Den Lille Ole Med Paraplyen
Tekst og musik: Peter Lemche & Ole Jacobsen


Den lille Ole med paraplyen
ham kender alle småfolk i byen
hver lille pige, hver lille dreng
som sover sødt i sin lille seng.

Så vil han ud paraplyen brede
og uskylds hygge om lejet sprede
da vil i drømme den lille fyr
fortælle dejlige eventyr.

Han vil fortælle om stjerner klare
og om den dejlige engleskare
og om den yndige lille fe
som alle børn vil så gerne se.

Og har om dagen de artig' været
og kærlig fader og moder æret
da kan så glade til sengs de gå
og drømme smukt om Guds engle små.

Og når om morgenen solen skinner
da vågner de med små røde kinder
og takke Gud for, hvad de har drømt
og kysse fader og moder ømt.