Viser resultater 61 til 69 af 69
-
17-06-07, 14:34 #61
Kære Yvette.
Det er helt i orden.
I dag har jeg helt opgivet alting igen, har hjertebanken, hovedpine, kvalme, høj puls og noget, der minder om et angstanfald (har aldrig prøvet det før). Har også ondt i kirtlen, musklerne og halsen. Kan slet ikke forstå det, for det er jo ikke symptomer på lavt sofskifte. Fyser gør jeg også.
Blodprøverne ligger fint, så hvorfor har jeg symptomer, der ligner både højt og lavt???
Kender I det?
Kærlig hilsen
Louise
-
04-08-07, 10:16 #62
Det lyder mest som det, der foregår er et konstant, måske stigende i intensistet angreb på Louises skjoldbrusskirtel, fra et overaktivt immunsystem (Louise har Hashimoto`s så vidt jeg husker....). Dvs. resultater af blodtest kan sagtens vise "normalt", selv om skjoldbruskkirtelen kan ikke udnytte de frit "flydende" hormoner i blodtrømmen til at regulere sig selv og resten af kroppen.
Oprindeligt indsendt af louise
Desuden fortsætter jo denne auto-immune nedbrydning af skjoldbruskkirtelens celler uanset hvor meget medicin man får, for at supplere op på det frembragte hormonunderskud. Det er som at fylde bensin på en bensintank med hul i bunden.... Selv om man hele tiden fylder op - kan man alligevel ikke starte motoren og køre.
Først når det løbske immunitet bliver undertrykt (eller helbredt) og man kan måle sig til det endelige status af hormondannelse i de tilbageblevne, endnu ikke ødelagte (af autoimmunreaktion) celler i skjoldbruskkirtelen - kan man sætte ind med almindelig hormonmedicin, og hvis den ikke virker godt nok - med naturlig Thyroid.
Jeg har aldrig forstået, hvorfor der er så lidt samarbejde mellem endokrinologer og immunologer.... For Hashimoto`s kan ikke standses og stabiliseres, før det løbske immunitet er det....
Hmm... hvorfor prøver man ikke forsøgsvis, at behandle Haskimoto`s patienter med den medicin man normalt ordinærer transplantationspatienter, for at deres krop ikke skal kunne afstøde et nytransplanteret organ?
Det vill, i hvart fald være umagen være at forsøge.... før man måske en dag kan løse det abnorme immunitets gåde og kan helbrede sygdommen ad denne vej...."Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
11-09-07, 13:45 #63
Re: Ikke værd at savne indtil videre! Det fordømte stofskift
Oprindeligt indsendt af Anina
Hej igen
Oprindeligt indsendt af Anina d.4. juni 2007

Jeg er nu nået op på 3 grain idet jeg med overlæg valgte at øge dosis langsommere end n`finn forskriver (med all respekt
). Jeg er også meget opmærksom på den kommende vintertid, hvor behovet for thyro-hormonerne "automatisk" stiger. Jeg har fortsat IKKE haft mine værdier målt, men går udelukkende efter de tegn/signaler, min krop selv udsender.... og de er mange og opmuntrende
Den "mentale teknik" jeg anvendte efter at have startet med Westhroid i maj - fortsætter jeg med... Den går ud på, at jeg ikke stiller for mange spørgsmål hver gang jeg evt. mærker mindre behagelige symptomer eller tror, at bedringen ikke er tydelig nok eller hurtig nok.
Jeg har ganske simpelt "aftalt" med min krop, at det må tage den tid det skal og at jeg ikke straks fortvivler, hvis noget plager mig, som f.eks. følelsen af "højt stofskifte" mens min krop omstiller sig til et mere naturligt stofskifte, som følge af tilførelsen af de gode hormoner fra Westrhroid-tabletterne.
Jeg nægter ganske enkelt at forcere mine forventninger og stresse mig og min krop med at tvivle eller anfægte noget, "bare" fordi tingene ikke forbedrer sig hurtigt nok. For hvad er "nok" i virkeligheden? Hvad er "nok" for den ene, er ikke nødvendigvis "nok" for den anden. Alt afhænger af den specifikke sygdoms-billede, hver enkel har udviklet i løbet af det lave stofskifte, der igen havde hver sin årsag, for hver en syg....
