Viser resultater 1 til 24 af 24
Threaded View
-
04-06-06, 18:21 #4
Re: Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.
Oprindeligt indsendt af Sisse
Du har ret i, at børn kan være nogle små sataner, der kan finde på at mobbe alle der ikke lige præcist ligner dem selv. Det dog også min ufravigelig erfaring, at dette sker i meget høj grad som følge af det, ungerne selv hører og oplever hjemme hos forældre og/eller ude på legepladsen m.m. Uanset hvor det kommer fra - bliver det ikke taget hånd om af de voksne - kommer mobningen. Mobning blandt børn er i min optik ikke ungernes egen skyld - men udelukkende forældrenes. Ikke børnehavens, ikke skolens, ikke andre børns - kun forældrenes.
Hvorfor er jeg så skråsikker?
Fordi og selv om min søn voksede op i et mobbe- og fordom-frit hjemmemiljø - havde han selvfølgelig sin gang ude blandt mange (forskellige) mennesker og sugede til sig af det ene og det andet, jeg ikke havde indflydelse på. Derimod havde jeg indflydelse på det der blev sagt og "luftet" herhjemme, og her lod jeg ikke noget slippe igennem nåleøjet. Ikke tale om. Derfor ved jeg også, at det kan lade sig at gøre, hvis man vel at mærke er villig til at betale prisen (som forælder).
Dette er grunden til, at jeg ikke kan anerkende dette argument som eksklusivt gældende for børn i lesbiske eller eneforælder-familier. Det burde gælde alle børn, uanset hvilket liv de lever og hos hvem.
Oprindeligt indsendt af Sisse
Jeg er faktisk meget enig med dig, selv om mit indlæg ellers lyder ret "frelst", måske lige bortset fra det med fertiliteten. Ser du - vi kan faktisk ikke vide, hvilken påvirkning af miljøet vi havde foranstaltet gennem at føre den økonomiske politik de sidste 30-40 år - og dennes indflydelse på vores forplantningsevne. Det kan vi bare ikke vide. Ikke andet, i hvert fald - at det ser ud til, at det er sværere end før, overhovedet at undfange. Specielt i Danmark og specielt unge knægte, hvis et stort antal af har været testet og undersøgt i anledning af værnepligten og har fået konstateret en overvældende procentrate af uduelige sædceller. Dårlig "livsstil" er ikke et svar jeg vil anerkende som enegyldigt. Mændene har altid spist forkert, røget og drukket + passede ikke deres helbred, som de ellers burde. Alligevel kunne de avle børn, i modsætning til i dag, hvor det er betydeligt mere svært.
Jeg er faktisk tilbøjelig til at lade tvivlen komme de fertilitets-svage til gode, og jeg er villig til at bidrage med mit til at de også kan få de børn, vi som samfund og under alle omstændigheder har brug for.
Oprindeligt indsendt af Sisse
Her er jeg nok uenig. Ikke fordi jeg mener at du har uret i, at man selv skal betale for at få sine ønsker opfyldt. Det kan jeg gå med til, men ellers mener jeg ikke, at børn er "ens egen sag". Ikke udelt i hvert fald. Børn er vores fælles sag. Vi skal have dem, vi skal passe dem bedst muligt, vi skal give dem de redskaber og færdigheder, der skal til den dag de skal tage hånden om dem selv og om os, gerne på en bedre måde end i Fælledgården...
Godt nok vil jeg ikke betale til børnenes mobiltelefoner, g-streng til otteårige o.l. - men jeg er mere end villig til at betale til førsteklasses sundhedspleje, super-uddannelse og alt andet, der fremmer udvikling af en næste generation i balance og med de ægte, ufordømmende værdier med i bagagen til rejsen mod fremtiden. Det vil jeg gerne betale til uden at pive, lige meget hvor børnene kommer fra, hvordan de ser ud og hvem har bragt dem til verden.
Dette her er ikke engang "en mening" jeg har. Dette er faktisk en tilstand i sindet jeg på denne måde giver udtryk for - og måske netop derfor er det ret svært "bare" at debattere. Man debatterer jo heller ikke "vind og vejr", "årstiderne" eller "månen i verdensrummet". De er der bare.
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
Lignende emner
-
DR2 tema - kvinder møder kvinder
By Anne in forum Kvindeliv og andet kvindestofSvar: 2Nyeste indlæg: 19-07-08, 18:37 -
Kunstig befrugtning af enlige og lesbiske kvinder.
By Anina W. in forum © AninaSvar: 25Nyeste indlæg: 14-06-06, 07:48


Besvar med citat


Bookmarks