de medicinsk-kirurgiske fag erhvervede kundskaber, aflægger jeg herved det løfte, til hvis opfyldelse jeg end ydermere ved håndsrækning har forpligtet mig, at jeg ved mine forretninger som praktiserende læge stedse skal lade det være mig magtpåliggende, efter bedste skønnende at anvende mine kundskaber med flid og omhu til samfundets og mine medmenneskers gavn, at jeg stedse vil bære lige samvittighedsfuld omsorg for den fattige som den rige uden persons anseelse, at jeg ikke ubeføjet vil åbenbare, hvad jeg i min egenskab af læge har erfaret, at jeg vil søge mine kundskaber fremdeles udvidede og i øvrigt gøre mig bekendt med og nøje efterleve de mig i mit fag vedkommende anmodninger og bestemmelser«.

    Eftersom politikerne har så ufatteligt større (end lægerne!) magt over borgernes helbred, sygdom, og død - burde også de aflægge et tilsvarende løfte, hvis overtrædelse burde medføre civile søgsmål mod dem, der bryder den etik, der altid burde udgøre selveste grundlaget for enhver beslutning, hvis effekt påvirker helbred hos selv den ubetydeligste samfundsborger.

    Der skal bare være penge nok til sundheds- og plejesektor!

    Der skal ikke lægges noget loft over, hvor meget der kan bruges nu og senere!

    Der er MANGE penge at spare i fremtiden i, ikke at spare os selv ihjel nu!

    Ellers vil denne halsløse spareiver koste endnu flere liv og ellers betalingsdygtige skatteborgere vil fortsat dø fra os, eller blive en omkostning, når det er lykkedes "systemet" at gøre dem til kronisk syge eller invalider!

    Sygdomme venter ikke. Sygdommen har sin egen agenda og denne vinder altid over politikernes. Sygdommen skal tages hånd om "her og nu"! Ikke i morgen, ikke om en uge og ikke om to måneder - men nu!

    Der må ikke eksistere nogen form for forskelsbehandling, hverken i hvem vi hver især er, hvor vi hver især fejler af "vigtigt" eller "uvigtigt". Ej heller hvis der indføres en fertilitetsbehandling - skal også denne gælde alle, der behøver den, fordi ved at indføre forskelsbehandling på et behandlingsområde - åbner vi døre for forskelsbehandling på andre områder, og hvad bliver så det næste?

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Citer Oprindeligt indsendt af Anina
    og er det fair, overhovedet at lade det komme an på en diskussion...?
    Det er et stort og følelsesladet emne, men måske vil vi netop have godt af at diskutere det. Holdninger kan jo flyttes!
    Det burde ikke burde være spørgsmål om "holdninger", for så står vi alle der, hvor vi skal til at bestemme hvem skal leve og hvem skal dø.

    For mig er det et spørgsmål om principper - hvor hellig omsorgen for sin næste skal være, og hvor meget betyder respekten for livet, eller burde gøre? I min optik er der ingen tvivl....

    Sygdom og utidig død vil altid vinde over os, så længe vælgere stemmer på politikere, der krampagtigt nægter at anerkende og handle på sygdommes præmisser!
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  8. #8
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Vi er alle er lige værdige, men vi er ikke lige stillede!?

    Altså i forhold til retten til hjælp fra vores alle sammens pengekasse. Der sidder mennesker, der med hård hånd tager stilling til retten til en god livskvalitet for alle mennesker.

    Et kæmpe spørgsmål om etik moral, fordomme, offervilje og penge. Penge som er blevet til vorherre, i vores velfærdssamfund.

    Tanker Bea

  9. #9
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    83
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Kære Anina.

    Jeg lovede at komme tilbage med svar på dit indlæg - så nu prøver jeg så godt, jeg kan.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
    Pengemangel!

    Hvad er det?

    Knokler vi ikke en vis legemsdel ud af bukserne?

    Gjorde de syge ikke det samme før de blev syge?

    Hvad nytter det, at vi/de gør - når statsgælden er betalt ud, før tiden, engang i 2010 (?) og en del af dem, der var med til at pukle pengene ind er nu for døde til at nyde "frugterne"? Og hvem er det, der har profiteret af at gælden er blevet stiftet i sin tid? Ikke de samme, der er blevet voksne i mellemtiden og nu skaber sig lige så grusomt over det, de var med til at spise op og nyde godt af - dagens beslutningstagere?

