Citer Oprindeligt indsendt af Tante Ana Se indlæg
Pia Kjersgaard

Anders Fogh Rasmussen

Lars Løkke Rasmussen

Claus Hjort Frederiksen

Inger Støjberg

og

Helle Thorning-Schmidt

I kan alle sammen rende mig!


Jamen, endnu en anke kom i forbifarten... "du har glemt indenrigs- og socialminister Karen Ellemann!"

Næ... jeg har ikke glemt Karen Ellemann. Jeg har bare ikke nævnt hende idet jeg mener, at hun kun er minister af navn. En stråmand, der får lov til at lege lidt "under bordet", mens de "voksne" ministre - Inger Støjberg og Claus Hjort Frederiksen driver selv de store sociale områder såsom sygedagpenge, kontanthjælp, flexordninger, førtidspension osv. Så hvorfor skulle jeg nævne eller hade Karen Ellemann? Hun har ingen magt og ingen penge.

Så er det lidt underligt at læse i dagens Berlingske om, at Karen Ellemann havde ellers ikke planer om at blive politiker. Jamen, der ser ud til at disse planer fortsat gælder - Karen Ellemann er ikke en politiker. Hun er politisk stråmand og som sådan spiller det ingen rolle hvad hun gør og hvad hun tænker...

Da jeg først havde hørt om "udnævnelsen" og fandt ud af, at Karen Ellemann gerne vil sidde på toppen af Socialministeriet, uden magt og uden penge - undrede det mig i mit stille sind, at Uffe Ellemann ikke gjorde sit yderste for at forklare datteren, at hun er ved at skyde enhver respektabel politisk fremtid i foden, hvis hun tager imod denne "udnævnelse".... Nu læser jeg så i artiklen i Berlingske, at Karen Ellemann udviser mere integritet som datter end som minister....

Når statsministeren, finansministeren eller beskæftigelsesministeren befaler, holder Karen Ellemann sin mund og adlyder.

Når far Uffe kommer med bemærkninger og kommentarer - svarer datteren: »Han er min far, og jeg elsker ham.«

Hmm... havde min søn affærdiget mig, min livserfaring og min omsorg med "jeg elsker dig mor, men hold din kæft", havde jeg nok mere end en god grund til at krybe til korset og spørge mig selv om, hvad søren havde jeg, som forælder, gjort forkert. Dengang. Så er det, at jeg får lyst til at sige: "Elsk mig lidt mindre. Respekter mig lidt mere." Man kan være enig eller uenig, for eller imod, men en ting må man (an)erkende Uffe Ellemann Jensen kan til UG - han kan det politiske håndværk og ikke at lytte til ham, hvad det angår - siger mere om Karen Ellemanns mangel på politisk begavelse end de tusind bagateller hun sagde ja til at lege med, som en ministermarionet.

Derfor, kære venner, ønsker jeg ikke gøre mig skyldig i at lægge ansvaret for min kranke fremtid på skuldrene af en sagesløs person, der alligevel ikke kan udrette noget, hverken nu eller i fremtiden.

Kilder til mine overvejelser: min forstand og Berlingske.dk