Kære Hejdien

Jeg synes du beskriver din migræne på en måde, så den går lige ind under huden. Det er en beretning der om noget, der fortæller hvordan en migræne føles, og at der er flere forskellige former og smerter forbundet med en.

Du kommer også ind på, ikke at have råd til migrænemedicin, hvilket både er et problem for den enkelte patient og vores samfund.

Du berører også emnet, at give og tage imod. Indlægget rammer således mange sider, vedrørende det samme emne.

Selv om det er rystende læsning, er det godt at vide noget mere om migræne. Der er mange, der burde læse det, fordi der desværre går en del mennesker rundt og tror, at mennsker der er syge, bare skal tage sig sammen. Heldigvis har årene lært mig at, "det at tage sig sammen", er den værste sætning der findes.

Det glæder mig så meget, at du nu har mødt et mennske, der gør der muligt for dig at få din medicin. Alle skal have råd til at købe medicin i vores samfund. Jeg får helt " myrekryb". Medicin er for alle, eller hvad? Når jeg læser dette er jeg ikke stolt af at være dansk, selv om jeg holder af mit land.

Jeg kan kun håbe at du og Anina og videnskaben eller naturvidenskaben finder metoder hvorpå i kan undgå disse gener. Jeg glæder mig til at høre, når du/i får gang i spabadene. Måske er det lige det, der kan hjælpe dig/jer. jeg må sige, hvis bare nogle eg generne forsvinder, vil det være en stor lettelse for jer.

Knus Og tanker fra Bea

Jeg skriver til dig ligesom jeg gør til Anina. Det berører mig dybt og det gør mig meget ondt at nogle mennesker skal have det på den måde.