    Hvilken glæde har jeg af tandlægetilskud, velvidende om at at enten har døde mennesker betalt for det eller, at mennesker døde før at penge kunne spares og flyttes?

    Det er nemlig ikke sådan, at der er penge nok i de forskellige sundhedssektorer. penge "mangler" alle vegne i sundheds- og plejesektoren! Hvordan skal jeg så kunne glædes over tandlægetilskud, velvidende om at kræftbehandlingen halter langt bagud og de folkevalgte (= os selv) har den frækhed (!) at udnævne dem selv til en flok små Vorherrer, der "beordrer kræften" at vente til der er plads på hospitalet, eller plads i scanneren, eller plads til kemo, eller at man hver dag fortæller nogle, at det "kan ikke betale sig" at behandle dem, mens det samme end ikke kommer på tale hverken i Puerto Rico eller på Cuba? Og når de enkelte, der endnu ikke har mistet alle kræfter og endnu ikke nåede at formøble alt deres friværdi - rejser udenlands og bliver enten helbredt, eller får nogle gode år tilbage alligevel? Hvad skal man sige til det?

    Og hvad er "pengemangel" egentligt? Er det fordi der mangler penge i kassen? Er det fordi der kommer ikke penge nok i skatterne? Er det fordi vi ikke har pengene? Hvor kommer denne "pengemangel" fra?

    Pengemanglen kommer af, at "nogen" har bestemt, at der ikke skan være flere penge i puljen, end der er!
    Vi er 120% enige! Ingen tvivl om det.

    Jeg ville også ønske, at politikerne ville tænke lidt mere på mennesket i stedet for penge! Jeg ville også ønske, at der ikke var ventetid på sygehusene - at alle, der har behov for hjælp, får den omgående - at der ikke skal være begrænsninger på den hjælp, der skal gives - og jeg kunne blive ved. Jeg ville i det hele taget ønske et samfund, som du beskriver.

    Sådan ER det jo bare ikke! De lovgivende magter har nu engang besluttet, hvordan pengene i samfundet fordeles, og de lovgivende magter er mennesker, der alle som en har deres på det tørre! De kan jo bare betale sig fra ventelisterne og tandlægeregningerne. De behøver ikke finde sig i at få 75 forskellige hjemmehjælpere på en måned! De behøver ikke ligge i en hospitalsseng og vente, fordi de ikke kan få plads på et plejehjem! De behøver ikke blive proppet med beroligende medicin, fordi personalet ikke har den fornødne tid til den omsorg, som burde være en selvfølge. De vil, til enhver tid, kunne betale sig fra det hele!

    Det er ikke mere ildsjælen fra samfundets lavtlønnede del, der sidder derinde og bestemmer, men akademikeren, som selv er vokset op i et velstillet hjem, og som derfor ikke aner en disse om, hvad det vil sige, ikke at have råd til noget som helst!

    De sidste mange år er det blevet værre og værre, og jeg tror ikke på, at den "onde" spiral er stoppet endnu. Hvad nytter det så bare at "fylde mere oveni"? Her tænker jeg på den omtalte fertilitetsbehandling for lesbiske kvinder. Pengene til den behandling bliver jo taget fra noget andet, og hvad hjælper det?

    Det er en holdningsændring i hele samfundet, der skal til. Det hjælper ikke noget, at vi sidder et par stykker i et lille forum på Internettet og forarges over tingenes tilstand. Der skal en folkebevægelse til - noget i stil med "Nej til atomkraft" i 70'erne! Jeg tvivler på, der er en eneste poltiker, der vil gå i spidsen! Kan I forestille jer Helle Thorning kæmpe for det? Nej vel?

    Jeg vil stadig foretrække højere tandlægetilskud, så ældre mennesker i dag har råd til at passe deres tænder - det handler også om livskvalitet. Så må lesbiske altså bagerst i køen.

