Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
Jeg er derfor blevet enig med mig selv om, at skulle jeg blive diagnosticeret med en livstruende sygdom - giver jeg afkald på behandlingen, arbejder så længe jeg kan og så først til sidst, hvor jeg ikke længere kan arbejde og ingen - hverken læger eller kommunen kan være i tvivl om, at det er kun spørgsmål om tid før det er slut - benytte mig af dagpenge og en palliativ behandlig i eget hjem, indtil jeg er så dårlig at jeg enten tager billetten selv, eller hvis jeg er for sent på den - bliver smidt væk på et hospital.
Næ! Næ! Det skal man ikke regne med. Man skal ikke regne med, at man kan beholde sine menneske- og borgerrettigheder i forhold til selvbestemmelse i de mest personlige forhold, de fleste bilder dem ind, at de har under alle omstændigheder. Man kan sagtens - med Loven I Hånden - blive nægtet dagpenge, hvis man nægter modtage medicinsk behandling, uanset at denne behandling ikke virker, eller yderligere skader den syge, eller formålsløs. Det er der ikke noget der hedder i dagens Danmark. I dagens Danmark virker alt.... lige til det sidste åndedrag.

Der er ingen undtagelser, eller rettere - de undtagelser der er, er alene afhængige af hvem (bag skrivebordet) læser og fortolker Loven om sygedagpenge, § 21 og vedkommendes gode vilje, anstændighed og civilt mod til at sno den syge udenom "Lovens Bogstav".

Lov om sygedagpenge, § 21 siger bl.a.: »Retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.«

Sigte med Lov om sygedagpenge er udelukkende "arbejdsevne" og "tilbagevenden til arbejdsmarkedet". Iflg. Lov om sygedagpenge kan man ikke tage højde for, at døden kan blive enden på en sygdom. Iflg. Lov om sygedagpenge skal man underkaste sig alle "arbejdsevne-genvindings-tiltag" så længe man kan trække vejret.... Med Lov om sygedagpenge i hånden kan kommunale forvaltninger forlange, så at sige, alt af den syge, inkl. selv de mest brutale og udsigtsløse medicinske behandlinger, såfremt den syge "ønsker" beholde sine sygedagpenge eller anden overførselsindkomst.

Ellen Ryg Olsen, afdelingslæge på Rehabiliterings- og forskningscentret for Torturofre og tidligere Bedriftslæge og 12 års erfaring og tidligere lægekonsulent inden for systemet - skriver i Information d. 23. marts 2010 bl.a.: "Den respekt for det enkelte menneskes ret til at bestemme over egen krop eksisterer ikke, når man er afhængig af offentlig forsørgelse. I Lov om sygedagpenge har det sin egen paragraf nemlig § 21, hvor man blandt andet kan læse at: »Retten til sygedagpenge bortfalder, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at modtage nødvendig lægebehandling eller mod lægens eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigtsmæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen.«

Af Lov om social pension § 18 fremgår det blandt andet, at sagen først kan overgå til behandling efter reglerne om førtidspension, når det er helt åbenbart, at pågældendes arbejdsevne ikke kan forbedres ved behandlingsmæssige foranstaltninger. (...)

Ovennævnte indeholder en masse komplekse problemer. For det første og for det alvorligste krænkes det enkelte menneskes ret til at bestemme over egen krop. En ret som man i øvrigt har som borger i dette land, hvis man ellers er ved sine fulde fem og ikke hører under psykiatriloven og dens muligheder for tvang i helt specielle tilfælde. Men det er en ret, der ikke gælder for de mennesker, der er afhængige af offentlig forsørgelse - ganske modsvarende den fratagelse af stemmeretten, der gjaldt for lemmer under fattigforsorgen i begyndelsen af sidste århundrede. Læger er sandhedsvidner.... Læs artiklen Man kan blive tvangsbehandlet af læger i Danmark på Information.dk

Ja, hvad betyder det for de (endnu) raske, der selvfølgelig aldrig nogensinde bliver syge.... og som udgør den store gruppe vælgere, der har medvirket til den velfærdssvækkelse vi har oplevet siden år 2001? Det betyder ingenting for dem, endnu. Tværtimod, de er stolte af deres og deres politiske repræsentanters bedrifter inkl. "den hårde linje" rettet mod alle, der skulle falde for en social eller helbredsmæssig begivenhed og dermed ende på offentlig forsørgelse.

Alle disse vælgere, der i blind iver har fulgt Dansk Folkepartiets "udlændinge-fokus" på misbrug af de danske velfærdssystemer - har i samme strøm af politiske initiativer og vedtagelse af en uendelig række sociale restriktioner - hældt os alle sammen ud med badevandet. Godt nok bliver indvandrerne ramt af alle disse begrænsninger vi har set søsat de sidste 9 år, men det bliver du og jeg, og resten af befolkningen også.

Kun de, der har penge nok på kistebunden slipper. De slipper fordi de vil have råd til selv at betale for selvbestemmelse over egen krop, udenom systemet. Heri findes en del-forklaring på, hvorfor Claus Hjort Frederiksen råber for døve ører når han opfordrer danskerne til at svinge Dankortet, for at sætte gang i forbruget.

Først ødelægger/forringer han alle sociale sikringer, der før har understøttet arbejdsmarkedet (og forbrug), og nu kræver han gudhjælpemig, at vi skal svinge Dankortet og give afkald på den private opsparing = den eneste sikring den enkelte har tilbage i tilfælde af sygdom eller anden ulykke? Hvad siger det om Venstres chefstrateg Claus Hjort Frederiksens "strategiske" talent? Men det er en anden historie.... eller er det?