Det er ikke sikkert, at mit forløb kan sammenlignes med en andens, hvis lave stofskifte er opstået som følge af et andet sæt af årsager til. Mit lave stofskifte er opstået på baggrund af et unødvendig kirurgisk indgreb og uden at jeg havde en autoimmunreaktion som årsag til sygdommen. Det er meget muligt, at når en anden lider af det lave stofskifte som følge af Hashimoto`s eller anden autoimmun lidelse - vil vedkommendes forløb med Armour/Westhroid være anderledes.... måske meget længere og derfor også sværere at yde processen den fornødne tålmodighed. Der er bare ikke nogen anden vej udenom - enten lader man tiden og medicinen arbejde i fred, eller - vil ens plager fortsætte.
Denne tålmodighed og tillid havde i hvert fald gavnet mig... indtil videre
Jeg har d. 29. maj beskrevet følgende bedringer, som følge af en opstart af Westhroid:
1. min reflux er borte
2. min halsbrand er borte
3. vand i kroppen er væk
4. sover 2-3 timer MINDRE i døgnet, uden at være mere træt af den grund
5. kan synge (igen) en hel oktav højere end i mange år (mangler fortsat 1,5 oktav til at komme op på det gamle stemme-leje
6. diarrè, slim samt kaotiske toiletvaner er helt væk
7. sveder igen (jeg var før så tør, at jeg end ikke kunne afsætte fingeaftryk på glas/spejl)
8. lugte-/smagssans som før (alting dufter/smager bedre end før)
9. fryser overhovedet ikke
10. lysoverfølsomhed og "sand" i øjnene er væk
11. soleksem på hænderne er forsvundet helt i løbet af ugen
12. hiver færre hår ud under børstningen
13. kan gå op ad trapperne uden at være forpustet og uden at vralte til begge sider
14. poser under øjnene er væk
15. ingen muskeltræthed
.... og jeg har følgende kommentarer til disse:
1. min reflux er fortsat borte
2. min halsbrand er fortsat borte
3. vand i kroppen er fortsat væk
4. sover meget fint og på "rigtige" tidspunkter
5. min sangstemme er ikke kommet højere endnu, men min tale-stemme er blevet fin og ren - ingen hæshed (trods rygnign
)
6. min fordøjelse er blevet meget fin og jeg kan nu stille uret efter mine "toiletvaner"
7. mine håndflader er ikke længere knastørre og min sved-evne er vendt tilbage, heldigvis ikke overdrevent
8. min lugte-/smagssans yderligere forbedret + lugtoverfølsomhed ved migræne er forsvundet
9. fryser slet ikke. I unge dage kunne jeg gå med korte ærmer selv om vinteren. Det kan jeg igen, selv om det endnu ikke er vinter.
10. Mit syn er blevet forbedret til optikerens forundring og jeg måtte anskaffe mig nye briller, denne gang kun for at regulere en medfødt bygningsfejl (som før)
11. ikke alene soleksemet på hænderne er forsvundet, men nu også "fiskehuden" på bagsiden af overarme og på lårene er hurtigt på retur
12. hmm... de hår, der falder af er ikke så mange som før; de, der falder af er mest de grå; de nye hår, der vokser ud igen er... i min gamle, naturlige farve. Lige pt vokser der intet gråt hår ud
13. nu kan jeg tillige løbe op ad trapperne og ligeledes småløbe når jeg har travl, uden at være forpustet (trods rygning)
14. poserne under øjnene er fortsat væk og tillige er "hænge-foldere" på begge sider af munden i underansigtet også væk. Jeg ser ikke længere "trist" ud
15. ikke alene den generelle muskeltræthed er væk, men også de før lammede muskler på ydersiden af højre ben (følge af discus prolaps) er ved at komme "i live" igen
Så mangler jeg kun beskrive vægten og de kognitive aspekter.
Hvad angår min vægt - ser det ikke ud til, at jeg har tabt mig, udover måske højst et par kg... Derimod er min kropsform ved at ændre sig fuldstændig. Dvs. hvor der før var foldere og markant deponering af kropsfedt - er foldere nu på retur og kropsfedtet fordeler sig anderledes, mere "proportionelt". Jeg var ikke opmærksom på det før min søn havde fornylig fortalt mig, at jeg "føles" anderledes når vi krammer
Jeg er bl.a. blevet betydelig "smallere" i taljen end før.
Hvad angår kognitivitet og de øvrige mentale funktioner - kan jeg kun beskrive ændringer på plus-siden.... brain fog er saga blot, jeg kan tænke, skrive, planlægge og realisere, hvad jeg havde sat mig for. Det, der før havde taget evigheder og en ekstrem viljes-handling for overhovedet at komme i gang - er helt væk nu. Min hukommelse er ved at komme op på fortidens effektivitet; jeg leder ikke så ofte efter ord, som før; jeg begår færre slåfejl end før og kan nu omsider skrive uden nødvendigvis at huske at slå stavekontrol til, for at detektere slåfejlene.
