Jeg tror det et meget vigtigt at kende sine rødder. Jeg har ikke tænkt så meget over det, som jeg har gjort i de sidste år. Jeg er meget knyttet til min barndomsegn og de fortællinger, jeg har med. Jeg husker meget omkring mine bedsteforældres liv og mine forældres liv. Jeg tænker også i arveanlæg. Desuden har jeg skrevet min livshistorie og er glad for, jeg kender mine biologiske forældre. Hvis ikke jeg gjorde, tror jeg , jeg vil være en af dem der ville lede med lys og lygte for at finde dem.

Der er meget jeg forstår bedre, set i lyset af, hvem der er mine forældre. Jeg har selvfølgelig min egen personlighed, men jeg er sikker på at miljøet ikke er den eneste faktor, der spiller ind.

Jeg er betænkelig ved alle disse donorer, fordi børn i min verden har krav på at vide, hvem der er deres far og mor. Måske er jeg umoderne i min tankegang, men jeg ser for mig en masse rodløse børn og unge, der leder efter deres oprindelige ophav.

Det er svært at følge med, især når man som jeg, er bange for at forskningen går for vidt med hensyn til at eksperimentere med mennesker. Der er noget godt og trygt ved, at man i dag kan så meget, men så sandelig også noget skræmmende.

Bea