    Lægeløftet????? Det er lige så udhulet som præstens Fadervor i kirken! Det, der i gamle dage var "et kald" er i dag blot et job som alle andre - bortset fra, at de er bedre betalt end de fleste!
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  10. #10
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne Se indlæg

    Jeg synes du har ret Anne, og så mener jeg at vi danskere generelt er blevet for krævende. Ikke selv ville tage ansvar for ret meget, dem der bor til leje vil have boligsikring. Friplads til institutioner. De ældre melder sig ud af "danmark" for det tilskud de får dér gør, at det offentlige giver tilsvarende mindre tilskud. De unge vil have gratis kondomer. osv, osv.

    Det er som om at det ikke er så fint at "kunne klare sig selv" længere, man er godt tosset, hvis ikke man rager det til sig man har ret til. I sin tid kom boligsikringen til for at alle skulle have mulighed for at kunne bo ordentligt, så dem med de små indkomster, enlige, pensionister kunne få tilskuddet. I dag regnes det som en selvfølge, et krav. Og harmen er stor, hvis man har fået for meget og derfor skal betale noget af det tilbage.

    Jamen en folkepension er jo ikke stor, næ, men regner man varmehjælp, medicintilskud, kørselsordninger og boligydelse med. Så er det stadig sådan, at én pensionist har mere til sig selv, end jeg har haft til mig og knægten pr. måned. (inden han begyndte selv at tjene penge forstås) Jo, jo jeg fik børnetilskud til reelt enlig. Ialt incl. børnecheck ca 7000,- i kvartalet.

    Der har altid været mennesker der ikke kunne få børn, af den ene eller anden årsag. Det er ikke en menneskeret at få et barn. De har kunnet adoptere et barn, det kan de stadigvæk. Også enlige kan adoptere.

    At de ressourser vi har, i mange tilfælde burde omfordeles, er jeg enig i. Men at barnløshed skulle være en sygdom, som man behøver rode lægeløftet ind i, - fatter jeg ikke en hat af.

  11. #11
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Sisse
    Ikke selv ville tage ansvar for ret meget, dem der bor til leje vil have boligsikring. Friplads til institutioner. De ældre melder sig ud af "danmark" for det tilskud de får dér gør, at det offentlige giver tilsvarende mindre tilskud. De unge vil have gratis kondomer. osv, osv.
    Sisse
    Jeg ved ikke hvilket indlæg du her besvarer. Det kan ikke være mit/mine! Du taler penge - jeg taler forskelsbehandling...

    Jeg bruger kun de penge, jeg selv tjener. Jeg har aldrig hævet boligsikring eller ekstra børneydelserne. Jeg har aldrig ansøgt for noget som helst jeg havde ret til. Jeg har ikke hævet bistandshjælp, sygedagpenge og ej heller arbejdsløshedsunderstøttelse. Jeg har ikke været medlem af fagforeninger og har ej heller efterlønsretten. De eneste gange staten betalte for mig personligt var for fødsel af mit barn i halvfjerdserne, og lidt senere for et mindre kirurgisk indgreb - og ellers betaler jeg mere i skat end jeg beholder for mig selv. Alligevel mener jeg, at er der behandlingsmuligheder man tilbyder en gruppe medborgere - vil det være forkasteligt, hvis en anden gruppe af skattebetalende medborgere får besked på, at de ikke har samme ret til denne behandling, enten fordi man ikke bryder sig om deres seksuel orientering, eller singlestatus.

    Jeg er blevet enke kort før jeg blev mor og lige siden har jeg været enlig (forælder). Jeg kan forsikre enhver, at jeg har slidt lige så hårdt, hvis ikke mere, for mine kroner som alle de "politisk korrekte", og at det føltes virkelig tungt at betale skat, mens basale fornødenheder til knægten og mig måtte vente - mens fradragsryttere drager på ferie, mens jeg ellers må se i vejviseren efter. Alligevel mener jeg også i dag, at retten til omsorg og behandling indenfor pleje- og sundhedsvæsenet skal være lige for alle.

    Det betyder ikke, at jeg er naiv og blind, og ikke kan ikke se også dem, der misbruger hvor misbruges kan. Alligevel nægter jeg pure, at lade netop disse uværdige mennesker farve mit menneskesyn, og lokke mig væk fra den solidaritet, der er den eneste garant for, at mit barn og mine efterkommere kan have et liv i fred, uden socialt uro i miljøet og uden at opleve andre mennesker leve et forhutlet og forarmet liv. Dette er, efter min bedste overbevisning, den pris man kommer til at betale, hvis man opgiver solidariteten, blot fordi der er snyltere til.

