Fredag, d. 21. december 2007

Jeg stod foran Julemandens dør, klar til at få suget hukommelsen væk.
,, Du må gerne gå ind nu,” sagde en stemme.
Jeg gik ind, Gustav og Julemanden sad med et smil.
* De glæder sig til det ,* tænkte jeg.

,, Hej,” sagde jeg,
,, hej,” sagde Gustav,
,, Ho, Ho hej, ” sagde julemanden.
Jeg kiggede ned i gulvet..
* nu sker det,* tænkte jeg,
Det var første gang jeg havde været bange for at komme ind til Julemanden.

,, Ja.. vi har besluttet at du må beholde din hukommelse, fordi du har reddet Julen,” sagde julemanden.
,, Tusind tak,” sagde jeg, og løb hen og krammede ham.
,, Men vi bliver nød til at sige farvel her,” sagde han.

Jeg kiggede på ham..
,, rejser I?” spurgte jeg.
Han nikkede.
Jeg krammede ham igen, jeg krammede Gustav og gik ud. Jeg fattede ik at de rejste, så kunne jeg ikke komme herop mere.
Det var den værste dag i hele mit liv.
Jeg løb ned på mit værelse og begyndte at stortude.

Jeg vågnede næste morgen, der lå et brev på mit nat bord.
Der stod:

Hej Mette..
Jeg vil sige tusind tak, for at du reddede Julen, jeg er også glad for at du ikke skulle glemme mig.
Nu hvor vi rejser rundt i hele verden, så når jeg ser en lille pige der er stor fan af Julemanden, tænker jeg på dig.

Jeg vil gerne komme på besøg til næste Jul.
- Gustav.




Alle er velkommen til at kommentere HER.....