Jeg kan se, at der er run på dette emne fra Googlefarere på jagt efter info om lysterapi i vintertide. Jeg vil derfor gerne tilføje, hvad jeg selv mener er den ultimative, bekræftende udsagn om lysterapiens, dagslyslampernes og lysets velgørende modgift mod vores skandinaviske mørke i årets mindst fem måneder....

Vi mennesker kan beskyldes for alskens indbildninger, for at være vildfarne, for placeboeffekten - alt kan bruges for at sikre salget af antidepressive lægemidler i den bedste (for medicinalfirmaer) sæson på året - vinteren. Jeg kender sågar til læger, som i fulde alvor advarer deres patienter mod at få "for meget lys" og nogle af dem endda har den frækhed, at påstå dagslyslampernes "skadelige UV-stråling" de mener deres patienter skal advares imod. Derimod recepterne på antidepressiva, ja, de er heeelt trygge at indløse på apotekerne. Jeah right!

Katte er ikke en interessant målgruppe for vores recept-skribenter og dagslyslampernes kritikere. Katte og dem taler jo heller ikke samme sprog og kan ikke diagnosticeres med depression, hvor det kun handler om vintermørkets påvirkning af sindsstemninger. Men katte, lige som andre dyr - de opsøger aldrig hvad der ikke er godt for dem, vel?

Det var også en kat og dens flugt fra skyggen på et solbeskinnet tag, der havde været Niels R. Finsens første inspiration den gang, han var en medicinstuderende og endnu ikke vidste, at hans arbejde vil redde tusinder af mennesker i hans samtid og i senere generationer ved hjælp af lyset og sollyset.

"Danskeren Niels R. Finsen sad i sine egne tanker under det medicinske studium og lagde mærke til en kat, der lå på et tag lige under hans vindue. Katten flyttede sig hele tiden ud i solen, efterhånden som skyggen nåede den. Den danske vinter kender ikke megen sol, og da Finsen ville i arbejde med konstruktionen af en maskine, der kunne erstatte sollys, lo den danske lægestand ham ud. Derfor helbredte han sit første tilfælde af hudtuberkulose, Lupus, på Elektricitetsværket i København - og ingeniørerne lo ikke." Kilde...

Også dengang var det lægerne, som gjorde nar af en kollega, der ikke fulgte de mølædte professorers regime, og ignorerede de kollegiale hensyn. Og også dengang var det ikke-læger, der havde støttet og hjulpet til, hvad der viste sig senere at være en velsignelse for tusinder af syge. Men lige som dengang - også i dag findes tumper, som forsøger at skræmme offentligheden til at svøbe sig i klæder til halsen og gemme sig væk fra dagslyset og solen, bag tykke gardiner. I Danmark, hvor solens styrke er så beskeden, at D-vitaminet i huden kun kan genereres i sommerens tre måneder? Vi bliver sørme direkte syge af at adlyde deres advarsler.

Allerede for et år siden eller to, har vi her på sitet forsynet os selv med dagslyslamperne i vores hjem i Danmark og Norge. Siden kom der ikke flere beretninger om, at den mørke tids indtræden har lagt en dæmper på vores færden, humøret, lysten til at tænke og reflektere, hvilket vi ellers har oplevet de forudgående år. Tværtimod - stik imod logikken, er vi i dag lige så kvikke året rundt, som vi før var kun i de lyse måneder.

I et af de små hjem bor der et par katte, der har adopteret dagslyslamperne og nu tager et lysbad foran flere gange om dagen. Lige som Finsens kat på det solbeskinnede tag, opsøger nu "vores" katte dagslyslampen flere gange mens den er tændt efter mørkets frembrud og til sengetid.

Heldigvis læser katte ikke aviser.