    Snyltere er der altid. I alle kulturer og alle systemer. Der er rige snyltere og der er fattige snyltere, der er snyltere på andres liv og sjæle, og andre snylter på andres gods. De skal ikke også tillades, godt nok indirekte - at fortære mit verdensbillede og mit menneskesyn. hvilket præcist ville ske, hvis jeg lod deres eksempel afgøre min politisk orientering.

    Jeg mener faktisk, at vi allerede har alt, alt for mange love og forordninger, der udelukkende er blevet til for at hindre misbrug udøvet af et minimalt mindretal. Det vil sige, at det store flertal må i dag døje og leve med massevis af diverse begrænsninger og forbud, tilblevet kun med det ene officielle sigte: "at hindre misbrug". 100.000 skrankepaver lever i dag af "at hindre misbrug".... , fed tjans for dine, mine og vores ungers penge.

    At disse ærværdige hensigter tilfældigvis også går de velhavendes ærinde - hvisker tisker tilfældigvis ingen om, vel?

    Det er faktisk præcist som Anne skriver - de der allerede har rigeligt kan betale sig til det - vi andre får ingen eller kun en begrænset ret til i anledning af regler mod misbrug, i ressourcernes hellige navn. Disse, således opnået besparelser skal gå til skattelettelserne til dem, der betaler sig til det, vi andre, sølle ikke har en lige ret til at modtage af f.eks. lægebehandling og pleje. Ringen slutter. De, der kan undvære ligeretten (for)bliver i varmen. Andre, der ikke kan undvære men må nøjes - bliver kylet af i svinget.

    Hvad angår "lægeløftet" mener jeg blot, at når lægerne aflægger et lægeløfte, burde politikere aflægge et "folkevalgtes løfte" - da begge, på hver sin måde beskæftiger sig (eller burde gøre) med det samme - at tage vare på befolkningen og befolkningens bedste....

    Dette indlæg er ikke et forsøg på at (mod)argumentere, da det er ikke sikkert, at vi taler om det samme. Indlægget bør kun ses som en redegørelse for baggrunden for mit eget standpunkt.
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  12. #12
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    83
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Sisse
    Ikke selv ville tage ansvar for ret meget, dem der bor til leje vil have boligsikring. Friplads til institutioner. De ældre melder sig ud af "danmark" for det tilskud de får dér gør, at det offentlige giver tilsvarende mindre tilskud.
    Der er vi ikke enige, Sisse. En folkepension alene ligger omkring kr. 6-7.000 pr. måned - hæng mig ikke op på beløbet, men det er deromkring! Dem skal der betales skat af. Hvor meget tror der vil være at leve for, når huslejen er betalt hvis ikke der ydes diverse tilskud.

    Jeg tvivler på, at folk, der kun har folkepensionen og intet andet, lever i sus og dus. Jeg gruer for den dag, det bliver min tur, for jeg har ingen fede ekstrapensioner til at forsøde min alderdom med! Jeg har heller ingen skrupler ved at melde mig ud af "Danmark", hvis og når jeg får større tilskud uden at være medlem.

    Du har ret i, at tilskuddene burde fjernes, men så skal pensionen sandelig hæves tilvarende.

    Hvis vi endelig skal snakke penge, så synes jeg, det var mere relevant at kigge på, hvem der burde have børnecheck - for eksempel.

    Nå, det var vist et sidespring fra den oprindelige tråd! Vi må vist hellere holde os til emnet.

    Jeg vil ønske jer alle en rigtig dejlig dag!

    Knus, Anne
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  13. #13
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Det må stadig være den der har behov for hjælp der får den, har man penge selv ser jeg det virkelig ikke som en samfundsopgave at skulle betale kunstig befrugtning, ny næse eller abort nr. 5. Jeg har da brug for nye sandaler, så må jeg spare andet sted eller undvære, det samme hvis jeg synes min bagdel er blevet for stor, så må jeg tabe mig, eller selv punge ud. Men ok,- det er min holdning.
    Vi klarede os for 3.587,-/md ja. Men havde heller ingen skade af det.

