X


Men vi må se på det, der lader sig gøre, her og nu.

Kun en lille brøkdel af de mødre, som hvert år føder børn, har adgang til at nedkomme på gennemsterile hospitaler, i ly for al smitte - som Fødselsstiftelsen i Chicago - og enkelte andre.

Men vi må se på det, der lader sig gøre, her og nu, og ikke afvente den dag, da Fødselsafdelinger ved alle store hospitaler er anbragt i en bygning for sig og uden fjerneste forbindelse med de andre hospitalsafdelinger, hvorfra smitten kan komme.

Det store flertal er også heldigt derved, at de har huslæger, der ikke farer fra operation til laboratorieforsøg, fra ondartede svulster til betændte sår og videre til fødsler, men er rene. De fleste læger praktiserer ikke på den manèr, og gør de det, så klæder de sig om og desinficerer hænderne og bruger altid sterile instrumenter og bandager. Der er også mange, som altid foretager indvendig undersøgelse på mødrene med sterile gummihandsker på.

Men vi må se på det, der lader sig gøre, her og nu.

Der er endnu læger nok, som ikke ved noget om Semmelweis, som har for travlt til at følge hans anvisninger, eller som er ligeglade - med det resultat, at barselsfeberen endnu dræber hver 18. af samtlige fødende amerikanske mødre, som dør i alderen mellem 15-44 år.

Hvordan kan de vordende forældre vide, om faren holdes borte fra deres hjem?

Vi har den idiotiske, amerikanske tankegang: Vi trænger til en LOV. Dr. De Normandie i Boston hævder, at hvert eneste tilfælde af barselsfeber burde undersøges af retslægen, så man fik at vide, hvor ansvaret lå. Vi kender den slags love. Seksten amerikanske stater har allerede vedtaget en Lov af den slags. Mon der er færre dødsfald af barselsfeber af den årsag i de stater?

Men de vordende forældre kan gøre gøre noget her og nu.

De kan snakke. I deres Kvindeforeninger, Bridgeklubber, Syklubber og ved møder i religiøse forsamlinger - der kan de, ganske afslappet og uofficielt, naturligvis, få fortalt hverandre, hvem der fødte på et offentligt hospital, og på hvilket - hvem der ikke kom tilbage fra hospitalet - og hvorfor. I pauserne mellem syslerne og aktiviteterne - kan de få snakket om, hvilken læge hvem havde hjemme.... med det resultat, at en mand blev enkemand og et barn - moderløst.

De kunne ligefrem sætte det i system, få en slagkraftig aktion ud af det. Renlige læger og rene hospitaler behøvede ikke være bange. Alle hospitaler har brug for patienter, alle læger er kun mennesker.....så når de blev truet på deres næring....

Og lægerne kunne let afværge en sådan trussel mod deres næringsvej. De har deres Lægeforeninger, og her er der ganske vist megen ærtehalm og megen lav politik, men også, det ved jeg, en god portion ædel korpsånd. Dr. C.G. Thorton i Lebanon, Kentucky, er måske ingen pioner i kampen mod døden som Semmelweis var, ingen glimrende nyopdager som De Lee. Men dr. Thorton har fået en god idè.

Han skriver i Kentucky Medicinal Journal, at beretningen om, hvordan 308 mødre i Kentucky, døde i barselsseng, har givet ham noget at tænke på. Han er selv praktiserende læge, og i 28 år har han ikke haft et eneste tilfælde af dødsfald som følge af barselsfeber. Han siger til sine lærde kolleger: beretningen om disse 308 kvinders død er meget indholdsrig og lærerig, der mangler kun en ting: Navne på de læger, som var til sted ved de 308 dødsfald. "For så havde vi noget at tage fat i," skriver dr. Thorton.

Det er måske en drastisk og brutal metode, men det er det eneste virkningsfulde, hvis man vil ansvarsløsheden, fortielsen og de fejge råb om "Lægestandens Ære" til livs. Og var Semmelweis ikke brutal mod sig selv, da han måtte erkende, at han havde været med til at dræbe barselskvinderne ved, i sin uvidenhed at have overført smitten til dem?

Og vor gamle, blide Oliver Wendell Holmes var yderligere brutal. Endda før Semmelweis optrådte, havde Holmes fået fat i kendsgerninger, som beviste, at barselsfeber var smitsom. Han studerede visse iagttagelser, gjort af englanderen White og en irlænder Collins, som havde fået færten af, at det var nyttigt at arbejde med rene hænder, men aldrig, som Semmelweis, fik udformet en klar metode.

Det takker vi ene og alene Semmelweis for. Men dog, Holmes var nok så brutal som vor forstandige dr. G.C. Thorton. Holmes skrev: "Omend man måske må se overbærende på dem, som hidtil har været årsagen til så megen elendighed, er den tid nu inde, da man ikke længere kan betragte denne personligt forskyldte pestilens inden for lægernes praksis som et uheld, men bør dømme det som en forbrydelse."

Vi må se på det, der lader sig gøre, her og nu.

Man kan ikke give en læge fængselsstraf, fordi en patient dør i barselsseng. Der er ingen straffelov, mødrene har brug for, ikke en fin og fornem og lærd litteratur om årsagen til barselsfeberen, men simpelthen almindelige, brave læger som Thorton, hvis frimodighed er i pagt med Semmelweis` altfortærende oprigtighed.

Slut....