19 december


Gitte sad længe efter hun havde lagt røret på, John havde ikke virkede særlig ked af at det ikke var hans barn, han havde nu heller ikke sagt at han kom hjem, de havde snakket lidt om pigerne, julen og gaverne, John havde igen spurgt hvad der skete hjemme men Gitte havde ikke svaret på spørgsmålene, hun vidste ikke hvad hun skulle sige uden at det ville virke som hun var tosset, for John havde julen bare været noget der kostede en masse penge, og som skulle overståes så hurtig som mulig.

Da pigerne var kommet i seng begyndte Gitte at gøre gæsteværelset klar, hendes forældre ville komme om 3 dage og hun havde hverken købt mad eller noget som helst, så i morgen efter arbejde måtte hun ud og handle stort ind, så hun ikke skulle tænke formeget på det når hun gik på juleferie, pigerne havde juleferie nu og skulle være i fritidshjemmet hele dagen de næste 2 dage, så havde Gitte også ferie og de kunne ordne det sidste dagen inden morfar og mormor kom, da Gitte havde lagt sengetøj på i gæsteværelset og luftet ud, gik hun ned i stuen, tog den lille snekugle og tænkte på den lille nisse som sad hvor den skulle, der var noget underligt ved den snekugle, og Gitte følte en varme i den hånd der holdt kuglen, hun kiggede på nissen og det føltes næsten som om hun havde øjenkontakt med den lille nisse mens hun tænkte at hun også gerne ville have bare et ønske opfyldt, ikke noget vildt eller stort, men et lille ønske som ikke ville koste noget særligt, men som ville betyde meget for hende og for pigerne. Gitte smilte lidt af sig selv, satte kuglen i reolen og gik i seng.