Jeg kan ikke linke til artiklen Ny kolesterolpille redder liv i BT fordi den er nok endnu ikke på nettet. Jeg kan dog oplyse, at blomsten af den danske (ukritiske) journaliststand, der agerer renskrivere for PR- og kommunikations-firmaer med speciale i healthcare på vegne af statin-producenterne og/eller professoren fra Herlev m.fl. - hedder Helle Lho Hansen og Torben Bagge.
Så er artiklen Superpillen der kan redde dit liv landet på BTs hjemmeside. Som tidligere oplyst, er medforfatteren hr. Torben Bagge.

Den samme Torben Bagge, som i juli i år er nedkommet med en anden artikel om statiner: "Kolesterol-medicin kan ødelægge dit sexliv".
"Ny forskning afslører alvorlige bivirkninger - bl.a. depression og seksuelle problemer - i 500.000 danskeres medicin".

"'Mirakelmidlet', som det er blevet udråbt til fra alle sider, kan bl.a. smadre din hukommelse og dit sexliv. "

"kan i nogle tilfælde være årsag til en alvorlig og måske ligefrem livstruende lungesygdom, og mange af brugerne har vist sig at få alvorlige depressioner, søvnforstyrrelser, hukommelsessvigt og seksuelle problemer."

"et udvalg under EUs lægemiddelkomité skal kulegrave den nye situation omkring det ekstremt populære lægemiddel. "

"De praktiserende læger strør om sig med disse midler, som om det drejede sig om græsfrø."


Læs hele artiklen på BT.dk
Hov, hooov!? Hvad søren er det? Klik lige her for at se billedet til artiklen. (Linket til billedet er nu "dødt"/red.)

Se godt efter og du vil finde statinen Crestor bagest til højre i billedet. Teksten til billedet lyder således: "De kolesterolsænkende midler er blevet populære og udbredte, men nu advarer fremtrædende forskere om kraftige bivirkninger ved de såkaldte statiner i midlerne."

Hvordan kan det gå til, at på bare ganske få måneder lægger journalisten Torben Bagge begejstret navn til to artikler om samme produkt - med så diametralt modsatrettede budskaber??

Den 23. juli 2008 var statiner noget Fanden har skabt ("Kolesterol-medicin kan ødelægge dit sexliv")

I går, d. 12. november samme år - er det lige pludselig Guds gave til mennesker.... ("Superpillen der kan redde dit liv")

Noget bud på hvordan kan det gå til? Eller er journalister ikke bundet af personlig og faglig integritet og bare smører på hvad de får besked på?

I så fald - HVEM bestemmer, hvad de skal skrive and why?



!Klik her for at finde flere omtaler af kolesterol-relaterede emner.