  14. #14
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    BORNHOLM
    Alder
    70
    Indlæg
    599

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Det er noget underlig noget med disse tilskuds ordninger, du Žkan have dine tænder hængende i laser p.g.a paradentose, det skal du selv betale for, det er faktisk en umulig opgave for mange mennesker, da det koster kassen.

    Men har du et øjenlåg der generer dig fordi det hænger lidt, så går samfundet ind og betaler, det hænger ligesom ikke sammen. Det er faktisk et emne der kan skille vandene, fordi holdningerne er så forskellige og emnerne så sårbare.

    Der er i min omgangskreds et lesbisk par, de har 2 drenge, som de fik med hjælp fra en bøsse. De klarede problemet med en engangssprøjte, og har samme donor til begge drenge, den pågældende far har samkvem med drengene, som enhver anden far ville have det, så de har det mandlige modspil med i deres hverdag, jeg tror det er godt, hvis barnet kan pege på sin far, det her med ukendt donor er jeg noget betænkelig ved.
    Knus Biddi
    Biddi fra Bornholm

  15. #15
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Biddi
    Der er i min omgangskreds et lesbisk par, de har 2 drenge, som de fik med hjælp fra en bøsse. De klarede problemet med en engangssprøjte, og har samme donor til begge drenge, den pågældende far har samkvem med drengene, som enhver anden far ville have det, så de har det mandlige modspil med i deres hverdag, jeg tror det er godt, hvis barnet kan pege på sin far, det her med ukendt donor er jeg noget betænkelig ved.
    Hvorfor : er det fordi man ikke ved hvem det er osv. eller fordi barnet ikke lærer ham at kende? eller?
    jeg ved faktisk ikke engang hvad det er for mennesker der er donorer til det offentlige. Jeg ved det ofte er studerende, pæne mennesker. Men hvor ved man det fra mon? en studentereksamen gør jo ikke en til et godt menneske?
    Det var faktisk en interessant vinkel du dér fik sat på.

  16. #16
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    BORNHOLM
    Alder
    70
    Indlæg
    599

    Standard Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Jamen Sisse tror du ikke selv du ville være glad for at vide, hvor kommer jeg fra?
    Jeg ville selv være utryg ved det, hvis jeg kun kendte mine 2 mødre.
    Der var for et stykke tid siden en udsendelse om en pige, der havde 2 mødre og som nu søgte efter sin biologiske far, det var en meget rørende udsendelse, det at kende sin tilblivelse må være ligeså stor en ret for et barn, som alt mulig andet, synes jeg!

    De 2 mødre i min omgangskreds valgte 1 bøsse til faderskabet, de har sikkert også et behov for at forplante sig, så er det helt fint og barnet kan have samkvem. Men emnet er så stort så der er nok ingen hel rigtig løsning for alle parter, tror du
    Knus Biddi
    Biddi fra Bornholm

  17. #17
    Guest avatar
    Sisse Gæst

    Standard Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Nå ja, den udsendelse så jeg forresten godt lidt af, jo jeg forstår godt hvad du mener nu. Den følelse af at der "mangler noget" er dine bekendtes børn fri for at gå og gruble over.
    Knus
    Sisse

  18. #18
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    BORNHOLM
    Alder
    70
    Indlæg
    599

    Standard Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Ja jeg tror ikke de på sigt vil have det anderledes end skilsmissebørn.

    Mødrene og børnene virker meget harmoniske. vi andre var noget betænkelige, da vi erfarede, at de havde valgt den udvej, men sådan skulle det bare være.

    Knus Biddi
    Biddi fra Bornholm

  19. #19
    Guest avatar
    Bea Gæst

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Jeg tror det et meget vigtigt at kende sine rødder. Jeg har ikke tænkt så meget over det, som jeg har gjort i de sidste år. Jeg er meget knyttet til min barndomsegn og de fortællinger, jeg har med. Jeg husker meget omkring mine bedsteforældres liv og mine forældres liv. Jeg tænker også i arveanlæg. Desuden har jeg skrevet min livshistorie og er glad for, jeg kender mine biologiske forældre. Hvis ikke jeg gjorde, tror jeg , jeg vil være en af dem der ville lede med lys og lygte for at finde dem.

