Jeg blev mor som 38årig og det vil jeg bestemt ikke anbefale.

Nu er jeg 50 og har en datter på 12 år, som er på vej ind i puberteten og hvis jeg skal være helt ærlig, så synes jeg, at jeg er for gammel til at skulle igennem det en gang til. Samtidig tror jeg dog, at jeg er bedre rustet til det, da jeg er blevet lidt klogere (synes jeg da selv) jeg er blevet meget mere bevidst omkring den psykiske side og har meget mere forståelse for, hvad der foregår inde i hovedet på mennesker.

Men på den anden side, så kunne jeg godt ønske mig, at jeg havde mere frihed til at dyrke mig selv og mine egne interesser. Jeg savner at kunne gøre hvad jeg har lyst til uden at skulle sørge for at min datter er sørget for først.

Angående unge menneskers optagethed af udseende, så er det ikke samtlige unge mennesker, der kun fokuserer på udseende. Jeg har et glimrende eksempel i min nu 26årige datter, som går vældig meget op i at få en god uddannelse (læser på universitetet og har lige fået 12 i en opgave), at leve i harmoni med sin kæreste, at komme ud og opleve verden (har været i Australien for et par år siden og er lige kommet hjem fra en 3 ugers ferie til Thailand.