Viser resultater 1 til 22 af 22
Emne: Hedebølge
Threaded View
-
06-06-08, 10:20 #12
Re: Hedebølge
Kære Anina
Den forb...... migræne kan jo næsten tage livet af enhver!
Jeg håber, du er kommet igennem den og kan fungere igen - også selv om du har det svært i varmen.
Gode råd kan jeg desværre ikke give dig, da jeg jo selv stortrives i sol og varme (det gør min husbond også), og så er jeg jo også priveligeret, og kan bruge mine dage, som jeg vil.
Hjemme i haven er der ikke til at holde ud at opholde sig, men ved stranden er luften frisk og kølig, så vi er enige om, at så længe vejret er sådan, vil vi blæse på pligterne herhjemme. Dem kan vi klare, når det bliver dårligt vejr igen!
Vi drager til stranden omkring frokosttid, og så opholder vi os der indtil klokken er omkring 17. Det er perfekt
Vi har jo et blomstrende socialt liv i vikingeklubben, så vi er som regel en flok, der hygger sig sammen. I går var vi nogle stykker, der havde aftalt, at vi skulle spise frokost sammen. Et bord (et af dem, der ikke var blevet brændt af sidste fredag
) blev dækket, og så hyggede vi os ellers med sild, frisk hjemmebagt rugbrød og nyrøget rygeost med efterfølgende kaffebord, hvor der efterhånden var samlet ca. 20 personer! Det er helt vildt dejligt - og så hopper vi jo i bølgerne med jævne mellemrum, når vi trænger til lidt afkøling 
I morgen skal der afholdes vikingedåb igen, så i morgen aften skal vi holde den obligatoriske dåbsfest. Sidste år, da vi selv blev døbt, regnede det om formiddagen men hen under aften og om natten havde vi det smukkeste vejr. Vi glæder os allerede til traveturen hjem tidligt søndag morgen!
Jeg ønsker for dig, at du - og I andre, der lider i varmen - kommer godt igennem de sidste varme dage - i næste uge skulle skyerne efter sigende jo titte frem igen!
Knus, Anne
Alder er som at bestige et bjerg - man bliver nok lidt forpustet, men man får en langt bedre udsigt!


Besvar med citat


Bookmarks