Kan ikke huske sin datters fødsel efter elektrochok - TV Avisen



Ja, om det er "en lille risiko" er der delte meninger om, men selv hvis det vitterligt "kun" er en lille risiko - bør man ikke være skriftligt orienteret om den? Ingen ved på forhånd, hvem denne "lille risiko" rammer, og deprimeret eller ej - bør enhver have retten til selv at træffe beslutningen om, man vil tage denne chance, eller ikke.

Jeg havde to venner, der hver med nogle års mellemrum blev behandlet med elektrochok. Den ene af dem, højtuddannet Post Doc, han hængte sig da det gik op for ham, at han havde glemt alt han har lært siden barndommen. Den anden, hun er også universitetsuddannet, nåede aldrig at komme i gang med arbejdslivet, men strøg direkte i invalidepensionen to dage efter sin 24. fødselsdag. Sidst jeg hørte fra nogen som kendte hende, var hun 39 år og allerede "uforklarligt" dement.

Et skriftligt informeret samtykke bør være et lovkrav, sundhedsvæsnet pålægges hver gang en patient overtales til behandling med elektrochok. Der er ikke meget trøst at hente i forsikringer om kun "en lille risiko", efter at man selv rammes af bivirkninger ved elektrochok.

Lad de syge selv bestemme!