Jeg ved ikke om jeg er nået på det Westhroid-niveauet jeg skal være på fremover.... men som også skrevet i begyndelsen af indlægget - vil jeg lade min krop fortælle mig om "vi" er hvor "vi" skal være eller om der skal øges dosis igen senere hen på efteråret. Ikke mindst med hensyn til den kommende vinter - bliver det spændende at se, om kroppen vil kræve en dosisøgning i anledning af de faldende temperaturer.
Jeg kan kun sige, at jeg hjertens gerne ville unde alle samme form for fremgang, som jeg har fået lov til at opleve - takket være Yvette ikke at forglemme
Om denne fremgang evt. hænger sammen med min indstilling til processen eller er en kombination af min indstilling og årsagen-til-mit-eget-stofskiftesygdom - kan jeg ikke svare (mig selv) på. Jeg ved bare, at i samme øjeblik jeg havde indstillet mig på at yde Westhroid en tidsubegrænset tillid - havde min egen angst (for at midlet ikke skulle virke godt nok) lettet i et omfang jeg ikke troede var mulig og jeg kunne derfor lade kroppen "tage imod" og reparere sig selv i fred og ro, og i sit eget tempo.
Jeg har gennem mange år erfaret mig til, at den "mentale tvang og kontrol", som følge af forlods skepsis og forcerede forventninger - havde kun modarbejdet kroppens egne selv-helbredende evner, af nogen kaldt for "healing" eller "selv-healing".... Jeg har derfor denne gang bestemt mig for helt at slippe "kontrollen" og lade kroppen og medicinen selv "bestemme" det hele.... Og jeg må nu blankt indrømme. at det har jeg i dag - ingen grund til at fortryde... Allerede nu befinder jeg mig så tæt på betegnelsen "rask", at jeg befinder mig i en konstant tilstand af forbløffelse....
Noget andet er, at jeg vist nok ikke kan finde ud af ikke at forbruge min energi mindre og i stedet - får jeg faktisk mere og mere om ørerne, bare fordi jeg kan mere.... Ikke særlig smart, må jeg sige
Men måske skal der en tilvænning til, som med alt andet.... og en omstilling af den gamle u-vane, at lige så snart man føler sig noget ovenpå - skal der helst indhentes hængepartier til den store guldmedalje fordi - man kunne (dengang) aldrig vide, hvornår man igen kunne, når kræfterne svandt uden varsel lige pludselig... Det er altså svært
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
11-09-07, 14:10 #64
Re: Ikke værd at savne indtil videre! Det fordømte stofskift
Hello de damer
Oprindeligt indsendt af Anina
Når man taler om "stofskifte"... tænkes der ofte ude i samfundet... også blandt læger... "nåååh... bare stofskifte.... tag bare en lille pille og så bliver du som ny igen".... jeah right!
Spørgsmål er ikke om man skal tage en pille, men hvilken pille skal man tage? Skal det være det syntetiske T4 "Eltroxin" eller skal det være det gammelkendte "grisetyroxin", også kendt som enten Thyroid eller Armour Thyroid, eller Westhroid.... ?
De sidstnævnte præparater er faktisk fremstillet af tørrede griseskjoldbruskkirtler og har været i anvendelse siden 1800-tallet og længe før man overhovedet kunne måle blodværdierne, som man kan i dag. hvilket igen enten er en velsignelse eller en forbandelse, afhængig af hvem bruger tallene og til hvad.
Hvis disse fine blodværdierne anvendes til at ordinære patienterne Eltroxin og ellers glemme patienterne til næste gang blodet skal måles for TSH og T4 - er helt fint hvis Eltroxin virker som det skal.... Hvis, hvis og atter hvis.... for det gør medicinen altså langt, langt fra altid.... og uden egen skyld sidder der i dag millioner af "stofskifte-vrag" hvis liv bliver stille, roligt og ubønhørligt forringet og ødelagt....
...fordi lægerne luller dem selv i en professionel dvale i forvisning om, at bloværdierne er det eneste der gælder og så længe disse tal befinder dem "indenfor normen" (som sikkert Gud havde fastlagt... disse "normer" svinger nemlig fra land til land
) kan de, lægerne sove godt og spare dem elv bekymringer for deres stofskiftesyge patienter....
Havde det bare været i 1800-tallet eller bare i begyndelsen af sidste århundrede - havde lægerne ikke nogen blodprøver at støtte (vildlede) dem til og kunne kun forhåndsbedømme patienterne på bl.a. udseendet og levnedsbeskrivelser.... Og det var de faktisk rigtig gode til. Det er mit påstand, at dengang kunne lægerne bryste dem med mange flere solstrålehistorier end de kan i dag, efter at vidunderpillen fra medicingiganten havde fyldt lommerne på hobetal af aktionærer med enorme dividender....