    Der er meget jeg forstår bedre, set i lyset af, hvem der er mine forældre. Jeg har selvfølgelig min egen personlighed, men jeg er sikker på at miljøet ikke er den eneste faktor, der spiller ind.

    Jeg er betænkelig ved alle disse donorer, fordi børn i min verden har krav på at vide, hvem der er deres far og mor. Måske er jeg umoderne i min tankegang, men jeg ser for mig en masse rodløse børn og unge, der leder efter deres oprindelige ophav.

    Det er svært at følge med, især når man som jeg, er bange for at forskningen går for vidt med hensyn til at eksperimentere med mennesker. Der er noget godt og trygt ved, at man i dag kan så meget, men så sandelig også noget skræmmende.

    Bea

  20. #20
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Bea
    Jeg er betænkelig ved alle disse donorer, fordi børn i min verden har krarv på at vide, hvem der er deres far og mor. Måske er jeg umoderne i min tankegang, men jeg ser for mig en masse rodløse børn og unge, der leder efter deres oprindelige ophav.
    Hej Bea

    Det "værste" ved det hele er, at når ungerne når frem til den "svære" alder - begynder de at idealisere den fraværende part og de hjemlige problemer bliver ikke løst eller løst utilfredsstillende. Dette kan være et af de problemer - situationen kan føre med sig, eller?

    Jeg må vente med at kommentere resten til senere. Skal desværre afsted hele 6 timer for sent Gad vide hvordan jeg ser ud i morgen tidligt ?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

  21. #21
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    83
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Jamen det synes jeg da er fint! Når en lesbisk kan blive mor med den metode, hvorfor skal samfundet så betale for kunstig befrugtning. Det forstår jeg altså ikke.

    Tanken om ukendte donorer bryder jeg mig heller ikke om. Nu er jeg ikke lesbisk, men jeg ville helt sikkert gerne vide, hvilke egenskaber mine børns far har - også for at børnene senere kan finde ud af, hvem de stammer fra.

    At vokse op med et lebisk eller et bøssepar kan jeg ikke se noget forkert i.
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  22. #22
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Indlæg
    3,809

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Jamen det synes jeg da er fint! Når en lesbisk kan blive mor med den metode, hvorfor skal samfundet så betale for kunstig befrugtning. Det forstår jeg altså ikke.
    Hej Anne

    Mon vi ikke tænker på to forskellige situationer....

    Er der tale om et lesbisk par, der ikke kan/vil undfange efter den gammeldags metode med en mand på lagnerne - er jeg helt enig i, at man selv skal betale sin kunstig befrugtning, såfremt heteroseksuelle kvinder også selv skal betale for tilsvarende behandling. Ellers ville det være forskelsbehandling og diskrimination.

    Er der tale om at det lesbiske par har fertilitetsproblemer - så skal de have retten og adgang til fertilitetsbehandling, endsige kunstig befrugtning som enhver anden kvinde, med tilsvarende problem og hvor det er samfundet, der står for udgiften.... præcis som det gælder de heteroseksuelle par. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan have noget imod det.... derfor tror jeg, at hele tråden er faret vildt i en forveksling mellem de lesbiskes fravalg af den "normale" undfangelse og de lesbiskes fertilitetsproblemer.

    Nu bliver også jeg lidt usikker, fordi det er gået op for mig, at ingen af os kender det faktiske, præcise indhold/ordlyden af denne lov. Jeg kan bare ikke forestille mig, at loven omfatter kunstig befrugtning i anledning af et fravalg af mænd, men ellers ingen helbredsproblemer der fører til sterilitet.

    Kram
    Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

  23. #23
    Registreringsdato
    Mar 2006
    Lokation
    Fyn
    Alder
    83
    Indlæg
    1,106

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Admin
    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Jamen det synes jeg da er fint! Når en lesbisk kan blive mor med den metode, hvorfor skal samfundet så betale for kunstig befrugtning. Det forstår jeg altså ikke.
    Hej Anne

    Mon vi ikke tænker på to forskellige situationer....

