Jeg linker ikke til de pågældende debatter, for det handler (for mig) hverken om de lesbiske eller de enlige. For mig handler det meget mere om det menneskesyn "vi" udviser, når snakken falder på "offentlige" midler og om hvor vidt vi alle er klar over, at vi sidder i samme båd, på godt og ondt..... og om at ingen... i-n-g-e-n i denne samme båd o-v-e-r-h-o-v-e-d-e-t kan undværes.

Når det er sagt - falder det mig gruelig meget for brystet, hvor "let" mange af os sender de lesbiske på madrasserne hos de eneste "lovlige" befrugtningsdygtige - mænd...

Jeg kan let forestille mig, at når man er fuld af accept, medfølelse og forståelse for en person - mand som kvinde, der er blevet tvunget ud i en samleje med en voldtægtsmand, et dyr eller een af samme køn, når vedkommende selv er heteroseksuel, eller et "lovligt" voldtægt af kvinder i ægtesengen, burde man også kunne anerkende, at en lesbisk kvinde kan ikke tåle at lade sig røre af en person af det modsatte køn, og at vi har så svært ved at acceptere netop denne kendsgerning, stammer måske fra at vi selv - kvinderne som helhed - i generationer overlevede på at "bide i det sure æble" og lade os bestige af enhver drukkenbolt, psykopat, eller bare èn, der havde den økonomiske magt over os, og derfor kunne tillade sig ethvert overgreb, uden at vi havde en chance for at undslippe, hvis ungerne (specielt) skulle have mad på bordet også dagen efter.

Det andet, der falder mig for brystet er, at vi taler så meget om de offentlige midler, og om hvem der har retten til div. ydelser. Svaret burde være enkelt, men desværre ser det ud til, at kun de færreste af os har fattet at:

  1. Vi er alle, fuldt ud gyldige borgere i dette samfund.... også lesbiske og enlige kvinder;
  2. At der ikke står skrevet på enhver skattekrone, hvem der har indbetalt den - for det gør vi ALLE;
  3. At den offentlige kasse er vores egen EJENDOM, vi alle har RET til at forvente os STØTTE fra, fordi vi ALLE har betalt til den og SPARET OP i den;
  4. At vi burde anerkende, at børn er kun delvis en "privat sag" og at det er i vores egen, helt grundlæggende og fælles interesse, at der fødes børn og at de vokser op under forhold, der giver dem mulighed for at udvikle sig til de gode samfundsborgere, der driver samfundet videre fra den dag vi ikke længere magter selv at gøre det;
  5. At vi alle, på den ene eller den anden måde støttes af denne offentlige kasse - og mener man ikke, at der er penge nok i den til alle - betyder det "kun", at nogle (for)bruger for meget på forkerte mål og her mener jeg IKKE, at vi, menige samfundsborgere gør -


.....men at pengene siver ud til et fåtal i det danske og det europæiske administrationsapparat, til skade og afsavn for pengenes MENIGE EJERE - dig, mig, de lesbiske, de syge, børn, gamle, hjemløse, dem i arbejde og dem uden - altså alle os af begge køn, der SPARER OP, så de, vi valgte til at forvalte kassen - bruger pengene på det DE synes, pynter bedst op på DERES egne hatte!

DE får OS til at slå HINANDEN i hovederne i forgrunden, mens DE selv i baggrunden, i ro og mag fører endnu flere penge ud til deres egne politiske forlystelser, og således beskæftiget med kampen for "en god sag", går vi alle de få andres ærinder end vores egne.

Hvad er så disse "vore egne" ærinder? Vores ærinde er det, at vi alle er u-u-n-d-v-æ-r-l-i-g-e for hinanden. Lige meget hvilken race vi tilhører, uanset hvem vi går i seng med, uanset om vi tjener "nok" eller ikke, uanset om vi er syge eller raske, unge eller gamle, hvilken gud vi tilbeder og hvilken politik vi støtter.... ikke een af os kan undværes, fordi vi - hver enkel af os har en funktion og konstant leverer bidrag til fælles bedste - både når vi yder OG når vi nyder!

Vi burde ikke lade os splitte ad og vores fælles nævnerne spredes for alle vinde - for at gøre plads til de få, med deres egne forestillinger om hvad de mene vores fremtid bør være. Det vil svare til, at man vil stoppe en orkan med en tandstik. I historiens perspektiv kan det kun mislykkes - hvis vi fraviger de "fællesskabslove", der i første omgang alene har muliggjort samfundenes opståen, og vores overlevelse!

"Man kan ikke ændre, hvad man ikke erkender" sagde en poppet talkshov-vært engang. Poppet eller ikke - sandt er det! Vi må snart få gjort noget ved disse fordomme, hvis vi da ikke skal påføres skade af det - hele bundtet, og "støttepillerne" trives bedre og bedre imens.

Vi er nødt til at lære (igen) at se på sidemanden frem for på "formanden", og forstå, at det er ikke samfundets top, der drager ud i felten når du skal reddes. Det gør sidemanden derimod. Det kan være at det bliver den lesbiske eller den enlige kvinde, der står nærmest og trækker dig op igen. Det gør hverken statsministeren eller folketingsmedlem, når uheldet er ude.

Det burde vi lære... at passe bedre på hinanden, så det ikke ville være muligt, at opdrive krænkende citater som dem, der har lokket mig ud af starthullerne i dag. Nogen gange skammer jeg mig i den grad, over den nederdrægtighed hvormed så mange af os - mennesker - møder hinanden. Og skader hinanden. Og ødelægger hinanden, i De Hellige Fordommes Navn.