Der har kun været to dødsfald blandt de 466 tuberkulosetruede drenge og piger, som i årene 1915-22 besøgte Rolliers Solskole. En fik bughindebetændelse, og er atter blevet solbehandlet og helbredt i Leysin. En blev ved med at være sart og skrøbelig. To er gledet Rollier af syne uden at give ham deres adresse. Alle de andre er kernesunde.

Franskmanden Sergent siger, at man kan ikke avle hvede på klippegrund. Gamle Doktor Sol gør de solbrændte legemer til klippegrund for tuberkulosemikroben. Når man ser sagen efter i sømmene og leder det principielle frem, er ideen den samme som i Wagner-Jaureggs venligtsindede feber, og den er en ny Retningsviser for kampen mod døden - det gælder ikke om at dræbe mikroberne ved direkte angreb, ikke heller at prøve på at holde dem borte fra legemet, men om at fyre op i selve menneskelegemet, så det får ild og kraft til selv at bekæmpe dem.

Det er så nyt, at kun meget få - bortset fra pionerer som Finsen - er nået stort set dybere end til problemets overflade - og den første inden for mikrobejægernes aristokrati er direktøren for Seruminstituttet i København, Dr. Thorvald Madsen. Han er ingen fanatiker. Han har simpelthen studeret den danske statistik over smitsomme sygdommes forekomst - den mest nøjagtige i verden, eftersom Danmark er det eneste land, hvor lægen har anmeldelsespligt - og Dr. Thorvald Madsens undersøgelser strækker sig over en periode på 37 år.

Tallene siger noget, som egentlig er egnet til at tage brødet ud af munden på en mikrobejæger. De smitsomme sygdomme raser nemlig ikke bestemt af mikroberne - men i henhold til årstiderne.

Fra november til januar-februar stiger kurven på Thorvald Madsens Kort over de forskellige, almindeligt forekommende infektionssygdomme. Den daler dybt i juli-august. Dødelighedsprocenten for alle sygdomme i disse 37 år var højest i februar og lavest i september.

Som mikrobejæger var Thorvald Madsen ikke meget oplagt til at se større ting i denne statistik - men da han endelig så den, gjorde han sig ikke blind. For han konstaterede, at kurven ganske nøje følger en anden kurve: Meteorologisk Instituts beregning af de timer, solen skinner.

Med andre ord, når solen skinner, stiger vort velbefindende, og i de grå måneder daler det. Når solen skinner, stiger vor evne til at modstå mikrobernes angreb, og i den grå tid daler dette evne.

Det er meget ligetil. Rolliers solbrændte drenge og piger i Solskolen kender ikke til forkølelse, ondt i halsen, katarr, hoste, og deres næser løber aldrig i solskin. Og hvor der ingen forkølelsessygdomme er, der kan de mest dødbringende mikrober slet ikke få rette vækstbetingelser.

***