    Er der tale om et lesbisk par, der ikke kan/vil undfange efter den gammeldags metode med en mand på lagnerne - er jeg helt enig i, at man selv skal betale sin kunstig befrugtning.

    Er der, derimod tale om, at det lesbiske par har fertilitetsproblemer - så skal de have retten og adgang til fertilitetsbehandling, endsige kunstig befrugtning som enhver anden kvinde, med tilsvarende problem og hvor det er samfundet, der står for udgiften.... præcis som det gælder de heteroseksuelle par. Jeg kan ikke forestille mig, at man kan have noget imod det.... derfor tror jeg, at hele tråden er faret vildt i en forveksling mellem de lesbiskes fravalg af den "normale" undfangelse og de lesbiskes fertilitetsproblemer.

    Hmm... nu bliver også jeg lidt usikker, fordi det er gået op for mig, at ingen af os kender det faktiske, præcise indhold/ordlyden af denne lov. Jeg kan bare ikke forestille mig, at loven omfatter kunstig befrugtning i anledning af et fravalg af mænd, men ellers ingen helbredsproblemer der fører til sterilitet.
    Se, nu er jeg jo også i tvivl! Jeg har hele tiden bildt mig ind, at lesbiske nu skulle kunne få kunstig befrugtning, fordi de ikke ønskede at være sammen med en mand.

    Forholder det sig sådan, at der er fertilitetsproblemer, er det selvfølgelig ok, at de har samme muligheder - men hvordan kan de vide det, når de ikke har prøvet at undfange børn på "normal" vis?
    Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!

  24. #24
    Registreringsdato
    Feb 2005
    Lokation
    Sjælland, Stjernetegn: Fisk/Dragen
    Alder
    78
    Indlæg
    5,273

    Standard Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.

    Citer Oprindeligt indsendt af Anne
    Se, nu er jeg jo også i tvivl! Jeg har hele tiden bildt mig ind, at lesbiske nu skulle kunne få kunstig befrugtning, fordi de ikke ønskede at være sammen med en mand.

    Jeg forestiller mig faktisk, at de lesbiskes fertilitetsproblemer konstateres på samme måde som hos alle andre kvinder.... man bliver ved med at prøve med hjemmemetoden, f.eks. injektionssprøjten. Mislykkes det - kommer turen til de sædvanlige undersøgelser. Viser det sig, at der er fertilitetsproblemer - ja, så må man i behandling, som enhver anden.

    Uanset hvordan man (vi) ellers vender det og drejer, handler det om ligestilling af alle samfundsborgere. Hvis vores demokrati overhovedet skal have en mening. Man kan altså ikke ekskludere enkelte sociale, seksuelle eller andre minoriteter fra ordninger vedtaget af samfundet, de ellers er ligestillet medlemmerne af. Undermineres det, undermineres vores demokrati, hvorfor ethvert forslag, eller lov, der går imod dette - vores demokratiets selveste grundprincip - er forkert og uacceptabelt.

    Jeg ville blive temmelig urolig for beskaffenheden af min anstændighed, hvis jeg (hos mig selv) opdagede denne lyst til at opdele vores medborgere i "berettigede" eller "uberettigede" i forhold til rettigheder, der må og skal være ens for alle. Medmindre man lever i et fascistoidt samfund. Så enkelt kan det siges, fordi demokratiet kan ikke gradbøjes - enten har vi det, eller har vi det ikke.

    Lad os være yderst forsigtige med, hvad vi ønsker for vores samfund. Det kan lynhurtigt forvandle sig til noget, vi ikke kan være bekendt at lade gå i arv til vores børn, børnebørn og deres børn.

    Er vi ellers ikke begyndt at fare i ring, i denne tråd? Måske er tiden inden til at lade den ligge indtil videre?
    "Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright

Lignende emner

  1. DR2 tema - kvinder møder kvinder
    By Anne in forum Kvindeliv og andet kvindestof
    Svar: 2
    Nyeste indlæg: 19-07-08, 18:37
  2. Svar: 25
    Nyeste indlæg: 14-06-06, 07:48

Tags for this Thread

Bookmarks

Regler for indlæg

  • You may not post new threads
  • You may not post replies
  • You may not post attachments
  • You may not edit your posts
  •  

Log ind

Log ind