Prøv lige at se hvad den rigtige medicin kan gøre for en stofskiftesyg patient.... og den rigtige medicin, fortsat i dag er "grise-thyroid" dvs. tørret og pulveriseret skjoldbruskkirtel fra en gris. Et pulver, der i modsætning til det syntetiske Eltroxin (kun indeholdende en syntetisk efterligning af T4) indeholder alle fire hormoner en skjoldbruskkirtel producerer: T1, T2, T3 og T4
Efter at Eltroxin havde fortrængt "grisepulveret" fra Danmark - er der dårligt mennesker, der overhovedet ved mere, at den findes og at den ordinæres i USA, andre EU lande..... Norge m.v. Men her i Danmark .... får vi lov til at undværre....
Prøv lige at klikke her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=9674 og se, hvad den rigtige medicin kan gøre for et menneske....
Hvad siger I så?
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
11-09-07, 17:12 #65
Hej Anina
Jeg sidder måbende og læser det du skriver. Jeg ønsker dig al den lykke og al mulig fremgang med hensyn til dit helbred. Du viser vejen for os andre og fortæller hvor vigtigt det er, ikke at give op. Du fortæller også hvor vigtigt det er at have tillid til andre, der har mærket noget på deres egen krop. Tilliden tror jeg har en meget stor betydning, når man søger den rette metode til et bedre helbred. Jeg kan virkelig lære noge ved at reflektere over det du skriver. Jeg har været ved miste troen/tilliden til, at noget alternativt kan hjælpe. Jeg vil så gerne bevare tiliden til lægerne på samme tid som jeg også gør brug af andres viden omkring. Hvad pokker skal jeg gøre, hvis jeg kun tror på mig selv og mine egne oplevelser og diagnoser? Det her er en meget svær problemstilling for mig :!:
Hmm Anina, du gør mig utrolig glad på dine vegne, og har givet mig noget at tænke over. " Man skal lære så længe man lever".
Held og lykke min blomst
Knus Bea
-
30-09-07, 09:27 #66
Hej alle og ikke mindst I, der er forbipasserende...
Jeg har i fredags modtaget en mail med spørgsmål om, hvordan jeg skaffer mig det oprindelige throid-præparat, der har været anvendt til behandling af sygdomme i skjoldbruskkirtelen, også her i lanbdet - før den syntetiske medicin havde fortrængt det fra "markedet".... Jeg vil derfor kopiere korrespondancen her, så den kan indgå som oplysning til andre, der evt. måtte have samme spørgsmål.
Der findes ingen nemme løsninger. Heller ikke her... men enhver er nødt til at (ud)forske tingene for sig selv og opbygge en egen videns-platform hvorpå de individuelloe beslutninger kan tages.
Jeg er kun "ekspert" på mig selv, mit eget sygdomsbillede og har kun mine egne erfaringer at bygge på, samt er jeg eneansvarlig for hvordan det end går med mig og mit helbred, som følge af det, jeg på egen hånd havde vedtaget - er det bedste for mig selv.
Jeg kan derfor kun fortælle om, hvad jeg selv gjorde og hvorfor samt - opfordre enhver til IKKE at kopiere mine erfaringer, men skaffe dem selv deres egen beslutningsgrundlag, gerne i et samarbejde med lægerne, hvis man er så heldig at have en læge der har åbent sind og er videbegærlig.... Sådanne læger har jeg ikke selv mødt, hvorfor jeg så selv havde overtaget ansvaret for mit eget helbred.
Så udvekslede vi et par korte mails uden relevans for den sidste mail fra mig, der kommer her:
Oprindeligt indsendt af XX i mail d. 28. september 2007
Oprindeligt indsendt af Anina til XX d. 30. september 2007
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
30-09-07, 10:01 #67
Hmm....
Oprindeligt indsendt af Anina
Det er meget muligt, at når der kommer andre forbipasserende og læser tråden igennem.... kan man måske ikke fatte hvad der kan være så "slemt" med bare at rende med det lave stofskifte... Det er jo bare en bagatel, hører man ustandselig fra lægerne. Specielt hvis de vil spise patienterne af med "tilbud" om radiojod eller operation, eller fluorholdige lægemidler - som løsning på mildere tilfælde af forhøjet stofskifte, hvoraf mange kunne tænkes at være forbigående som mit ellers ville have været (postpartum) efter en fødsel....
