Viser resultater 1 til 5 af 5
Threaded View
-
14-09-07, 12:07 #5
Oprindeligt indsendt af Hejdien
Hmm... når man ser bare på dette eksempel på, hvor nemt det er at se (når man ved det) et en person lider af et for lavt stofskifte.... tager jeg mig til hovedet af bare desperation og "voldsomhed" rettet imod de læger (de fleste beklagelsesvis), der agerer som om stofskifte er en bagatel og enten behøver man slet ikke beskæftige sig med det eller kan det fluks ordnes med en lille pille.... Og når/hvis den ikke virker, så er det bare ærgerligt....
Oprindeligt indsendt af Thyra
Ved du hvad? Nu jeg ved hvordan stofskiftet "ser ud" kan jeg squ også genkalde mig alle de "billeder" af mennesker, flest ældre eller gamle kvinder jeg havde set i gaderne og på stræderne, slæbende afsted med en indkøbstaske, langsomt, med hængende mimik og uden "liv" i øjnene... med "vandrette" læber.... gusten hud og "flade" hår...
Jeg husker også at jeg havde tænkt, at hvorfor fanden lod de dem forfalde i den grad; at man "bare" kunne lige tage sig sammen; og hvorfor gå rundt og se ud som en høstak; at når jeg blev så gammel en dag - ville jeg, I HVERT FALD ikke lade mig selv forfalde som de gjorde.... fordi for pokker mand... alderdommen er jo ingen sygdom!
I dag ved jeg bedre! Alderdommen er ingen sygdom, men lavt stofskifte derimod er. Og jeg vil give Fanden i, at lægerne bare henlægger det meste til "alderdomssvækkelse" og vasker deres hænder....
Det er velkendt, at selv når man har et raskt stofskifte - vil det dale med alderen og således vil man forfalde alligevel, selv om det ikke går så hurtigt.
Men, men, meeen.... er ens stofskifte oven i det aldersmæssige også yderligere svækket p.g.a. en sygdom i skjoldbruskkirtelen - ja, så er det mit påstand, at man kunne lige så godt skyde sig selv på stedet.... for det bliver ikke noget liv man har at se frem til mere.... For så begynder man at "ligne" det liv man i virkeligheden har - hvilket vil sige - Billedet Til Venstre... Sig mig så lige en gang - ligner hun et liv, der er værd at leve? Lige meget hvad - mener jeg ikke at det er det. Basta.
Hvis man bare, for sammenligning, drager en parallel til, hvad vi alle, mere eller mindre er vant til at forstå, når snakken falder på f.eks. Alzeihmer.... forstår vi alle sammen, at det er ikke noget liv mere, når man ikke længere kan huske sin egen fortid, ikke kan genkende sine kære eller på anden måde - er man henvist til blot at vegetere dag ud og dag ind....
Prøv så at forestille dig, at præcist sådan har en kronisk stofskiftesyg det også... bare i fuld bevidsthed! Man kan stort set dårligt foretage sig mere end en Alzeihmerpatient kan.... bare i fuld bevidsthed! Det er ikke "huller i hjernen" der er årsagen... men manglende kræfter, langsomme kropsfunktioner, langsomme mentale funktioner, dødbringende træthed efter selv små antrengelser... og sidst men ikke mindst: kroppen er forgiftet indefra af alle de produkter af (selv det lave) stofskifte... som kroppen IKKE kan komme af med på samme, effektive måde, som hvis kroppens stofskifte var i orden.... Vi bliver lidt efter lidt, omvandrende lossepladser for metabolitterne... Og foruden at vi på grund af det lave stofskifte ikke kan fungere ordentligt - kommer vi også til at fejle flere andre sygdomme idet vores krop ikke længere har energi til at sætte gang i immuniteten og stå imod smitte og rydde op i skadelige mutationer, hvorfra der kun er kort vej til udvikling af kræft og andre sygdomme.... oven i Det Lave Stofskifte!
Og så siger de (kvaksalvere i hvide kitler), gudhjælpemig.... at det skal vi bare finde os i, lære at leve med - fordi alderdommen er ikke nogen sygdom.... Vores ulykke er, at de ydre og de mentale tegn på alderdommen OG det lave stofskifte er nærmest ENS og dette er nok til at de Hipokrates-løfte-misligholdere kan vaske deres hænder samvittighedsløst og hensynsløst.
Der er noget at gøre! De gør det bare ikke...."Der findes et særligt sted i helvede forbeholdt kvinder, der ikke hjælper hinanden..." M. Albright




Besvar med citat

Bookmarks