Det selvhelbredende menneske

Indholdsfortegnelse

0. Præludium
Velkommen blandt de selvhelbredende mennesker! Indeni os alle findes en naturlig kraft, som gør, at vi kan helbrede os selv og holde os sunde. Det drejer sig om, at vi skal blive mere bevidste om denne kraft - vores skjulte potentiale - så vi kan bruge den, for at få det godt. Denne bog foreslår veje, vi kan vælge for at mobilisere vore fYsiske og psykiske ressourcer. Den kommer med eksempler på forskellige måder at leve på, metoder som forstærker vor egen læ¬gende kraft og som skaber sundhed.

Sundhed er noget, man bygger op og værner om - ligesom en kærlighedsrelation. Gennem mange valg her i livet skaber vi vor sundhed og derigennem vort velbefindende. Hvad er dit immunforsvar, hvis det ikke er en del af hele dit jeg? Altså kan du ikke styrke dit immunforsvar uden, at det samtidig indvirker på dine tanker, hjernens biokemi, følelserne, sjælen, livsstilen og mad¬vanerne. Det er fuldt ud muligt at påvirke disse faktorer, men du behøver kundskaber og viden for at kunne foretage det rigtige valg. I 90'erne begyndte flere og flere at interessere sig for sundhed og for alternative veje frem mod helbredelse og velbefindende. Det er med andre ord oppe i tiden at gå op i sit helbred.

Egentlig er det indlysende, at alle mennesker har en evne til selvhelbredelse. Hvis vi skærer os i fingeren, er der vel ingen som tænker nærmere over, om såret nu også læger. Men eftersom de såkaldte velfærdssygdomme (diabetes, knogleskørhed, hjerte- karproblemer, ledbetændelser, allergier etc.) øges lavineagtigt, er et godt helbred måske ikke længere noget indlysende for os. Desto vigtigere er det at afklare begreberne og se, hvad der ligger bag. Vi har nemlig mulighed for at vælge en anden vej - en vej som stimulerer selvhelbredelsen og fører til sundhed.

I de seneste ti år har vi lært meget om immunforsvaret og dets sammenhæng med andre af kroppens funktioner. Vi ved i dag ret meget om, hvordan forskellige faktorer påvirker vores helbredstilstand og om, hvordan vi selv kan påvirke dem. For mig er det en glæde at få lov at delagtiggøre mine læsere i mine egne og andres kundskaber og erfaringer om det nye syn på sundhed. Jeg har valgt at sammenflette information fra flere forskellige områder for at kunne give et så dækkende billede som muligt af sundhed og veje til selvhelbredelse. Det er en sammenfatning af de kundskaber og indsigter, jeg har fået i løbet af tyve års arbejde og studier. Så længe jeg kan huske, har jeg interesseret mig for mennesket. Min drivkraft har været længslen efter at trænge bag om facaden og forstå sjælen, følelserne, kroppens funktion og helheden. Det har været retningslinierne for mig både i livet og i arbejdet med denne bog.

Bogen handler også om en ny synsvinkel på os selv som mennesker. Vi er ikke kun kropslige maskiner. Psyke og sjæl samarbejder også med kroppen på en sofistikeret måde og dette samarbejde sker med det formål at skabe en velafbalanceret helhed. Derfor er det vigtigt at holde koblingerne indadtillevende, at stå i kontakt med sit indre og at være lydhør over for kroppens forskellige signaler. Men det er nødvendigt, at vi øver os på at tyde signalerne.

Vi er energivæsener, og det betyder, at vi består af både materie og energi. Den basale energi er dog meget større og stærkere end materien, hvilket egentlig betyder, at det giver mere effekt at behandle energien end at behandle materien. Men det er nødvendigt med de rigtige byggestene til vores »materie«, kroppen, og uden en fuldt lødig og næringsrig kost er vi ilde stedte. Kosten påvirker såvel biokemien (stofskiftet) som udvalget af bakterier i vores fordøjelsessystem. Vi indgår i et kemisk og energimæssigt økosystem med både omgivelserne og os selv. Denne symbiose - sameksistens med gensidighed - er selve fundamentet for livet.

Alt - lige fra luften vi indånder til det vi spiser - påvirker vores stofskifte positivt eller negativt. Immunforsvaret og afgiftningssystemet tager sig af giftstoffer, som kommer både udefra og indefra. Processen er dog meget energikrævende, og hvis kroppen overbelastes så meget, at den ikke evner at afgifte sig selv, aflejres giftene efterhånden i kroppens væv. Men vi mærker det ikke lige med det samme: Først efter mange års overbelastning har en så stor mængde giftstoffer ophobet sig i kroppen, at problemerne viser sig i form af cancer, reumatisme, knogleskørhed, åreforkalkning, højt blodtryk, nyresvigt og andre degenerative sygdomme. At være symptomfri er altså ikke ensbetydende med at have et godt helbred.

Vi befinder os midt i et paradigmeskifte, hvor opfattelsen af begrebet sundhed er i færd med at ændre sig drastisk. Et paradigme kan defineres som »et mønster eller en model«, og er altså den måde, vi opfatter verden på. Den nye tænkemåde er en lige så stor omvæltning (for os vesterlændinge), som det tidligere var at bevæge sig fra forestillingen om, at]orden er flad til, at den er rund. Forandringer er udfordrende og omvæltende, og det betyder, at det ikke er lige let for alle mennesker at tage det nye til sig. Hver og en må gøre det i sin egen takt. At forandres, vokse og modne er en del af menneskets natur - selve forandringen er fundamentet for vor arts overlevelse.

For tiden blæser der samlende vinde over verden. Der er budt op til bryllup mellem tilsyneladende uforenelige aspekter - som for eksempel Orienten og den vestlige verden, mandligt og kvindeligt, krop og sjæl, tanke og følelse, liv og død. Men en gang i fremtiden vil vi hovedrystende undre os over, at disse aspekter nogensinde har kunnet adskilles.

Den nye tænkemåde kan man ikke forstå ved at læse sig til den eller få den fortalt, for det drejer sig om dybere erfaringer, delvis hinsides sproget. Hvis nogen beskriver den blå farve eller duften af lavendel for en, forstår man det ikke fuldt ud, før man selv har set den blå farve eller selv har lugtet til lavendelblomsten. Derfor: Luk op for dine sanser og andre kanaler, som er vejen til forståelsen indefra.

Denne bog kunne lige så godt have heddet »Det Levende Menneske«. Og det er fordi, selvhelbredelse er en naturlig og spontan proces hos det livsbekræftende og livfulde menneske. Og det er præcis det, vi har brug for i vort materielt sofistikerede samfund - flere livfulde mennesker.

***

Det selvhelbredende menneske
Af Susanna Ehdin