.... og så stoler man på dem, og siger "ja,tak" og så.... kommer det lave stofskifte senere for fuld udblæsning, som følge af, at ens skjoldbruskkirtel er blevet fjernet helt eller delvis, uden at lægerne egentlig havde ulejliget dem med at udrede ens "specielle" tilfælde til bunds.
Man får så vidunder-medicinen, det syntetiske Eltroxin, der langt fra virker godt nok på alle og så er det løb kørt... for resten af livet....
Der er også de meget alvorlige og invaliderende sygdomme i skjoldbruskkirtelen inkl. kræft, hvor man ikke har anden udvej end netop stråling og operation... Det anerkender jeg til fulde. Alligevel kommer også disse patienter på efterbehandling med det selvsamme Eltroxin, der i nogle tilfælde - ikke virker godt nok og så går vi, patienterne mere eller mindre "ubehandlet" mens det lave stofskifte gør sit arbejde i kroppen og stille og rolig - bliver vi nedbrudt indefra.... fordi vi ikke kan få ordineret den RETTE medicin, der burde være enhver patients RET i de tilfælde, hvor det syntetiske Eltroxin IKKE virker godt nok eller slet ikke.... UANSET hvor fine værdier laboratorieprøvene viser.... Man vælger at se på tal frem for at se på patienten.... med skæbnesvangre konsekvenser for den enkelte.... stofskifteinvalider inkl. de mange på lykkepiller, der ikke virker, fordi depressionerne, mismod og melankoli er stofskifte-betingede......
... prøv lige selv at se, hvad det lave stofskifte - ubehandlet, fejlbehandlet, underbehandlet - kan gøre ved et menneske! Og se også, hvad den RETTE medicin kan udrette, selv efter mange års lavt-stofskifte-skader på krop og helbred - se det her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=9674 - så kan du måske bedre vil kunne forstå den skræk og angst VIDEN om stofskifte-fejl kan indgyde enhver, der er midt i det... Og jo ældre man er - jo værre bliver det fordi de ydre/indre tegn på lavt stofskifte OG alderdommen er ENS.... og lægerne ønsker jo ikke behandle "alderdommen", vel?
Se bare her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=9674 ... og fat det så. Det er alvor!"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
-
30-09-07, 11:00 #68
Gad vide hvorfor det er så vanskeligt at få læger til at se på " det hele menneske" og i mange tilfælde vælge et præparat der kun virker lidt eller slet ikke ?. Det ville jo være ikke så lidt nemmere, hvis de virksomme præparater var tilgængelige for alle, der kunne have glæde af dem. At tage diskussionen med lægerne ser ikke ud til at være særlig nemt, slet ikke hvis man slås med en svær sygdom.
At lade et menneske være helt overladt til sig selv i valget af hvilken medicin som lige netop er godt for dem, er en svær disposition for mange. Det er en stor fejl ved det etablerede system og hos den enkelte læge. Jeg undrer mig!
Nå det så er sagt er det godt, der findes forum, hvor man kan udveksle erfaringer, selv om det stadig er helt op til den enkelte at vurdere, hvad der er godt for lige netop deres helbred. Dette kræver en stærk tro på sig selv og en meget stærk kontakt/føling med egen krop. Det er " stærk" læsning, når jeg læser hvor stor bedring disse mennesker opnår, ved at medicinere sig selv.
Det ville være vigtigt og af stor gavn, at samle dokumentation og fremvise for lægevidenskaben, så den også kan anerkende og vedgå sig, at de skal anerkende nye metoder, som i dette tilfælde gælder mennesker med for lavt stofskifte. Det er en meget svær opgave og kræver udholdenhed, hos de som tager opgaven op. Det er det som Anina beskriver som den svære løsning, men også er den løsning der har den største effekt, idet lægen hos mange er det menneske, hvor man henvender sig, for at søge hjælp.
Desværre aner jeg ikke hvordan man gør og hvor man skal tage fat?. Har bare en stærk fornemmelsefor, og kan bare blive helt bange for at al den dokumentation der ligger på Forum ikke havner på et sted, hvor det kunne gøre stor gavn. Et sted hvor der findes mennesker med magt og indflydelse, således at de gode resultater kan komme den brede bedfolkning til gavn.
Dette er ikke skrevet i forventning om at at stofskifte syge ikke skal benytte sig af den lette løsning, men er bare tanker om, hvordan man kan sikre sig at vigtig dokumentation ikke går tabt????????????????
Bea
-
30-09-07, 16:57 #69
Flere oplysninger om stofskifte iflg. Lars Omdal fra Balder-Klinikken findes her: https://www.overgangsalderen.dk/foru...ead.php?t=9774
Oprindeligt indsendt af Anina
"Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright
Besvar med citat


Bookmarks