Viser resultater 1 til 9 af 9
Threaded View
-
16-02-08, 17:33 #7
Re: Søskende-flokken - forstå dit ophav
Skrevet af Anina: Man Apr 23, 2007 8:25
Replik HK/Service nr. 2/februar 2001 havde publiceret en god artikel om dette emne under overskriften: "Vores plads i søskenderækken præger os gennem hele livet"
Artiklens underpunkter "hedder" således:
1. Vores plads i søskenderækken præger os gennem hele livet
2. Når de næste børn dukker op
3. Uenighed om midterbørnene
4. Dansk og amerikansk forskning
5. Statsledere og rumkaptajner
6. Lige børn leger ikke altid bedst
7. Tillidsfolk er ofte storesøskende
8. Kilde til viden og indsigt
Skrevet af Terje Nordberg
1. Vores plads i søskenderækken præger os gennem hele livet
Søskende er vigtige personer i vores liv. Deres tilstedeværelse kan være øretæveindbydende baggrundsstøj eller varme, dybe venskaber. Men uanset, hvilket forhold vi har haft til vore brødre og søstre, så præges vi af dem resten af livet – også i arbejdslivet
Det første barns fødsel er et mirakel. Alt er nyt, og mor og far er fyldt med beundring, bekymring og forventning. Blot ved at være til modtager den førstefødte 200 procents opmærksomhed fra forældrene. Ikke så sært, at ældstebørnene hurtigt vænnes til – og trives med – at være i centrum.
Men denne trang kan vise sig at være et tveægget sværd. På den ene side bevarer ældstebørnene – måske livet igennem – en uophørlig længsel efter at bevare førertrøjen. Omvendt er de – hvis der har været kærlighed og god kontakt i familien – blevet udstyret med masser af selvtillid.
Under alle omstændigheder vil det ældste barn få et normsæt, som ofte vil være konservativt, fordi det dannes i forlængelse af forældrenes ønsker og behov. Hvis den førstefødte forbliver alenebarn i familien udvikles de sociale færdigheder ikke naturligt, og så skal forældrene gøre noget ekstra for at træne barnet.
Men undersøgelser fra Kina, hvor det gennem længere tid har været forbudt at få mere end ét barn, viser, at de "små kejsere" ikke nødvendigvis bliver asociale, fordi de som regel tilbringer megen tid i børnehave og skole. Til gengæld karakteriseres de som motiverede, energiske og succesfulde.
2. Når de næste børn dukker op
Når det førstefødte barn får en lillesøster eller lillebror, føler det sig naturligt udfordret af den nyankomne. Det skal nu lære at dele – også forældrenes opmærksomhed. "Den lille kejser" skal oftere "klare sig selv" og være åh, så fornuftig og forstående, ikke mindst som eksempel for de andre søskende.
Denne overgang kan ikke komme som andet end et chok, og hos nogle sætter det sig dybe spor hos den førstefødte, mens nummer to vokser op med en indbygget pacemaker. Der er altid én foran, som har magten. Derfor kan han eller hun undertiden udvikle sig til en oprører, der er optaget af at konkurrere, eller kan udvikle en rolle, der er lige stik modsat storesøsters eller storebrors. Hvis nummer ét er indadvendt og rolig, kan nummer to for eksempel udvikle sig til at blive mere udadvendt og rastløs.
Hvad så hvis der kommer endnu én? Midterbarnet kan komme til at føle sig presset mellem den ældste og den yngste, hvilket kan udvikle de mere diplomatiske sider og måske en evne til at kunne se en sag både fra magtens og oppositionens side. Måske stilles det frit og får plads til at gå sine egne veje? Måske udvikler det en fintfølende, social intelligens? Måske tiltager det sig en anonym og farveløs rolle i ældstebarnets skygge?

Forfattere, som har beskæftiget sig med søskenderækkens psykologiske effekt, er uenige om midterbørnenes profil. Nogle hævder, at det er dem, som hyppigst frekventerer psykologens konsultation. Andre, at de bliver robuste, fordi de allerede i barndommen vænnes til "livets hierarkiske realitet". Ofte ser man, at midterbarnet tiltager sig en enten-eller holdning, hvor det kæmper imod uretfærdighed.
Det yngste barn har mange "fædre og mødre ". De ældre søskende vil gerne undervise og belære, og vedkommende behøver aldrig at føle sin position som "alles lille søde umulius" truet. Til gengæld vil det opleve, at scenen altid er sat af andre. Det er svært at betræde nye stier, når flokken foran har trampet i forvejen.
Mange yngstebørn forbliver derfor mere barnlige og lever en friere tilværelse end de andre i søskendeflokken. Gentagne karakteristika hos yngstebørnene er risikovillighed, en større personlig drive, kreativitet, humor og en udpræget anti-autoritær indstilling.
4. Dansk og amerikansk forskning
Den danske – nu afdøde – psykiater Oluf Martensen-Larsen gjorde sig i mange år internationalt gældende med forskningsmateriale inden for dette område. I 1989 udkom bogen "Forstå dit ophav og bliv fri", som han skrev sammen med Kirsten Sørrig – en bog, der senere er kommet i otte oplag på Forlaget Hekla.
Hans teorier falder meget godt sammen med den amerikanske videnskabshistoriker, Frank Sulloway fra Massachusetts Institute of Technology, som er den forsker, der har foretaget de mest grundige studier af effekten af fødselsrækkefølgen. Gennem 26 år har han forsket i sammenhængen mellem placering i søskenderækken og personlighedstræk, blandt andet på baggrund af data om mere end 7.000 historisk kendte personer fra reformationen og op til vore dage, undersøgelser af 120.000 almindelige mennesker og studier af i alt 179 undersøgelser om emnet foretaget af andre forskere.
Dette omfattende materiale har Sulloway fremlagt i bogen "Born to rebel" (forlaget Pantheon, New York 1996), og det har dannet det fagligt funderede udgangspunkt for megen anden litteratur om dette tema.Alle kan altid sende en kommentar til os, ved at klikke HER!

Besvar med citat

Bookmarks