Viser resultater 1 til 13 af 13
Threaded View
-
03-01-08, 12:17 #7
Re: Semmelweis. De fødendes frelser.
VI
I vore dage kommer en opdagelse i trykken omtrent samme dag, den er gjort, og man skulle have formodet, at Semmelweis offentliggjorde opdagelsen i hvert eneste lægetidsskrift i Europa. Men nej. Han havde, som han sagde, "en medfødt væmmelse ved alt skriveri."
Tre professorer - ingen af dem var gynækologer - sagde god for ham. Det var hudlægen Hebra, professor Skoda og den berømte patolog Rokitansky. De holdt endda forelæsninger over hans opdagelse og sammenlignede ham med Jenner.
Selv fortsatte han bare arbejdet på Fødselsafdeling I, hvor han drev dødeligheden længere og længere ned, da der pludselig skete noget forfærdeligt. I oktober 1847 lå tretten kvinder på rad, rede til at føde. De var absolut garderede mod liggiften, for Semmelweis sørgede jo for, at alle vaskede hænder i klorkalk, inden de trådte ind på stuen. Men pludselig fik kvinden i seng nr. 2 barselsfeber, tolv i alt fik barselsfeber, de elleve døde. I næste nu var han klar over årsagen.
Kvinden i seng nr. 1 havde kræft. Det vædskede fra svulsten - en art pus, som meget mindede om den materie, Semmelweis og hans studenter fik på hænderne, når de obducerede. De havde undersøgt denne kvinde først og var så gået raden igennem og havde kun vasket hænder i almindelig sæbe mellem hver undersøgelse. En ny opdagelse var gjort: barselsfeber kommer ikke alene fra lig, den kan også komme fra enhver betændelsessygdom hos en levende. Der må vaskes hænder i klorkalk mellem hver undersøgelse.
459 mødre døde af barselsfeber på Fødselsafdeling I i året 1846. Nu var man ved udgangen af 1848. Af de 3356, som havde født børn på Afdeling I det år, bukkede kun 45 under.
Så fik gamle Klein ram på ham. Den dybt krænkede gamle professor fik sin ven Rosas - en dreven iscenesætter og en spytslikker med fine forbindelser - til at fortælle myndigheder, at Semmelweis gik med de revolutionæres fjerbesatte hat. Da Semmelweis søgte genansættelse i 1849, ansatte Klein i hans sted en fyr ved navn Braun, som ikke lagde skjul på, at han fandt det let komisk at være så sygeligt interesseret i håndvask. Klein blev af med Semmelweis på den manèr, at han gav ham en plads ved demonstrationsundervisning på modeller - ikke levende kvinder.... Sådan behandlede man den mand, der først af alle havde vist, hvordan man frelser barselskvinder fra døden. Semmelweis tog hjem til sin fødeby Budapest, og den første måned, efter at han var afskediget, døde 20 kvinder af barselsfeber på Fødselsafdeling I. Klein lod stå til. Braun, den nye reservelæge, var ganske enig med Klein, som fandt håndvask i klorkalkopløsning let komisk.Velkommen i Biblioteket på vores hjemmeside. Mange af titler vi omtaler, er udsolgte fra forlagene, men findes enten på bibliotekerne eller i antikvariaterne som: Bogtorvet.net
, Findbogen.dk
, Antikvarisk.dk
, Bogbasen.dk (private til private), Antikvariat BookStone.dk
, Brugte bøger via Saxo.cm
, eller Antikvariat.net


Besvar med citat

Bookmarks