Bibliotekaren skrev:
Gad vide, hvad blev der af Charlie Best? Fik han nogensinde chance til at fuldføre sit eget lægestudie?
Og senere skrev bibliotekaren også noget om, at Best ikke nævnes, kun Banting og McLeod.
Jeg har haft diabetes type 1 på tæt hold og har bl.a. været med på Niels Steensens Hospital (for en del år siden). Jeg troede, at danskere var meget mere involveret i insulinets opdagelse... indtil jeg læste denne utroligt fængslende og fantastisk indlevende beskrivelse af mennesket bag opdagelsen og processen under opdagelsen af insulin.
Min nysgerrighed fik mig til at google og så fandt jeg det her, som faktisk OGSÅ lyder til at have været en spændende person fra fortiden.
Det er en historie om, hvordan man arbejdede videre i Danmark på baggrund af Bantings opdagelse.
Men læs her, hvad jeg fandt:
Af særlig medicinsk betydning fik August Kroghs opfindelse af et uhyre driftsikkert og pålideligt apparat til bestemmelse af menneskets basalstofskifte.
Marie Krogh fik i begyndelsen af tyverne sukkersyge, men holdt det til sin død hemmeligt. Det var bl.a. gennem hendes behandling, at kontakten skabtes til Dr. H.C. Hagedorn på Rigshospitalet. Denne havde markeret sig som ung læge i Brande ved sammen med den lokale farmaceut at udvikle en pålidelig metode til sukkerbestemmelse i små blodmængder, den indtil stiks-metoderne i tresserne anvendte Hagedorn-Norman Jensen metode. Da August og Marie Krogh i 1922 befandt sig på en forelæsningsrejse i USA efter Nobelpristildelingen bragte pressen dagligt nyt fra Toronto om det store gennembrud i diabetesbehandlingen: Banting, Best og Macleod havde isoleret et aktiv hormon fra dyrs bugspytkirtler. Insulinet stod nu foran anvendelse til patientbehandlingen. Efter korrespondance med instituttets leder Macleod inviteredes parret til Toronto, hvorfra de hjembragte tilladelsen til at indlede en produktion af insulin til Skandinavien. Samarbejdet mellem Krogh, Hagedorn og ejeren af Løvens Kemiske Fabrik, apoteker August Kongsted, danner grundlaget for det største tiltag nogensinde i dansk lægemiddeludvikling og -produktion, Nordisk Insulinlaboratorium siden fusioneret i Novo Nordisk. Under hele udbygningen af Nordisk Insulin sad Krogh i fondens bestyrelse som formand 1926-31. Han har altså også bidraget til at opbygge Danmarks position inden for den farmaceutiske industri.
Det er gennem samarbejdet med Hagedorn, at August Kroghs interesse for den danske videnskabsmand Niels Stensen (1638-1686), resulterede i, at vi i dag har et Steno Diabetes Center. Centret, som ved oprettelsen i 1932 hed Niels Steensens Hospital, er opkaldt i respekt for en stor pionerforskerindsats, idet sukkersyge som sådan og langt mindre hormoner var beskrevet på Stensens tid. August Kroghs sidste publikation før hans død, omhandler Niels Stensen. Det er en kort forskerbiografi. Der er interessante lighedstræk i målrettethed, i kompromisløshed, i intensitet, i fingernemhed, i omhu og i finesse for det sproglige udtryk på fremmede sprog og til dels i videnskabsmetode mellem de to ubestridt største danske personligheder i biologisk forskning, hvor forskellige de end måtte fremstå i trosspørgsmålet.
Læs mere.....
Da hans kone dør UNDER besættelsen, har hun måske været "heldig" at være på rette tid og sted, så hun fik insulin.
Måske også det har styrket Kroghs indsats på området, at netop hans egen kone havde diabetes. Men det melder historien intet om.
Men som det står, så er Best nævnt... endda FØR McLeod.
De er nævnt i den rette rækkefølge, selvom det kan diskuteres, om McLeod har bidraget med noget særligt. Og hvad blev der af Best?
Jo, ved søgning på google - banting - kom bl.a. følgende:
Banting, Best og insulinet. Af Preben Hartmann-Petersen. 93 sider, 13 x 21 cm. Ill: 4 fotos, 3 tegninger og figurer. Pris kr 128,00. [Udgivet 14/11 2004]
(Serie: Ideernes Bagmænd 15)
En medicinhistorisk gennemgang af insulinets historie.
Insulin er det stof, som diabetikere (sukkersyge) af en eller anden grund kun danner i ringe mængde evt. slet ikke. Ubehandlet giver dette en lang række symptomer, og uden behandling vil sygdommen før eller senere ende i diabetisk koma med bevidstløshed og død til følge. Alvorlige insulnkrævende tilfælde af diabetes ses navnlig hos unge. En mildere form for diabetes er 'gammelmandssukkersyge' eller alderssukkersyge', der især forekommer hos ældre og bl.a. skyldes nedsat insulinfølsomhed.
Da det i løbet af sommeren 1921 lykkedes for den canadiske læge F.G. Banting og hans landsmand og assistent, den medicinstuderende C.H. Best at isolere et stof - insulin - fra en bugspytkirtelekstrakt, bragte det fornyet håb til millioner af sukkersyge mennesker verden over.
Bogen beskriver detaljeret de to mænds liv herunder det slidsomme arbejde i laboratoriet, men også
de mange intriger, som især Banting hvirvles ind i, da han tildeles Nobelprisen i fysiologi eller medicin for året 1923, og til sin store harme erfarer, at han må dele den med sin forhadte chef Macleod og ikke med Best.
I en alder af kun 49 år omkommer Banting ved en flyulykke over Newfoundland,
men Best fører deres arbejde videre mod målet, som er renere og renere insulin, og også dette arbejde helt op til vore dage beskrives i bogen. Afslutningsvis ses på insulinets historie i Danmark og fremtidsperspektiver for udviklingen i diabetesbehandling.
Læs mere om....Banting, Best og insulinet.
Jeg håber, I andre også finder det interessant at læse "fortsættelsen".
Det gjorde jeg, for jeg blev så grebet af Bantings stædighed, som har betydet så meget for så mange.

Bookmarks