Citer Oprindeligt indsendt af Anina Se indlæg
Vi havde her engang en tråd, der var inspireret af en humoristisk artikel med efterfølgende debat om netop forskellige betydninger af de samme ord på norsk og dansk eller omvendt. Jeg prøver at finde tråden, eller, hvis den var med i slette-uheldet - prøver jeg at finde artiklen igen.

Jeg fandt den, artiklen, og mere til

Politiken.dk skrev d. 28. august sidste år (2007):

Hjælp, nordmændene mobber os
Firmanavnet 'Bøgballe Kloakservice' sender nordmændene i latterkrampe. Haha, hvor de kan - de kække nordmænd.


Løjerne vil ingen ende tage, når læserne på Nettavisen.no gør sig lystige over danske firmanavne som 'Dong', 'Brasserie Morgenbrød' og i særdeleshed 'Bøgballe Kloakservice', der - godt nok på delvist svensk - betyder noget i retning af 'Bøssepik Kloakservice'.

Som om det ikke var nok, har det norske svar på 'Drengene fra Angora', der kalder sig noget så skørt som 'Uti vår hage' ('Ude i vores have', red) bedrevet en vældig morsom sketch om det danske sprog

De skal have igen, skal de
Men hvem bør egentlig grine af hvem her?

Når Marve Fleksness stadig er en af landets førende humorister, og man har forskere med navne som 'Rolv Bræk'' eller 'Nils Røv', så skal man måske passe på, hvem man peger fingre af.

Handsken er i hvert fald taget op, og politiken.dk's læsere opfordres derfor til at sende nogle gode bud på tossede og sjove norske ord, navne og virksomheder.

Kilde: Politiken.dk/indland/article367820.ece