Kæreste du

Dit indlæg chokerer mig, og jeg er bare så ked af det på dine vegne. Jeg har altid vidst, at du har det slemt, og jeg ved da heller ikke hvorfor det skulle tage så lang tid inden jeg fattede at det var så slemt. For pokker, hvis jeg kunne hjælpe dig så gjorde jeg det. Ord hjælper ikke på smerter, og jeg ved at du er så godt inde i tingene at du gør det som er bedst for dig. Det kunne jo være at det kunne lette lidt med lidt spabade? Jeg ved snart ikke, men det er da et forsøg værd. Stakkels lille du!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!!

Jeg kan heller ikke lade være med at tænke på om du også har migræne, hvis du holder en lille ferie. Jeg tror bare du har så travlt med at arbejde de timer hvor du kan at der ikke bliver til en ferie. For pokker, hvor er det noget "møj". 30 år med migræne, uden at du er blevet skør og uden du har mistet dit forsørgelsesgrundlag, jeg mener, og du arbejder stadig, det er bare så godt gået.

Som sagt så aner jeg ikke hvordan jeg skal hjælpe dig, men finder jeg ud af noget kan du være sikker på at høre fra mig.

Jeg tænker på dig og føler med dig.

Knus og tanker Bea

Jeg har selv en veninde, hun har migræne hver lørdag og det slåa næsten aldrig fejl. Om søndagen er det væk. Hun får også imigran. Altså har du en lidelsesfælde. Jeg må indrømme at jeg efter at læse at det tager flere dage at få det rystet væk fra kroppen /hovedet, så kan jeg bedre forstå, hvorfor hun har fået en depression. Du skriver så levende og let forståeligt så sammenhængen " fiser ind på lystavlen". En ting er helt sikkert. Du har ikke mistet evnen til at skrive et fan.... godt indlæg.