Sikke et "gedemarked" og gad vide hvorfor der er så mange der er sure og stressede. De burde jo være glade i stedet for. Gaver er jo købt for at glæde hinanden og ikke fordi mennesker i irritation skal stå i kø for at få dem byttet. Jeg er godt klar over at mange gaver er købt, bare sådan for at få det gaveræs overstået, men jeg synes at uanset hvad jeg får, så bliver jeg glad for det. Jeg går ud fra at giveren mener det godt.

Jeg har selv prøvet at købe gaver i sidste øjeblik, sådan nogle "hovsa gaver", men har altså fundet ud af, at det ikke er godt. Synes selv jeg er blevet ret god til finde lige netop det, som " mine" gerne vil have. Jeg har nemlig også fundet ud af at min glæde som giver er meget større, når jeg jeg giver mig tid til at tænke, når jeg går rundt og kigger. jeg får helt ondt af de stakkels mennesker som ikke giver sig tid, eller som slet ikke har tid. Det er efterhånden et tomt men travlt land vi lever i.

Tror altså at mange er så pressede op til jul at de bare køber og ikke har tid til at have "hjertet" med. Det er ærgerligt når julen bliver til noget tilfældigt som bare skal overstås.

Det var da godt at du Helle og Lea hyggede jer og at i fandt gavekortet. Det er et helt under at i finder det igen. ´Heldigvis har Lea " snusfornuftig" mor.

Håber at i alle har fået gaver i er glade for.

Bea