Citer Oprindeligt indsendt af admin Se indlæg
Journalist Sigrid Wilbeck har den 31. juli 2008 skrevet en kronik i Jyllands-Posten, under overskrift: En desillusioneret skatteborger, hvor hun beskriver oplevelser hendes nære venner har været udsat for indenfor sundhedsvæsenet og i socialsektoren.
Citer Oprindeligt indsendt af admin Se indlæg
Det bliver spændende at se, om venneblod er tykkere end vand, eller om også denne kronik vil lide samme skæbne som lignende henvendelser til pressen og Den Politiske Mening - fortrængt lige så snart tryksværten er tør....
Vi siger: den 18. agust 2008. 19 dage efter at Sigrid Wilbecks Kronik er offentliggjort i Jyllands-Posten. Enten kan jeg ikke finde ud af at søge på den rette måde, eller er der ikke sket en hujende fis, siden kronikken er blevet offentliggjort. Ingen opfølgning, ingen kommentarer nogen steder, ingenting! Og så er det, at jeg spørger mig selv om - hvad fanden er formålet med, overhovedet at fare til blækhuset, når det eneste man opnår derved er, at få sin egen galde ud og evt. opnår en eller anden form for aflastning for sig selv... Altså: "nu har jeg, i hvert fald gjort noget..." Wrong! Når man selv ikke følger op på sine egne skriverier og når man ikke sørger for, at der kommer en debat i kølvandet på ens kronik, kunne man lige så godt spare sig.... Og det mener jeg!

Alt taget i betragtning, havde vi ikke fulgt op på denne kronik med vores bud på forklaring og appel om opmærksomhed - havde Sigrid Wilbecks kronik allerede været forsvundet i glemslen og det lader til, at vores omtale af den - i det mindste rummer mere end et udgangspunkt for en videre bearbejdning af emnet for enhver, der læser her. Så noget godt er der kommet ud af det, men heller ikke mere end det.

Personligt er jeg godt nok træt af disse ordets skrighalse, der her og der blæser deres galde ud i medierne, for straks derefter igen at grave dem ned i intetheden, lige så snart der vanker et større arbejde, når ens "fanfarer" ellers gerne skulle bygges videre på. Og specielt, hvis de personlige omkostninger truer med at være for høje. For høje i forhold til hvad? Og hvad kan ellers være mere værdigt at ofre noget for, end de ringe i vandet ens ord og budskaber slår ude i samfundet, hvorved man tager vare på hinanden?

Jeg spørger bare!



Læs meget mere om TERM-modellen -> HER!